Hollywoods krig mod internettets giganter

Det hackede og lækkede Sony-materiale bliver ved med at knopskyde og skabe overraskende nye effekter.

Blandt de negative og uoverskuelige konsekvenser af angrebet på Sony, der startede den 24. november og i onsdags kulminerede med aflysningen af biografpremieren på The Interview, er uden tvivl en omfattende selvcensur.

Ikke kun i den amerikanske filmbranche, men hos enhver virksomhed, der ønsker at undgå et lignende angreb fra, hvem end de nu kunne tænkes at komme til at fornærme.

Allerede nu rækker efterchokket helt ind den danske hverdag, såsom Ekkos hjemmeside, hvor et link til den officielle trailer for The Interview i går døde. Og marionetkomedien Team America: World Police, der ligesom The Interview gør grin med Nordkoreas ledelse, synes pludselig forsvundet fra udvalget af film, man kan se på HBO Nordic, hvor den ellers havde premiere i december 2013.

Store hackingskandaler
Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Forhåbentlig vil en række problematiske forhold, som offentligheden har fået utilsigtet indsigt i via lækagen af Sonys interne dokumenter og e-mails, blive ændret. Det gælder branchens helt urimeligt skæve lønninger alt efter den enkeltes køn og nationalitet, hvilket dog blot bekræfter, hvad de fleste givetvis har haft en anelse om.

Mere overraskende er afsløringen af, hvad der ligner et regulært komplot mellem Hollywoods filmstudier og brancheforeningen Motion Picture Association of America (MPAA). I al hemmelighed havde man tilsyneladende planer om at gennemtrumfe et juridisk kup, der ville resultere i stærkt øget censur af internettet.

Dette kommer som rosinen i pølseenden på et år, der i forvejen har budt på to opsigtsvækkende hackingskandaler, The Fappening og The Snappening, hvor tusindvis af henholdsvis berømte filmstjerner og skandinaviske teenageres private fotos og videoer blev lækket online.

Det blev efterfulgt af David Camerons engelske internet-censur, der uventet trådte i kraft den 1. december 2014, samt lukningen af BitTorrent-portalen The Pirate Bay den 9. december, hvor svensk politi stormede et datacenter i Nacka nær Stokholm.

Det virtuelle søslag
Blokering af specifikke internetsider er udbredt i Danmark og andre europæiske lande, men i USA kan den slags udlægges som i strid med ytringsfriheden og derved en overskridelse af grundloven. Via denne argumentation fik man i 2012 afværget den såkaldte Stop Online Piracy Act – et lovforslag, der blandt andet ville have gjort det ulovligt for søgemaskiner at linke til specifikke internetsider.

Men det virtuelle søslag mellem pirater, hackere, officielle myndigheder og nu også Hollywood, stoppede ikke med sejren over Stop Online Piracy Act, viser det sig nu.

Den 11. december 2014 kunne nyhedsbloggen TorrentFreak via ”anonyme kilder” – sandsynligvis lækkede dokumentar fra Sony-hacket – fortælle, at MPAA i stedet for at søge loven ændret, siden 2013 har arbejdet målrettet på en ny fortolkning af allerede eksisterende love.

Formålet var at lukke eller blokere adgang til uønskede forhold på nettet, såsom links til cyberlockers (digitale lagringtjenester), der kan bruges til lagring af illegale kopier, men ikke i sig selv gør noget ulovligt.

Det svarer til, at en privat virksomhed med myndighedernes velsignelse overalt i landet kunne afspærre gader og tilmure døre for derved at forhindre adgang til steder, hvor en forbrydelse eller anden uønsket aktivitet potentielt kunne finde sted.

For at opnå denne kontrol ville MPAA ifølge planerne få ”respektable folk” til at erklære sig enige i tekniske forhold og bakke op om blokering af internetsider. Man ville opfordre akademikere til at publicere research, der viser, at ”sådan blokering i andre lande har fungeret og ikke ødelagt internettet”.

Den 13. december fandt TorrentFreak via en lækket e-mail, sendt fra MPAA til filmstudiernes topchefer, en yderligere detaljeret præsentation af filmbranchens planlagte indsats mod pirateriet flere år frem i tiden.

Project Goliath
I mellemtiden afslørede nyhedstjenesten The Verge den 12. december, ved hjælp af lækkede Sony-emails, et omfattende samarbejde mellem MPAA og seks Hollywood-filmstudier om at knække en modstander med kodenavnet ”Goliath”.

