Hvad gør den gode filmkomponist?

Film er nu engang bedst med musik.

Selv tilbage i stumfilmtiden havde man som minimum en klaverbokser siddende under visningerne. Siden har musik spillet en hovedrolle i at gøre film til de ultimative gesamtkunstwerker.

Ved Ekko Shortlist Awards fejrer vi som altid filmmusikken med prisen for bedste originale musik, som bliver uddelt den 19. december i Bremen Teater sammen med tretten andre priser.

En kvalificeret jury har nomineret fem komponister for deres bidrag til en film på Ekko Shortlist, og det er fem vidt forskellige musikalske udtryk.

Josefine Skov vandt prisen for bedste lyddesign i 2019. Med komedien Sammen er du mere er hun gået perkussivt til værks med musikken, og den primitive konkurrence mellem kolleger accentueres af et jungleagtigt lydunivers.

Ida Duelund, der har været nomineret to gange før, lægger truende strygerflader ind over de knipseagtige lyde i psykologifilmen Ring igen hvis det bliver værre

Litauiske Gediminas Strupinska bruger celloskrab og kor i broderdramaet Muld, mens Mija Milovic’ mere melodiske cello glider ind over de montenegrinske landskaber i parforholdsfortællingen Bjergets tårer.

Og Jesper Ankarfeldt leverer afrikansk-klingende smaskevokal til Takeaway, der udstiller den pinligste kulturelle appropriation.

Vi har sat alle fem komponister i stævne med tre spørgsmål for at lære dem bedre at kende. Se de nominerede film og stem på din favoritkomponist her.

Gediminas Strupinska: Muld

– Hvad er god filmmusik?

Noget, der støtter, hvad der sker i filmen, uden at gøre for meget opmærksom på sig selv. Når filmmusik er godt, lægger jeg tit slet ikke mærke til det. Dermed ikke sagt, at det skal være generisk og kedelig musik, men det må i hvert fald ikke blive distraherende.

– Hvad var din tilgang til musikken i Muld?

Jeg er jazzpianist i Litauen, men gik på musikkonservatoriet i Aarhus, hvor jeg havde et forløb om filmmusik. Vi skulle lave musik til afgangsfilmene på European Film College i Ebeltoft, og det er faktisk første gang, jeg rigtigt har lavet musik til en film.

Instruktøren Malthe Broe og jeg blev enige om, at musikken skulle lyde beskidt og være forankret i de to hovedpersoner, som er brødre og passer deres syge mor i et ukomfortabelt miljø, langt fra alting.

Jeg optog en masse skrab på celloen, som jeg satte sammen til kompositioner. Det skulle lyde, som om det kom fra filmens miljø. Jeg stolt af scenen, hvor de to drenge ligger på sengen, og cellolydende får det til at virke, som om mange cellister spiller. Men det er faktisk kun én.

– Hvem er din yndlingsfilmkomponist?

Jeg kan godt lide orkestermusik i film. Hans Zimmer og John Powell er gode, men jeg er måske særligt glad for den polske komponist Piotr Musial.

Han laver mest musik til computerspil og er kendt for The Witcher-spillene. Hans bedste værk er musikken til strategispillet Frost Punk. Der er så meget karakter i det. Han mixer det selv, så det bliver mørkt og smukt, men også luftigt.

Se Muld og stem på Gediminas Strupinska.

Mija Milovic: Bjergets tårer

– Hvad er god filmmusik?

Noget, der har en rolle i filmen og skubber til helheden. Det skal helst ikke bare være noget, man bruger til at redde filmen, fordi man har glemt at vise en karakters følelse tydeligt nok.

– Hvad var din tilgang til musikken i Bjergets tårer?

Instruktøren Lena Milovic er min søster, så jeg var med nærmest før, at der overhovedet var en idé til en film. Vi har jo begge en baggrund i Montenegro, som filmen trækker på.

Jeg ville give hovedpersonen Mina en stemme, og derfor synger jeg i slutningen af filmen.

Musikken er meget minimalistisk, og jeg er særligt glad for de samplede fløjter, som understøtter fornemmelsen af det mystiske og overnaturlige i scenen, hvor Mina forbinder et sygt træ. Det er meget subtilt, og måske lægger man slet ikke mærke til det. Men det findes.

– Hvem er din yndlings-filmkomponist?

Jeg kan virkelig godt lide den kuwaitiske komponist Fatima Al Qadiris musik til Mati Diops Atlantics. Den handler om flygtninge, der dør og vender hjem som zombier. Musikken understøtter det overnaturlige på en meget minimalistisk måde med en dyster, kalimba-agtig lyd. Det hele har en caribisk klang på en uhyggelig måde.

Se Bjergets tårer og stem på Mija Milovic.

Jesper Ankarfeldt: Takeaway

– Hvad er god filmmusik?

Noget, der understøtter filmen, men også bidrager til den. Vi fortæller jo mange af de samme historier igen og igen, men med musik kan man tilføje noget originalt.

God filmmusik er ikke nødvendigvis godt, når du hører det uden billeder. Faktisk kan det være lidt kedeligt. Men den allerbedste filmmusik rammer et sted, hvor det er godt både i filmen og for sig selv.

– Hvad var din tilgang til musikken i Takeaway?

Jeg er en konceptuel komponist og kan lide at finde det unikke i den enkelte film og tage fat i det. Jeg destillerer det. Det er vigtigt at komme tidligt ind i processen som komponist, så man kan skubbe filmen i en retning og ikke bare skal kopiere et stykke midlertidigt musik – kaldet temp track.

Instruktøren Darshika Karunahara og jeg talte om, at Takeaway er en film om at spise, og at stemmen er et universelt sprog. Vi blev enige om, at det kunne være fedt, hvis musikken udelukkende bestod af stemmer. Ofte må man bryde med sit koncept til sidst, fordi der er brug for nogle andre greb, men vi kom faktisk i mål med det.!

Jeg er stolt af, at man til tider er i tvivl om, hvad der er lyddesign, og hvad der er musik. Især i scenen, hvor de tre personer sidder og spiser. Der har jeg lagt en masse lyddesign-agtige spiselyde ind, som blender ind i den groteske stemning.

– Hvem er din yndlings-filmkomponist?

Jonny Greenwood er god til at bryde med formerne. There Will Be Blood har nogle strygerstykker, hvor instrumenterne bliver brugt på en uvirkelig måde. Instrumenterne passer til perioden, men det, de spiller, er vanviddet i menneskene.

Der er også Mica Levi, som har lavet noget virkelig alien-agtigt musik til Jonathan Glazers Under the Skin. Man kan ikke høre, om det er cello eller synthesizer. Det er nok også det bedste ved den film.

Se Takeaway og stem på Jesper Ankarfeldt.

Josefine Skov: Sammen er du mere

– Hvad er god filmmusik?

Det skal nå ind til kernen af fortællingen og sige noget om hovedtemaet. Og så må det gerne fortælle noget ekstra, som man ikke får ud af scenen alene. Nogle gange er det også fedt, at det er kontrapunktisk. Bare det føles rigtigt.

– Hvad var din tilgang til musikken i Sammen er du mere?

Jeg var med helt fra starten og lavede også musik til William Sehested Høegs midtvejsfilm på Den Danske Filmskole. Vi brugte lang tid på at finde de helt rigtige lyde. Noget pulserende og perkussivt uden for mange toner, som stak lidt ud uden at tage for megen opmærksomhed.

Det skulle følge hovedpersonen Mona og hjælpe os med at forstå hende, men også få os til at krumme tæer over hende. Musikken blev brugt til at blæse dramaet op i de egentlig ret små irritationsmomenter, hun oplever. Deri ligger komikken.

Jeg bruger trommer til at vise det stressende og impulsive ved Mona og dissonante stryger-plucks, så man mærker hendes tics.

– Hvem er din yndlings-filmkomponist?

Islandske Jóhann Jóhannsson var dygtig. Meget unik lyd og god til at finde ind til kernen i en films tema. I stedet for at lave thrilleragtig musik til spændingsfilmen Prisoners, går musikken med på en følelse af sorg, for det handler jo også om forældre, der mister deres børn.

Se Sammen er du mere og stem på Josefine skov.

Ida Duelund – Ring igen hvis det bliver værre

– Hvad er god filmmusik?

For mig handler det om at finde det rigtige til den enkelte film. Dårlig musik til én film kan være helt perfekt til en anden.

At opdage den ”rigtige” musik er noget, jeg gør sammen med klip, lyd og instruktion. Jeg anskuer filmholdet som et band, hvor jeg spiller på musikkomposition, og de andre spiller på klipning, fotografering og så videre.

– Hvad var din tilgang til musikken i Ring igen hvis det bliver værre?

Tidligt i forløbet kom instruktørerne Salle Salée og Asbjørn Rosenlund ned i mit studie. Vi forestillede os filmen ligesom børn, der beskriver et fantasiunivers. Jeg spillede lidt på mine instrumenter, vi lyttede, og de snakkede om historien og billederne. Jeg spørger altid vildt meget og elsker at høre musikaliteten, når instruktøren fortæller.

Ring igen hvis det bliver værre var jo meget lavbudget, så vi hyrede ikke lige en strygekvartet. Jeg er kontrabassist og indspillede det meste på basssen suppleret med mundlyde og klap. Imens levede jeg mig ind i filmens personer.

Bagefter kan jeg godt analysere mig frem til, at en lyd er skarp, fordi en kniv er omdrejningspunkt i filmen. Men mens jeg laver det, er det meget intuitivt, og tankerne når slet ikke forbi sprogets verden. Det elsker jeg ved musik.

– Hvem er din yndlings-filmkomponist?

Ennio Morricone. Han var bare så dygtig, og hans temaer dræber mig fuldstændigt. Once Upon a Time in the West er ikonisk og fantastisk, men musikken til Cinema Paradiso rør mig endnu mere. Hans orkestreringer lyder altid så friske, mens melodierne er genkendelige, inderlige og samtidig uforudsigelige.

Se Ring igen hvis det bliver værre og stem på Ida Duelund.