Hvor er sommerens store kvindefilm?

Biografernes sommersæson har i årevis været lig med et uigennemtrængeligt testosteronniveau.

Som kvindelig biografgænger må man røgdykke sig igennem skyen af Axe og aftershave for at nå frem til den lillebitte sal i kælderen, der viser en film uden eksploderende rumskibe og mænd i spandex-dragter og med et manuskript, som er mere sofistikeret end manualen til en kasse heksehyl.

Sommer-blockbusters kan være skægge nok. Også for os kvinder, der i 2013 ville fremstå som en flok mavesure nostalgikere, hvis vi ikke fandt en vis underholdningsværdi i de storladne sci-fi-universer. Om ikke andet byder de på visuelle rutsjebaneture, der kilder helt ned i tæerne.

Men hvor er alternativerne?

Ti mandefilm
Det amerikanske filmmagasin Entertainment Weekly forfattede i maj sin årlige liste over de film, der spås til at hive flest folk i biografen hen over sommeren. Den ser således ud:

1. Iron Man 3

2. Man of Steel

3. Star Trek Into Darkness

4. Monsters University

5. Despicable Me 2

6. Fast & Furious 6

7. The Hangover Part III

8. The Wolverine

9. White House Down

10. Pacific Rim

Ikke én af sommerens ti største film er henvendt til det kvindelige publikum. Og det til trods for, at den kvindelige befolkning i USA – landet, der står bag hovedparten af filmene i danske biografer – overstiger den mandlige.

Scarlett reddes af mændene
En sjælden gang forsøger filmstudierne sig med et action-brag, der prøver at appellere til både mænd og kvinder. Som da The Avengers krydrede The Black Widow med stjerneskuespilleren Scarlett Johanssons smækre skikkelse.

Men når den kvindelige superhelts evner består i at få folk til at afsløre deres hemmeligheder (overnaturlig kvindelist – wow!), mens hun vimser rundt med et permanent forvirret udtryk og konstant må reddes af sine mandlige kollegaer, kan det være det samme.

Denne sommer finder vi enkelte, udprægede kvindefilm: Lasse Hallströms kvalme Safe Haven, Sofia Coppolas ungdomsdrama The Bling Ring og den træge The Big Wedding med Diane Keaton og Robert De Niro.

Til august er Woody Allen tilbage i kvindeland med Blue Jasmine, der dog nok må siges også at appellere til instruktørens mange mandlige fans. Også Richard Linklaters længe ventede Before Midnight er velsagtens mere en parfilm end en kvindefilm.

Grov kvinde-bromance
Kun en enkelt rendyrket kvindestorfilm får vi i år.

”The Heat is Coming” proklamerer plakaten til årets store kvindegrin The Heat, der har dansk premiere 22. august. I hovedrollerne ses det umage makkerpar Sandra Bullock og Melissa McCarthy, og filmen er instrueret af Paul Feig, som også stod bag sommerhittet Brudepiger i 2011.

I forfilmen præsenteres vi for en grov kvinde-bromance, hvor der grines af spanks-undertøj på toilettet og skåles i fadbamser på den lokale. Lige indtil Sandra Bullock skærer sig på et glas, og Melissa McCarthy besvimer ved synet af blodet.

Det er vel kvinder, vi har med at gøre!

Sex and the City viste vejen
I 2008 indtjente Sex and the City The Movie 55,7 millioner dollars i sin åbningsweekend, og Hollywoods studiebosser faldt overraskede ned af stolene. Det var den største åbning for en romantisk komedie nogensinde, og filmen om Carrie og co. sparkede selveste Indiana Jones ned fra førstepladsen over mest sete film i USA den weekend.

Bosserne kom dog hurtigt op igen og bestilte, hvad der i 2010 skulle blive en af historiens værste fortsættelser: Sex and the City 2.

Etteren endte med at tjene over 415 millioner dollars på verdensplan. Det var ikke nødvendigvis en fantastisk film, men den beviste, at store kvindefilm sagtens kan trække millioner i biograferne verden over. Det samme har Bridget Jones- og Twilight-serierne tidligere gjort.

Kvinder kan altså også godt finde vej til biografernes billetkontorer. Men hvor er de film, vi skal indløse billet til? Skal vi virkelig slå os til tåls med at vente på Superwoman?