Dette skulle opnås ved hjælp af blandt andet lobbyisme, et årligt budget på en halv million dollars til advokatudgifter og yderlige midler til at efterforske og indsamle beviser mod denne gigantiske modstander.

Hvis planerne lykkedes, ville de ifølge The Verge ”fundamentalt ændre internettets åbne natur”.

Operationens overordnede navn var ”Project Goliath”. Og korrespondancen efterlader meget lille tvivl om, at ”Goliath” er et dæknavn for Google, som er den største søgemaskine i verden med over 200 millioner forespørgsler om dagen.

De lækkede MPAA-e-mails indeholder også en artikelserie om, hvordan lobbyister kunne påvirke rigsadvokater. Specifikt nævnes Mississippis rigsadvokat Jim Hood, der ifølge planerne skulle effektuere et planlagt juridiske angreb på Google.

New York Times bidrog med yderlige dokumentation, og 19. december lagde Google ifølge The Verve sag an mod Jim Hood for embedsmisbrug.

Ikke licens til at stjæle
Der har i forvejen hersket et meget anstrengt forhold mellem Google og MPAA. Sidstnævnte har løbende beskyldt Google for ikke at gøre nok for at bekæmpe piratvirksomhed ved eksempelvis at fjerne links til fildelingssider. Omvendt føler Google, at de har gjort langt mere, end loven har budt dem at gøre.

Google fjerner allerede nu hver uge millioner af links til ulovligt indhold fra sine søgeresultater, men det er altså ikke nok ifølge MPAA. Og da Google den 17. oktober 2014 begyndte at flytte links til lovlige, men problematiske internetsider længere ned i sine søgeresultater, var MPAAs reaktion ikke et taknemligt hurraråb, men en mavesur pressemeddelelse:

”Alle har medansvar for at hjælpe med at begrænse ulovlig internetadfærd, og det glæder os at se Google indrømme sin medvirken til via søgninger at give adgang til stjålent indhold.”

Pressemeddelelsen fik Google til i en nu lækket e-mail at meddele MPAA, at man fremover ikke vil forhandle med MPAA, men kun direkte med filmstudierne.

Og med afsløringen af Project Goliath er de to mediegiganter yderligere røget i totterne på hinanden.

I et blogindlæg langer Google-chefen Kent Walker primært ud efter MPAA: ”Et skuffende aspekt af denne sag er dens betydning for MPAA, en organisation delvist baseret på ’at promovere og forsvare grundlovens First Amendment og kunstneres ret til ytringsfrihed’. Hvorfor forsøger de så i hemmelighed at censurere internettet?”

MPAA var ikke sen til at svare igen: ”Googles forsøg på at positionere sig som forsvarer for ytringsfrihed er skamfuld. Ytringsfrihed burde aldrig bruges som forsvar for illegale aktiviteter, og internettet er ikke en licens til at stjæle.”

Adgang til filmkunstens kulturarv
Det er ikke ligefrem nogen harmonisk situation i en branche, der netop nu burde stå skulder mod skulder over for alle tiders cyberangreb.

Men i det mindste har sagen ført censurproblematikken helt frem i lyset og afsløret en hemmelig operation, vi måske aldrig ville have hørt om, men blot have oplevet resultatet af, efterhånden som den ene internetside efter den anden forsvandt som dug for solen.

Ironien er, at mens Sony-hacket givetvis vil medføre øget selvcensur, har det i det mindste modvirket omfattende skjult censur af internettet.

Midt i alt dette står forbrugeren, der bare vil have samme legale, men ubegrænsede adgang til filmkunstens kulturarv, som vi har fået til litteratur og musik. Og man må undre sig over, at filmbranchen fortsat fokuserer sine ressourcer på at ville begrænse publikums muligheder for at se film i stedet for at satse alle midler på at udvikle tidssvarende betalingsportaler med samme uudtømmelige bredde af indhold, som lokker filminteresserede til piratsiderne.

En stor, fælles markedsplads, hvor man via download eller streaming kan se enhver film, man har lyst til at se, i den version, man foretrækker, og uden risiko for, at en film pludselig fjernes fra udvalget. Hvilken tilskuer ville ikke lykkeligt betale for adgang til sådan et paradis?