Distributører fravælger anmeldervisninger

Jørgen Stegelmann – DR-værtens Jakob Stegelmanns far – skrev i et smukt tilbageblik om sit anmelderi i bogen Mine biografer, at tingene var anderledes i gamle dage.

”Det var i de store 1950’ere, et tiår med utrolige mængder af film, og med filmanmeldere, der cyklede byen rundt som vingeskudte fugle, fra premiere til premiere, aften efter aften.”

I pendulfart mellem biografer og skrivebordet på redaktionen måtte meningsdannere tackle et tætpakket visningsskema samme dag, som film fik premiere.

”Kl. 14 Bristol – derefter kl. 15.45 hastigt til bladet, hvor anmeldelse blev skrevet. Kl. 16.30 Roxy – derefter kl. 18.00 hastigt til bladet, hvor anmeldelse blev skrevet. Kl. 19.00 Colosseum – derefter hastigt til kl. 21.10 Casino, og derefter kl. 22.50 hastigt til bladet, hvor anmeldelser af de to sidste blev skrevet. Kl. 23.30, tidligst: Fyraften,” skriver afdøde Jørgen Stegelmann, der var filmanmelder for Berlingske.

I dag bliver anmeldere inviteret til en lukket pressevisning en uges tid inden premieren. Visningen er gratis, og anmelderne får kaffe og croissant i hånden, når de efter en god nats søvn møder veludhvilede op klokken halv ti.

Misser de visningen, kan de tilmed være så heldige at få tilbudt endnu en kørsel. Eller med Jørgen Stegelmanns ord: ”Filmanmeldere ses kun i byens centrale biografer, om formiddagen, veltrakterede og i al ophøjet forkælelse”.

Men er vi på vej til de gamle og knap så gode dage, hvor gratis pressevisninger ikke er en selvfølge, og meningsdannerne igen må smøre cykelkæden for at følge med?

Distributører som Warner Bros. og Another World Entertainment afholder nemlig ikke anmeldervisninger for udvalgte film længere. Mens selskaber som Grand-biografens Camera Film og Filmbazar oplever, at hårdt pressede journalister efterspørger digitale screener-links og udebliver fra biografmørket.

Anmeldelse? Nej tak!
Da jeg for nylig anmeldte M. Night Shyamalans Trap i min arbejdstid, stod valget mellem at købe billet til en visning i Palads’ mindste sal eller et stort lærred i Falkoner, hvor filmen blev vist til BabyBio. Valget faldt på førstnævnte.

Da Trap havde premiere den 1. august, udlod distributionsselskabet Warner Bros. nemlig på globalt plan at arrangere visning for anmelderne.

”Vi har ikke planlagt nogen pressevisning på nuværende tidspunkt for jer, der skal anmelde filmen. Lige nu er det kun dem, som laver interviews, der får mulighed for at se filmen,” skrev Maria Larsson, Marketing & Publicity Coordinator for Warner Bros., til Ekko.

Anmeldere har derfor kun på bagkant kunnet vurdere filmen, og det har åbenbart ikke været nogen ulempe. Ifølge Kino.dk solgte Trap i sin første weekend 7.098 biografbilletter, hvilket på premieretidspunktet var årets største danske åbningsweekend for en gyser.

Da M. Night Shyamalans datter, Ishana, i sommer havde premiere på debutfilm The Watchers, inviterede Warner Bros. heller ikke til anmeldervisning.

Skader kulturdebatten
Maria Larsson har ikke ønsket at svare på, hvad der er forklaringen. Men forperson for Danske Filmkritikere, Nanna Frank Rasmussen, mener, at strategien er nem at gennemskue.

”Ved at undlade at køre pressevisning, som Warner Bros. gør, sender man anmelderne et klart signal om, at man distribuerer et produkt, som simpelthen ikke kan tåle et kritisk blik fra professionelle fagfolk,” siger Nanna Frank Rasmussen.

”Den manglende invitation til pressen bliver forbrugeren ikke gjort opmærksom på. Men det betyder i sidste ende, at filmen ikke kan indgå på de traditionelle platforme for filmkritik, og det skader kulturdebatten,” mener hun.

Direktør for distributøren Camera Film og Grand Teatret i København, Kim Foss, fortæller, at han før har oplevet, at distributører ikke afholder pressevisninger.

”Det er jo en vurderingssag for den enkelte distributør. Hvis man kender sin film, ved man jo godt, hvordan den vil blive modtaget,” siger Kim Foss.

”En større popcornfilm har jo egentlig ikke brug for anmeldelser for at sælge. Den skal nok klare sig og nå sit publikum gennem annoncer og trailers. Og så kan det ikke betale sig at invitere pressen, som bare vil give negativ omtale.”

Børnefilm tages ikke alvorligt
Men pressevisninger bliver ikke kun fravalgt af distributører for at slippe for dårlige anmeldelser. En anden grund er, at der generelt kommer alt for få anmeldere til visningerne.

Medierne befinder sig i en alvorlig, økonomisk krise, og det har ført til kraftige beskæringer af kulturdækningen med afskedigelser af flere professionelle anmeldere. Samtidig er stoffet udvidet med et gigantisk antal serier og film på streamingtjenesterne, som medierne også forsøger at dække.

Tabloidaviserne Ekstra Bladet og B.T. anmelder således i dag kun sporadisk biograffilm, og både DR og TV 2 har skilt sig af med deres faste filmanmeldere. Omnibusaviser som Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken anmelder ikke længere alle biograffilm, og de særlige filmtillæg i Politiken og Information er for længst en saga blot.

Det har fået Jan Schmidt fra Another World Entertainment, der især importerer ikke-amerikanske titler, til at spare penge ved stort set at droppe visning af børnefilm for anmelderne.

”Børnefilm prioriteres ikke af redaktionerne, og hvis filmen overhovedet bliver anmeldt, får vi ofte forespørgsler om at holde en ny visning eller sende et digitalt link til filmen, fordi avisen ikke har fundet en anmelder til den pågældende dag,” siger Jan Schmidt og fortsætter:

”Men for et lille selskab som os er det første slet ikke en mulighed. Det er dyrt at leje en biografsal, og det kan ofte ikke svare sig at holde visning for kun tre anmeldere.”

”Jeg er ikke glad for det, men vi holder sjældent pressevisning på vores børnefilm. Der er meget få, som tager dem alvorligt – i hvert fald ikke dagbladene og heller ikke Ekko. Det er ikke journalisternes skyld. Det viser bare, hvor pressede redaktionerne er.”

Det koster en stjerne
Trine Hauerslev er grundlægger af distributøren Filmbazar, der importerer mindre film med en stærk kunstnerisk profil. Hun nikker genkendende til Jan Schmidts observationer.

”Jeg oplever, at der er mange, som ikke dukker op grundet tidspres, og har brug for, at jeg fremtryller endnu en visning eller tilsender et link, så mine film kan anmeldes,” fortæller hun.

”Her synes jeg, det er vigtigt, at redaktører prioriterer pressevisninger og sender en repræsentant. Film bør ses på det store lærred,” siger Trine Hauerslev.

Kim Foss fra Camera Film har i årtier været en af landets førende distributører af kunstneriske film. Han mener, at film anmeldt via et digitalt link får en dårligere bedømmelse.

”Når man taler om de kunstneriske film, har vi virkelig brug for gode, professionelle anmeldere, der ser filmen under de bedst tænkelige vilkår,” siger Kim Foss.

”De bedste vilkår er en biograf med et stort lærred og en god lyd. Min erfaring er desværre, at hvis en film anmeldes via link, ryger der i hvert fald én stjerne i bedømmelsen,” tilføjer han.

Jonglerer mellem opgaver
At det skulle koste en stjerne, er Nanna Frank Rasmussen ikke umiddelbart enig i.

”Jeg vil gerne se belæg for den påstand. Det må bero på fornemmelser hos distributørerne, og her må jeg bare sige, at min oplevelse ikke er den samme,” siger forperson for Danske Filmkritikere.

”Som anmeldere forholder vi os jo også til film, som får premiere på streamingplatforme. Vores professionalisme ligger derfor i at kunne bedømme fair på tværs af medier og format.”

”Og når anmeldere ikke kommer til pressevisninger, kan jeg love dig for, at det ikke er med vores gode vilje. For hver og én af de danske filmkritikere, jeg repræsenterer, elsker biografer højt. Så når vi ikke kommer, er det, fordi vi simpelthen ikke kan.”

Nanna Frank Rasmussen peger på, at der udkommer flere film og serier på streaming end nogensinde, samtidig med forholdene for anmelderne er blevet forringet.

”Utrolig få af os anmeldere er fastansatte. Det betyder, at man som freelancer – hvilket jeg selv er – skal jonglere mange forskellige opgaver og arbejdstyper for at stykke en nogenlunde arbejdsuge sammen. Og det kan gøre det udfordrende altid at være ledig klokken 9.30 med forholdsvis kort varsel,” siger Nanna Frank Rasmussen.

Skandaløs fyring
Distributørerne fra Filmbazar, Another World Entertainment og Camera Film er enige i, at links er et nødvendigt onde. For film må og skal anmeldes.

”Vi har virkelig brug for, at kritikerne ser vores film,” siger Jan Schmidt og fortsætter:

”Det er en farlig tendens i samfundet, når man laver beskæringer på området ved institutioner som DR, TV 2 og hos dagbladene. Seriøst kulturstof er essentielt i et demokratisk samfund.”

”Derfor er det en skandale, når man fyrer en seriøs topanmelder som Bo Green Jensen, der har skrevet for Weekendavisen i over 40 år og virkelig bidraget til kulturen. I stedet ansætter man en anmelder, Lasse Winther Jensen, der bor i Israel og derfor ikke kan deltage i pressevisninger.”