Hyldest til en anderledes actionstjerne

”Yippie-ki-yay, motherfucker!”

Med de ord tager Bruce Willis i skikkelse af den moderne cowboy John McClane kampen op med de tyske terrorister i action-klassikeren Die Hard fra 1988.

Filmen fik adskillige fortsættelser – de første bedre end de sidste – og har formet en generation af filmskabere og fans.

Selv havde jeg i folkeskoletiden en tradition, hvor den hver dag efter skole stod på et gensyn med en af de på daværende tidspunkt tre film i Die Hard-franchisen.

Det var ellers i starten af 2000’erne, hvor nye actionhelte var kommet til. Men noget fik mig til at holde fast i de slidte vhs-bånd med John McClanes drabelige eventyr rundt omkring i USA.

Det skyldes ikke mindst, at John McClane er en anden type helt end muskuløse stjerner som Arnold Schwarzenegger og Sylvester Stallone.

Der er langt mere glimt i øjet og rappe replikker i munden på politimanden, som hele tiden formår at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Altså det rigtige, når det handler om at skabe filmdrama.

Som en film noir-helt har McClane problemer i privatlivet, som de fleste kender til. Man kan faktisk se sig selv i den heroiske fyr, der som en foregangsmand før Jason Bourne og en mere skrøbelig Bond slår sig til plukfisk, mens han redder verden.

Sætter image på spil
Derfor er det en ualmindeligt trist nyhed, at Bruce Willis er færdig med at lave film. Det har hans ekskone Demi Moore, som skuespilleren var gift med i tretten år, nuværende kone Emma Heming og hans fem børn skrevet på sociale medier.

Grunden er, at 67-årige Willis er blevet diagnosticeret med sygdommen afasi. Det er en neurologisk sygdom, der påvirker sproget og i Bruce Willis’ tilfælde har nedsat hans kognitive evner.

Han har aldrig været en steroidepumpet actionbøf, men alligevel formår Bruce Willis i sine bedste roller at bruge kroppen til at skabe både action og komik.

Skuespilleren brød igennem over for Cybill Shepherd i tv-serien Moonlighting – på dansk De heldige helte – hvor hovedpersonerne er privatdetektiver.

Kemien mellem de to skuespillere er fantastisk, og Bruce Willis får fuld mulighed for at skrue op for charmen. Efter succesen i Die Hard kastede han sig modigt ud i eksperimenter med visionære instruktører.

I Quentin Tarantinos Pulp Fiction spiller Willis med en stor portion selvironi den forelskede bokser Butch Coolidge. I Terry Gilliams sci-fi-klassiker Twelve Monkeys har han hovedrollen som tidsrejsende. I 90’erne medvirkede han også i Luc Bessons Det femte element og M. Night Shyamalans Den sjette sans.

Filmene viser ham som en alsidig skuespiller, der til trods for at være en af tidens største stjerner ikke er bange for at lege med sit image som actionhelt og førsteelsker.

Han har spillet udgaver af sig selv i så forskellige film som The Player, Ocean’s Twelve, I’m Still Here og Lego filmen 2.

Personligt har jeg endda et ømt punkt for den ellers kritiker-nedsablede Sjakalen fra 1997, og det er der kun en grund til: At Bruce Willis i titelrollen gestalter en lejemorder med fugtige læber så nonchalant, at man nærmest holder med skurken!

Charmetrold med følelser
Med en tysk mor og en far, der var udsendt amerikansk soldat, blev Bruce Willis i 1955 født i det daværende Vesttyskland.

Heldigvis er tiden ikke til en nekrolog.

Alligevel virker det på sin plads med en hyldest til en skuespiller, der trods store roller i forrygende film aldrig er blevet anerkendt med så meget som en nominering af Oscar-akademiet.

Mens Die Hard-filmene stadig var sagen for en teenagedreng i starten af 00’erne, medvirkede Bruce Willis også dengang i film og serier, hvor han demonstrerer sit store talent.

Han viste i 2000 en anden side af sig selv i en Emmy-vindende gæsterolle som Rachels ældre kæreste Paul i tv-serien Venner. Først er han benhård, men siden viser den charmerende mand sig at have så mange indestængte følelser, at det til sidst bliver for meget for Rachel!

Samme år kunne Bruce Willis opleves som både lejemorder i actionkomedien Ni fod under og overnaturlig helt i mysterie-thrilleren Unbreakable. I sidstnævnte står skuespilleren over for Samuel L. Jackson, som han dannede skarp duo med i Die Hard – Mega Hard.

Fornøjeligt gensyn
Senere var Willis tilbage som privatdetektiv i Sin City, mens lejemorderfiguren fik en omgang mere i manegen med den Tarantino-inspirerede Lucky Number Slevin.

I 2007 genoplivede han John McClane i den overraskende fornøjelige Die Hard 4.0. Både politimanden og skuespilleren bag ham var blevet ældre, og det anerkendte filmskaberne, mens han samtidig fik lov til at få en helikopter til at eksplodere ved at køre en bil ind i den.

Med den femte film, A Good Day to Die Hard, kunne charmen ikke længere drive værket, fordi dramaet i Rusland simpelthen er for langt ude.

I 2018 blev det annonceret, at en sjette film i franchisen var på vej med titlen McClane. Her skulle Bruce Willis spille den gamle betjent, mens en yngre skuespiller ville ses i rollen som den unge McClane.

Nu kan man håbe, at filmserien får lov til at hvile og blive del af skuespillerens eftermæle.

Verdens bedste filmven
I de senere år har Bruce Willis medvirket i en lang række film, der ikke er lige så mindeværdige som karrierens højdepunkter.

Faktisk fik han i år opkaldt en kategori efter sig ved Razzie-uddelingen, der giver priser til de dårligste filmpræstationer. De nominerede var de otte film, som Willis i 2021 havde roller i. Vinderen – altså for dårligste præstation – blev den vitterligt ikke særligt gode Cosmic Sin.

Efter nyheden om hans sygdom har internettets vrede ramt folkene bag Razzie-uddelingen, der nu overvejer, om de skal fratage skuespilleren den lidet eftertragtede pris igen.

Opbakningen til Willis siger noget om hans fanskare. Få skuespillere har betydet mere for mig end Bruce Willis, hvis ansigt er garant for gode oplevelser. Sådan har mange andre det sikkert også.

Det er svært at slippe håbet om, at Bruce Willis – ligesom John McClane – vender tilbage igen.

Men skulle dette være hans endegyldige farvel til filmens verden, skal verdens bedste filmven have den varmeste tak for selskabet i uendeligt mange timer.