Dansk film skal rumme hele Rigsfællesskabet

For at få støtte til en dansk film af Det Danske Filminstitut skal filmens skuespillere helst tale dansk. Men dansk er ikke det eneste sprog, der tales som modersmål i Rigsfællesskabet.

Derfor har en gruppe af 34 filmfolk hovedsageligt fra Grønland og Færøerne skrevet et forslag til kulturministeren om filmaftalen for perioden 2024-2028, som snart skal indgås af Folketinget.

Lige nu lyder den relevante del af filmloven sådan her:

”§ 17. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af filmkunst og filmkultur i Danmark.”

Ifølge de nordatlantiske kritikere er formuleringen for vag. Den lader det nemlig være op til den enkelte filmkonsulent at vurdere, hvad der ”rummer en særlig kunstnerisk eller teknisk indsats” og derfor kan kvalificere sig på trods af sit sprog.

Enkelte film på andre sprog end dansk får støtte af og til. Men det er som regel storfilm med international appel som den iransk-sprogede Holy Spider og Lars von Triers engelsksprogede film.

Derfor er konkurrencen for hård til, at mindre ikke-dansksprogede film har en chance, lyder det fra underskriverne af forslaget.

Dansk vinkel
Siden 1998 har kun en enkelt spillefilm på færøsk fået støtte fra Det Danske Filminstitut – Sakaris Stórás The Last Paradise On Earth – og ingen spillefilm på grønlandsk har fået støtte.

”Hvis der er et projekt på grønlandsk eller færøsk, bliver ansøgeren ofte opfordret til at finde en dansk vinkel. Som loven er i dag, er Filminstituttet nødt til at kræve det,” forklarer den færøske instruktør Andrias Høgenni, som er blandt underskriverne, til Politiken.

Høgenni vandt selv prisen for bedste fiktionsfilm med sin færøske kortfilm Ikki illa meint – som er på færøsk, men foregår i Danmark – ved Ekko Shortlist Awards i 2020.

I Ekko #87 skrev instruktøren et essay om frustrationen ved at vokse op uden troværdige filmiske repræsentationer af sin kultur.

For at bekæmpe forskelsbehandling foreslår de 34 underskrivere derfor en specifik formulering til den kommende filmaftale, som er forfattet i samarbejde med lederen af det færøske filminstitut Filmshúsið Tina í Dali Wagner og det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale:

”For at styrke diversiteten i dansk film, er det besluttet at en dansk producent kan søge støtte på Filminstituttet med projekter fra Grønland og Færøerne på lige fod med andre danske projekter. De skal altså ikke tælles med i kvoten af fremmedsprogede film og kan dermed ikke afvises af Filminstituttet ud fra kulturel, geografisk eller sproglig begrundelse.”

Spirende produktion
I øjeblikket spirer filmproduktionen på Færøerne og Grønland.

Den grønlandske spillefilm Alanngut Killinganni er indstillet til Nordisk Råds Filmpris, kortfilmen Ivalu – der har dansk instruktør, men grønlandsk medinstruktør – var nomineret til en Oscar tidligere i år, og dokumentaren Skál vandt prisen Best New Nordic Voice ved Nordisk Panorama i 2021.

Filminstituttets direktør Claus Ladegaard bakker op om forslaget om at invitere grønlandske og færøske film ind i støttevarmen.

”Vi er helt med på, at man laver en præcisering om, at grønlandsk og færøsk sidestilles med dansk,” siger han til Politiken.

Claus Ladegaard forklarer, at de to lande ikke har været inkluderet i filmloven hidtil, fordi hjemmestyret i landene i 90’erne erklærede, at de ønskede selv at have ansvaret for kulturområdet.

Han er sikker på, at bedre støttemuligheder vil betyde flere grønlandske og færøske film i fremtiden.

Politiken har spurgt kulturministeren Jakob Engel-Schmidt om forslaget, og han svarer i en mail, at han er opmærksom på forslaget og kommer til at drøfte det i de politiske forhandlinger.