Hvorfor sender vi engelsk trash-tv?

At kritisere DR har indimellem karakter af en nationalsport, men det er ikke hverdagskost, at DR's egne medarbejdere går i spidsen for kritikken.

For nylig skrev den tidligere DR-journalist Erik Valeur i EKKO, at landets store public service-station i al stilhed har omlagt den dybdeborende og samfundsdebatterende dokumentargenre til sensationslystne programmer om "sex, katastrofer, sygdom og vold".

Licensfinansieret Mastercard
Valeur blev hurtigt bakket op af Mogens Rubinstein fra DR's bestyrelse, og nu affyrer DR-journalisten Anders Agger på DR's interne debatforum, Inline, en ordentlig salve mod sin arbejdsplads.

"Undskyld, men hvem er det i fætter DR, der har fundet et licensfinansieret Mastercard, og så bare — uden at spørge Chefredaktionen (går jeg ud fra) — har støvsuget det engelske marked for trash-dokumentarer?" skriver Anders Agger den 19. juni og fortsætter: "Vedkommende har endda fået lov til at sende programmer uge efter uge på DR1 ... og helst klokken 20.00".

Anders Agger er en af DR's mest respekterede journalister. Han har modtaget tv-branchens pris for kostskole-reportagerne Herlufsholm i 2005 og DR's sprogpris i 2001. Han er kendt for sine skæve og humoristiske indslag i Søndagsmagasinet på DR1. Om den nye DR-doku-trend skriver han ironisk:

"Programmerne skaber perspektiv. Jeg føler mig pludselig knaldende normal igen, eftersom jeg ikke har haft urinsex med min stedsøster. Jeg vejede ikke 34 kilo som toårig. Og min far gik ikke — sådan husker jeg det i hvert fald — overdrevent meget rundt som transseksuel i Juelsmindes gader."

Er der slet ingen nedre grænse?
Det er engelske dokumentarprogrammer som Forelsket i min stedbror og Min mor er min far, som Anders Agger refererer til i sit debatindlæg. De er blevet sendt de seneste måneder. Agger konkluderer:

"Fælles for det hele er, at det er skumle freakshows pakket ind i tv-verdenens største kliche: Dokumentar. Og DR1 føler sig åbenbart kaldet til at føre varen i butikken. Og det er ikke kun et sommerfænomen."

"Tv-guderne skal vide, at englændere generelt kan deres knald. Men er det godt, fordi det er angelsaksisk? Og er der slet ingen nedre grænse for, hvor meget vi vil udsætte dokumentargenren for?"

Nøje udvalgt det bedste
DR1-chefen Ulla Pors Nielsen svarer på Inline, at DR1 ikke ønsker at sende kostbar, egenproduceret public service-dokumentar over for VM i fodbold. For seere, der ikke bryder sig om fodbold, sender kanalen royale, natur- og human interest-programmer.

"Ja, der er meget trash på markedet, men vores indkøber har nøje udvalgt det bedste og mest lødige til DR1," skriver Ulla Pors Nielsen og tilføjer:

"I øvrigt føles det nok også som seer lidt overvældende med de mange indkøbte programmer, da TV 2 har valgt en lignende strategi — mindst ét af de programmer, du klandrer os for, er fra TV 2."