Nyhed
03. feb. 2016 | 09:33

Historisk slavefilm vinder på Sundance

Foto | Elliot Davis
Nate Parkers debut og Sundance-vinder The Birth of a Nation refererer helt bevidst til D.W. Griffiths stumfilm af samme navn og tematiserer slavernes rettigheder i USA.

”Folk er åbne over for forandringer,” sagde instruktøren bag slavefilmen The Birth of a Nation i sin takketale på den indflydelsesrige Sundance-festival i USA.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

Filmfestivalen Sundance er traditionen tro en fast del af den amerikanske prisuddelingssæson. 

Sundance, der løber af stablen i den amerikanske stat Utah, profilerer sig især på mindre, uafhængige film. Med vindere som debutantfilmene Hushpuppy og Whiplash er festivalen gået hen blevet et af de stærkeste udstillingsvinduer for yngre filmtalenter i verden.

Hovedprisen Grand Jury Prize gik til The Birth of a Nation, der under festivalen har været et af de helt store samtaleemner.

Midt i ophedet debat
Filmen, der handler om et slaveoprør i USA 1831, er instrueret af debutanten Nate Parker og har vakt opsigt af flere grunde.

For det første refererer filmens titel til D.W. Griffiths stumfilmklassiker fra 1915 af samme navn og lander midt i en ophedet debat om hvid dominans i filmbranchen.

For det andet har The Birth of a Nation skrevet historie som den dyrest solgte film på Sundance, fordi Fox Searchlight har smidt hele 17,5 millioner dollars efter rettighederne til filmen.

Med sig hjem fra Sundance tager filmen også publikumsprisen.

”Tak Gud og tak til Sundance,” lød det i Nate Parkers takketale i aftes. ”Jeg har været førstehåndsvidne til at se, at folk er åbne over for forandringer, og at forandringer sker, betyder alverden for mig.”

Pruttende Harry Potter-lig
Et andet af festivalens samtaleemner har været et pruttende lig.

I den skæve komedie Swiss Army Man finder Paul Dano et pruttende lig, spillet af Daniel Radcliffe, bedre kendt som Harry Potter. Filmens to instruktører, Daniel Scheinart og Daniel Kwan, får prisen for bedste instruktion.

Prisen for bedste amerikanske dokumentar går til Weiner. Filmen handler om den republikanske Anthony Weiner, som har været genstand for en sex-skandale, efter det kom frem, at han havde sendt nøgenbilleder af sig selv til flere forskellige kvinder. 

Den tilsvarende pris for bedste udenlandske dokumentar går til den iranske Sonita, der handler om en kvindelig rapper. 

Selv om Captain Fantastic med Viggo Mortensen ikke fik nogen pris med hjem, har dansk-amerikaneren overvejende fået flotte roser for sin rolle. 

Varietys anmelder Peter Debruge skriver, at ”Viggo Mortensen har rollen, han måske er født til at spille – ikke som superhelt, men som super-far fast besluttet på at opdrage sine børn på sin egen måde”.

Den 32. udgave af Sundance Filmfestival startede 21. januar og sluttede 1. februar.

Sundance-vinderne 2016


U.S. Dramatic Grand Jury Prize
The Birth of a Nation 

U.S. Documentary Grand Jury Prize
Weiner

U.S. Documentary Directing Award
Roger Ross Williams (Life, Animated)

U.S. Dramatic Directing Award
Daniel Scheinart og Daniel Kwan (Swiss Army Man)

World Cinema Grand Jury Prize, Dramatic
Sand Storm

World Cinema Grand Jury Prize, Documentary
Sonita 

U.S. Dramatic Audience Award
The Birth of a Nation

U.S. Documentary Audience Award
Jim 

World Cinema Audience Award, Dramatic
Between Sea and Land

World Cinema Audience Award, Documentary
Sonita

Waldo Salt Screenwriting Award
Chad Hartigan, (Morris From America)

NEXT Audience Award
First Girl I Loved

U.S. Dramatic Special Jury Prize
As You Are

U.S. Dramatic Breakthrough Performance Award
Joe Seo (Spa Night)

U.S. Dramatic Individual Performance Award
Craig Robinson (Morris From America)

U.S. Dramatic Individual Performance Award
Melanie Lynskey (The Intervention)

U.S. Documentary Editing Award:
NUTS!

U.S. Documentary Social Impact Filmmaking Award
Trapped

U.S. Documentary Writing Award
Robert Greene (Kate Plays Christine) 

U.S. Documentary Verite Filmmaking Award
The Bad Kids

World Cinema Directing Award, Documentary
Michal Marczak (All These Sleepless Nights)

World Cinema Directing Award, Dramatic
Felix van Groeningen (Belgica)

World Cinema Acting Award, Dramatic
Vicky Hernandez and Manolo Cruz (Between Land and Sea) 

World Cinema Screenwriting Award, Dramatic
Inés Bortagaray og Ana Katz (Mi Amiga del Parque)

World Cinema Unique Vision and Design Award, Dramatic
The Lure

World Cinema Editing Award, Documentary
We Are X

World Cinema Cinematography Award, Documentary
The Land of the Enlightened

World Cinema Best First Feature Award, Documentary
When Two Worlds Collide

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko