Hvad sker der, hvis alle bliver ens?

Referencerne til Tarantino og Trainspotting er ligeså tydelige, som tempoet er højt og stilen løssluppen. Her er materiale til et forløb med KA-POOW effekt!

I kortfilmen Elixir lever Abbe, Marco, Choy og Jefferey op til enhver negativ fordom, man kan have om svenske indvandrerdrenge. De udfylder rollerne som folkeskolens bad boys til perfektion, indtil den dag Marco pludselig modtager en flaske med en skriggrøn eliksir...

Handlingen
Elixir udspiller sig i en unavngiven svensk by, hvor slænget residerer. De repræsenterer hver især en etnisk minoritet, og de lever op til en hver fordom, man kunne have om svenske indvandrerdrenge. De er dårlige i skolen og taler dårligt svensk. Deres påklædning er provokerende, deres adfærd aggressiv og sikkert også kriminel.

En dag får Marco, filmens sydamerikanske indslag, en eliksir tilsendt. Den grønne, magisk væske forvandler ham til et (komisk) idealbillede på en ung, svensk mand — med blå øjne, lyst hår, konform påklædning, gode manerer, et korrekt svensk og snus. Men vigtigst af alt bliver han accepteret og respekteret som svensker.

De andre drenge ser forundrede til, men indser hurtigt fordelene ved svenskificerignen og går i Marcos fodspor. Ad flere sære omveje, der indebærer en sms-besked, et par katteøjne og en tur på biblioteket (GOSH!), finder de endda ud af at brygge og sælge eliksiren.

Derefter går det hverken værre eller bedre, end at alle Svenske indvandrere transformeres til ægte blå-gule-svenskere, hvilket bringer hele samfundet ud af balance. Panikken breder sig, for hvem skal nu lave kebabben, klare elevatorrengøring, modtage kontanthjælp? Hvem skal oprørske, pæne, unge svenske piger nu forelske sig i, og hvem skal gøre skoletiden til et veritabelt helvede? Skylden må placeres og problemet håndteres. Ordnung muss sein!

Efter et lettere absurd skred i handlingen dukker den skyldige op — eller de skyldige. For har alle svenskere ikke en aktie i de urimelige krav om normalisering til landets indvandrer. Myndighederne nedlægger et forbud mod den samfundsomstyrtende drik, og alt vender tilsyneladende tilbage til den gamle orden.

Analyse
Filmen er grundlæggende en illustration af det absurde i den totale assimilation og normalisering af dem, der befinder sig uden for samfundets brede midterspor. Kritikken af normalbegrebet er ikke til at tage fejl af, hvilket vel er evigt aktuelt blandt unge.

Filmen har flere interessante vinkler, der kan behandles. Elixir er en oplagt mulighed for at tale om nødvendigheden af, at vi har plads til anderledesheden" og de skæve eksistenser, samt at tale om betydningen af integration, både som ord og praksis.

Samtidig er der masser af stof til den, der ønsker at tale om lys, lyd og klipning. Disse forløb lægger op til, at begge dele inddrages ligeværdigt, og behandles i både teori og praksis.

Formål
De følgende forløb skal få eleverne til at reflektere over spørgsmålet: "Hvad sker der, hvis alle bliver ens?" samt give dem et indtryk af kortfilmens æstetik.

Spørgsmålet er interessant både i makro- og mikrosammenhæng.

Man kan undersøge samfundets kulturelle dynamik. Hvad sker der, når monokulturelle værdier støder sammen med det multikulturelle samfund? Hvilke konflikter, men også fordele afstedkommer en sådan kulturel kompleksitet?

Samtidig kan klassen spejle sig i sine resultater ved at undersøge problematikken i en mikrosammenhæng og se, om en skoleklasse besidder den samme kompleksitet, de samme dynamikker og skismaer.

Desuden giver forløbene en mulighed for at kigge ind bag kortfilmens filmtekniske virkemidler samt opnå en praktisk forståelse for disse.

Forløb 1. Eyes-on/Hands-on, 15-20 lektioner

Metoden
I dette forløb benytter eleverne sig af meddigtning og moderne, tekniske hjælpemidler til at skabe en film, der reflekterer over spørgsmålet i overskriften. I disse smartphone-tider er der meget kort vej fra tanke til handling, da en stor andel af eleverne har mulighed for at optage digital video på deres telefoner og faktisk er ganske erfarne brugere af dette medie.

Undervejs kan eleverne blandt andet skrive drejebog, finde locations og overveje kameravinkler, klipning og musik.
Det kræver naturligvis, at man har erfaring med og mulighed for at benytte klippeudstyr. Digitale programmer, der håndteres temmelig intuitivt, findes overalt - hundedyre som ganske billige.

Forløbsbeskrivelse
Klassen ser filmen indtil det punkt, hvor det uendeligt lange telefonnummer ringes op af de svenske myndigheder. Læreren leder herefter en diskussion i klassen og sørger for, at filmens tema står tydeligt for eleverne, ligesom de er klar over hvilke tekniske virkemidler, der anvendes.

Opgaven er så at skabe et selvstændigt produkt, hvor eleverne har relativt frie hænder til at formulere deres egen vision for afslutningen. Man kan med fordel stille krav om, at følgende skal overvejes:

Tre filmtekniske fokusområder (Se Medier og Medieundervisning af Christine Pilegaard Larsen, Gyldendal 2007 for uddybning):

— Kameraføring
— Klippetempo
— Valg af effektlyd

Tre fortælletekniske fokusområder:

— Dialog og fortællestemme
— Realismen vs. Det absurde/komiske
— Filmens budskab

Eleverne inddeles i filmhold med fire-fem elever. Hvert hold skaber en ramme for deres egen tre-fem minuntter lange film. Man starter med en drejebog over projektets forløb, et manuskript og et storyboard, der kan benyttes som fundament for arbejdet, samt dokumentation for de tanker og refleksioner, som gøres i løbet af forløbet. Eleverne sættes ind i basal klippeteknik, og derefter er det bare om at komme i gang.

Undervejs fungerer læreren som inspirator og tovholder. Det er nemt både at tabe overblikket og tidsfornemmelsen i forløb som dette. Sørg for at opstille kortsigtede tidsplaner undervejs, så tiden ikke løber fra projektet, og I ender med ”halvfærdige” film.

Til slut præsenteres filmene for klassen (under en passende ceremoni) efterfulgt af en redegørelse for, hvilke overvejelser filmholdene har gjort sig undervejs i forhold til de ovenstående fokuspunkter.

Som afrunding på forløbet ser klassen afslutningen på Elixir og diskuterer deres egne refleksioner kontra instruktørens:

Tænker I på samme måde som instruktøren?

— Hvorfor/hvorfor ikke?
— Hvad betyder det at være normal?
— Hvad ville der ske, hvis alle var normale?
— Find selv på flere!

For at få en samlet slutning på forløbet, er det relevant at dette gøres i plenum. Man kan eventuelt lægge det i forlængelse af evalueringsrunden.

Evaluering
Evalueringen kan foregå som en feedbackrunde, hvor hver gruppe har ansvaret for at komme med konstruktiv kritik af hinandens produkter, hvorefter læreren runder af med en sine generelle betragtninger og observationer fra forløbet.

Til slut kan der stilles en skriftlig opgave under overskriften ”Hvad sker der, hvis alle bliver ens?”. Et essay ville være et oplagt valg. På den måde bredes refleksionen ud over flere genrer, og den enkelte elev får mulighed for at demonstrere forståelse og indsigt i temaet.

Hele forløbet lægger, ligesom filmens budskab, op til, at eleverne tænker og handler selvstændigt. Jeg tror, at man får den bedste og mest interessante undervisning, hvis form, metode, indhold og udbytte går hånd i hånd.

Forløb 2. Komparative temastudier, 5-10 lektioner

Metoden
I dette forløb skal eleverne sammenligne Anders Thomas Jensens’ kortfilm Valgaften med Elixir. Målet er at give eleverne et nuanceret indblik i begreberne forskellighed og tolerance, der er centrale temaer i begge film.

Valgaften, drejer sig i korte træk om den politisk korrekte hovedpersonens møde med — og flugt fra — racismen, her personificeret af en række hyrevogns-chauffører i København: Fra den djurslandske middelklasse-type over Das dritte Reich-nostalgikeren til indvandreren, der kun skal vente et år mere på at blive dansk statsborger. Rammen er en række afbrudte taxature på vej til stemmelokalet, og konklusion er, at hovedpersonen rammes lige i ansigtet af sin egen iboende racisme.

Forløbsbeskrivelse
Forløbet tager sit startpunkt i Valgaften, der skal vises før der tages fat på Elixir.

Valgaften behandler på en letforståelig og morsom mådetemaerne ”forskellighed” og ”tolerance”. Filmen er fortalt i et simpelt visuelt sprog, hvilket lader pointen træde tydeligt frem, nemlig at ”tolerance” er en temmelig relativ størrelse, og måske nemmere at håndtere i teori end i praksis. Et budskab, der går igen i Elixir.

Eleverne skal efter visningen svare individuelt på følgende spørgsmål:

— Hvem tror du, de fleste vil identificere sig med og hvorfor?
— Hvem identificerede du dig med og hvorfor?
— Hvad er intentionen med filmen?

Når eleverne har svaret på spørgsmålene, skal de diskuteres i klassen eller i små grupper. Det er vigtigt, at filmens tvetydige holdning til tolerance står klart for eleverne, før I går videre med Elixir. Eleverne skal efter visningen af Elixir svare på de samme spørgsmål som blev stillet efter Valgaften. Pointen er, at eleverne ved at sammenligne svarene kan se sammenhænge og forskelligheder i de to films behandling af det fælles tema.

Undervejs vil man desuden have mulighed for i klassen at diskutere filmenes forskellige fremstillingsformer. Eksempelvis:

— Noir-stemning vs. ekspressivt farveorgie
— Bærende dialog vs. bærende fortællestemme
— Langsom klipning vs. hurtig klipning

Lad eleverne svare på, hvordan disse elementer påvirker deres oplevelse af filmen og dens budskab. Diskutér eventuelt også filmenes forskellige målgrupper.

Evaluering
Som afslutning på forløbet vendes der tilbage til det overordnede tema. Eleverne sættes i grupper á fire-fem til at diskutere begreberne ”forskellighed” og ”tolerance”.

Som konklusion på denne diskussion skal hver gruppe skrive og holde en tale, der viser deres syn på temaet, og opføre den for resten af klassen. På den måde får eleverne mulighed for — efter at have set to filmskaberes bud på temaet — at italesætte deres egne synspunkter og få diskuteret endnu flere nuancer end dem, filmene byder på.

Samtidig får læreren mulighed for at evaluere elevernes forståelse af de præsenterede temaer og deres selvstændige stillingtagen dertil.

Forløb 3. Essensen af Elixir og skriftlig meddigtning, ca. 3-5 lektioner

Metoden
Dette forløb er centreret omkring elevernes meddigtning på og selvstændige refleksioner over Elixirs temaer samt elevernes egen erkendelse af udviklingen af deres tanker omkring temaerne.

Forløbsbeskrivelse
Forløbet indledes med en introduktion til filmen i plenum. Meget kort kan der lægges op til en diskussion, hvor spørgsmålet ”Hvad ville der ske, hvis alle var ens?” skal være oplægget. Eleverne laver herefter fem minutters hurtig-skriv i deres hæfter, hvor de redegør for deres holdninger til spørgsmålet.

Herefter vises første del af filmen, og eleverne stilles nu følgende opgave: Skriv filmens slutning! Det kan gøres både i skønlitterær og essayistisk form, og det vil være et stort plus, hvis man lader eleverne supplere de skriftlige produkter med egne fotoillustrationer. På den måde integreres det æstetiske element i elevernes produkter. Et element, der er en meget central del af filmens udtryk.

Læreren udvælger en række forskellige besvarelser af den stillede opgave og sætter dem til diskussion i klassen, inden resten af filmen vises. Nuanceringsgraden af elevernes forståelse løftes hermed betragteligt.

Efter filmens sidste del er blevet vist, er det vigtigt at lade eleverne spejle deres besvarelser i filmens konklusion og diskutere filmens tema og budskab. Spørgsmål, der kan åbne denne diskussion, kan være:

Ligger dit bud på en slutning tæt på instruktørens?

— Hvorfor/hvorfor ikke?
— Hvad betyder det at være normal?
— Hvad ville der ske, hvis alle var normale?

Evaluering
Evaluering af forløbet kan foretages både under og efter forløbet. Viser de skriftlige produkter en forståelse for filmens indhold og tema? Hvis ikke de gør det i tilstrækkelig grad, er der mulighed for supplerende læreroplæg, inden sidste del af filmen vises.

Samtidig kan eleverne evaluere på deres egen læring ved igen at besvare spørgsmålet ”Hvad sker der, hvis alle bliver ens?” og sammenligne svarene med deres første besvarelse. På den måde får eleverne et meget konkret blik på den udvikling, deres refleksionsniveau har gennemgået.

Det er vigtigt, at læreren undlader at lave et særlig detaljeret oplæg, inden filmen vises, og i stedet overlader fortolkningen til eleverne. Vælger man et detaljeret oplæg, går en del af forløbets meddigtnings-idé tabt. Samtidig er opsamlingen mellem visningerne, hvor klassen fremlægger deres forskellige forestillinger om filmens slutning, særdeles vigtig. Eleverne skal gerne få indblik i både egne og andres refleksioner, inden den sidste del af filmen vises.

Afsluttende bemærkninger

Tilsammen tilgodeser disse forløb lærere og elever på alle udskolingens niveauer. De kan enten følges nøje, delvist eller kombineres, da de på flere punkter overlapper hinanden.

Det er mig magtpåliggende at understrege, at alle forløbene på den ene eller anden måde bevidst understøtter elevernes æstetiske oplevelser. Oplevelser, der skaber indlevelse og motivation til at gå i dybden med stoffet og opnå de bedste resultater: Selvstændig stillingtagen til et af det moderne samfunds store temaer: ”Hvad sker der, hvis alle bliver ens?”

God fornøjelse!