Hvad gik True Detective egentlig ud på?

Alt for underlig dialog. Alt for kompliceret. Alt for mange karakterer, plots og handlingstråde.

Listen af kritikpunkter har været alenlang for anden sæson af Nic Pizzolattos antologiserie True Detective. Selv om meget af kritikken synes berettiget, er der gået sport i at hade serien. Faktisk så meget, at mange kritikere har overset væsentlige pointer i deres ellers sjove og detaljerige analyser.

Det er en skam, da meget af forvirringen i anden sæson kan undgås, hvis man blot har øje for genren.

Ventil for korruption
Den største fejl, de fleste kritikere af serien begår, er, at man forsøger at sammenligne de to sæsoner i stedet for at fokusere på forskellene.

De to sæsoner er geografisk og genremæssigt milevidt fra hinanden – fra minutiøse karakterstudier, okkulte riter og eksistentialistisk søgen i Louisianas sumpområder til hårdkogt krimi i Los Angeles’ industrikvarter.

True Detective 2 er gennemført California noir. En genre, der ikke beskæftiger sig med metafysiske spørgsmål om liv og død, men i stedet har været brugt som en slags ventil for den korruption, der voksede sig stor under forbudstiden og som har været en bestandig del af Los Angeles lige siden.

Trilogien Chinatown
Et mesterværk inden for den californiske noir er Roman Polanskis Chinatown, der beskæftiger sig med Californiens korrumperede infrastruktur, hvilket er præcis det samme, som True Detective 2 forsøger at gøre.

Chinatown er baseret på den virkelige konflikt, The California Water Wars. Den handler om, hvordan bystyret i Los Angeles franarrede bønder deres land i den nærtliggende dal, Owens Valley, for derefter at bygge en vandledning, der lagde hele dalen øde.

Manuskriptforfatter Robert Towne havde oprindeligt planlagt Chinatown som en trilogi, der skulle behandle Los Angeles’ infrastruktur i form af vandforsyning, gas og olie samt transportnet. Andel del af trilogien, The Two Jakes blev produceret med mindre held, mens tredje del aldrig blev til noget. Indtil nu, kunne man hævde.

Forget it, Jake
For netop transportnettet har en afgørende betydning i True Detective 2.

Hvor første sæsons titelsekvens er akkompagneret af The Handsome Familys Far from any Road, er vi i anden sæsons titelsekvens placeret midt imellem alle vejene.

Motorvejsnettet breder sig endda ind i selve sjælen af protagonisterne med billeder af de sammenflettede motorveje, der overlapper og overtager ansigtets konturer i den hypnotiske titelsekvens.

Og ligesom privatdetektiv Jake Gittes får det demoraliserende råd – ”Forget it, Jake. It’s Chinatown” – er det velvalgte titelnummer i andens sæson af True Detective Leonard Cohens Nevermind. Det er lige meget, hvad du gør. Der er større magter på spil, som du ikke kan bremse.

Kampen om kontrollen
De større magter i True Detective 2 er anpartsselskabet med det sigende navn Catalyst Group. Og ligesom inden for kemi, hvor en katalysator øger en reaktion uden selv at blive påvirket, går anpartsselskabet fri, mens alle, der har kontakt med selskabet, får fremskyndet deres død.

Catalyst Group planlægger en højhastighedstogbane gennem Californien. Firmaet har i en årrække fået gangsteren Frank Semyon (Vince Vaughn) til at dumpe farligt affald i specifikke områder for at kunne erhverve grundene billigt og sælge dem dyrt.

Katalysatoren igangsætter to reaktioner. Den ene omhandler gangstere, politikere og pengemænd, der forsøger at købe sig ind i firmaet og overtage kontrollen med det. Frank Semyon, Ben Caspere, russeren Osip Agranov, borgmester Austin Chessani og sønnen Tony Chessani er i dødelig kamp om magten.

På den anden side har vi beskytterne af Catalyst, det korrupte politikorps med politiinspektør Holloway og de to detektiver, Teague Dixon og Kevin Burris, i spidsen. Midt i det magtliderlige inferno forsøger de tre betjente Ray Velcoro (Colin Farrell), Ani Bezzerides (Rachel McAdams) og Paul Woodrugh (Taylor Kitsch) at kæmpe mod både indre dæmoner og Los Angeles’ gennemsyrende korruption.

Virkelighedens skandaler
Nic Pizzolatto tager afsæt i Los Angeles’ tunge industrikvarter, Vernon (Vinci i serien), som over en årrække har oplevet den ene korruptionsskandale efter den anden. I 2006 blev borgmesteren, borgmesterens søn og den forhenværende city administrator (hvilket i serien også er Casperes erhverv) anklaget for korruption.

Den overordnede historie – fortalt gennem endeløst betagende billeder af det gigantiske motorvejsnet – handler om ”General Motors streetcar conspiracy”, nemlig hvorledes Los Angeles blev til et mekka for privatbilisme på bekostning af det offentlige transportsystem.

Betjent Paul Woodrugh ender sine dage i de dystre tunneler, der ifølge politiinspektør Holloway ”løber under hele byen”. Det omfattende jernbanenet eksisterer i mørket under den lysende by, hvilket er en reference til det gigantiske sporvognsnet, der blev opkøbt af private investorer som bilgiganten General Motors, Firestone Tire og Chevron for derefter at blive monopoliseret.

Den californiske myte lyder, at General Motors bevidst opkøbte sporvognsnettet til udfasning, for at øge salget af privatbiler.

Mangler sin Polanski
True Detective 2 er klassisk californisk noir, der forsøger at tackle byens historiske korruption gennem fiktionen.

Da Polanski første gang læste Robert Townes 180 sider lange manuskript til Chinatown, gav det ifølge instruktøren absolut ingen mening, og han tvang Towne til gentagne gennemskrivninger, der blev genstand for voldsomme skænderier.

Noget kunne tyde på, at Pizzolatto i anden sæson har manglet sin Polanski, instruktøren Cary Fukunaga, der instruerede samtlige afsnit af første sæson. Lad os håbe HBO finder en ny Fukunaga til Pizzolatto, så True Detective igen kan komme på sporet.

Og så selvom anden sæson nu ikke er så slem, som den er blevet udskreget til.