Hygge i Elmegade

Film skal ses i biografen, men gyserfilm skal ses i privaten. Det syntes at være tanken bag Cph Pix arrangementet Gys i Elmegade. 

For andet år i træk byder beboere i Elmegade på Nørrebro i København festivalgæster indenfor i deres egne hjem.

Sidste år leverede Elmegades navnebror, kultklassikeren A Nightmare on Elm Street, uhyggen, og publikum tog så godt imod arrangementet, at Cph Pix i år har gentaget succesen. Nu med en ukendt film på programmet.

Idéen opstod ifølge arrangementsansvarlig Louise Højgaard Johansen som et forsøg på at bringe en kultklassiker ind i folks egne hjem. Det er den idé, som Cph Pix i år bygger videre på.

”Jeg kan godt lide idéen om, at publikum møder noget ude i det virkelige rum, selv om gyserfilmen i sig selv er fantasi. Vi forsøger at give folk en oplevelse on location,” siger Louise Højgaard Johansen.

Hjem i biografen
Aftenen starter varmt og efterårs-hyggeligt på hjørnet af Elmegade på café Kaffeplantagen. Der bliver budt på kaffe og popcorn til de 37 heldige deltagere, der har nået at sikre sig en billet.

Udenfor sænker en kold aften sig. Det er natten efter Halloween.

”Vi forsøger at holde filmen hemmelig så længe som muligt for at trække spændingen ud,” fortæller planlægger Laura Bechøfft Palm, da hun genner os sammen i en lille gruppe foran caféen.

Derfra bliver vi fordelt ud i små grupper i én af de fem lejligheder på Elmegade, hvis beboere har sagt ja til at slå deres døre op til filmaften.

Vores vært bor på fjerde sal i en typisk Nørrebro-lejlighed med trægulve og paneler i opgangen. Han hedder Morten Nielsen og gentager sin værtsrolle fra sidste år. Fordi det var hyggeligt, forklarer han. Og så var konen væk i weekenden.

”Jeg tjekkede lige før, om alting fungerede, og jeg så, at der var en scene i filmen, hvor der bliver spillet livemusik,” afslører han hemmelighedsfuldt, da vi alle er kommet indenfor og har fået hilst på hinanden i entréen. 

Spoiler-warning
Vi sætter os til rette i en stor, grå flyder-sofa i tv-stuen. På bordet har Cph Pix sørget for et stort udbud af chips, popcorn, øl og sodavand.

Og det er så her, vi bevæger os ind i et territorium, der skulle have haft en spoiler-advarsel, hvis arrangementet blev gentaget – for det er nu at aftenens film afsløres:

Jeremy Saulniers Green Room.

I filmen bliver et ungt punkband taget til fange af en gruppe psykopatiske nynazister, fordi punkbandet bevidner et mord efter at havde spillet koncert i nazisternes klubhus.

Det er et noget særpræget filmvalg til en gyseraften. Til trods for et par ulækre scener, der involverer en springkniv og en kamphund, indeholder filmen ganske få gys og for lidt blod til at rykke ind i splattergenren.

Det giver dog kollektivt ubehag, da en mand får sprættet sit maveskind op, eller da bandets bassist (spillet af Anton Yelchin) får skåret sin hånd halvt af i kamp mod nynazisterne.

Louise Højgaard Johansen forklarer bagefter, at Green Room er valgt ud fra måden, den leger med forskellige genrer på. ”Vi var ude efter en film, der kunne skabe uhygge i indelukkede rum og dermed skabe gys i hjemmet,” siger hun. 

Ikke så gyser-agtig
Til lyden af Creedence Clearwater Revivals Sinister Purpose løber rulleteksterne over det lille, hvide Samsung-tv. Nu ville lyset være blevet tændt i salen, men det her er hjemme i privaten.

”Den er ikke så gyseragtig,” kommenterer vores vært, og der bliver nikket rundt om i stuen.

”Jeg havde måske forventet en lidt mere klassisk gyserfilm al a Ondskabens hotel,” siger gæsten Amalie Bjerge.

”Sidste år så vi A Nightmare on Elm Street, og den syntes folk var sjov. De sad alle sammen og grinte under filmen,” supplerer Morten Nielsen og henviser til 70’er-gyserens dårlige speciel effects, hvor blandt andet en arm strækkes ud til bizarre dimensioner.

Men alle har været enige om, at det har været virkelig hyggeligt. Vi takker vores vært og spredes for alle vinde i en virkelighed, der ofte forekommer mere uhyggelig end filmskabernes fantasier.

Green Room får dansk premiere tirsdag 8. november på Cph Pix.