I Dr. Joseph Goebbels' ånd

Fitna er et arabisk ord. Det betyder splittelse, deling i Islams hjerte eller borgerkrig.

Fitna er også titlen på den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders femten minutters film, der blev offentliggjort i går aftes.

På den hjemmeside, hvorfra man kan downloade filmen, betegnes den som en film "about the Quran". I realiteten er det en renlivet propagandafilm, som er blevet kraftigt foromtalt af instruktøren selv. Ingen tv-station har hidtil sagt ja til at vise den, men interessen har været stor, selv om jeg har hørt en del sige, at den film ville de sandelig ikke bruge tid på!

Det vil jeg nu ikke tilslutte mig.

Religionskritik
Jeg har foreløbigt set den tre gange, og det bliver ikke sidste gang, hvis den da forbliver på nettet (den kendte film Submission 1, som blev anledningen til drabet på dens hollandske instruktør Theo van Gogh i 2004, forsvandt hurtigt fra nettet).

Det er ikke, fordi Fitna er den bedste propagandafilm, jeg har set. Hvis man tænker sig et bedømmelsessystem med seks stjerner til den bedste propagandafilm, vil jeg efter nærmere overvejelse ikke tildele Fitna mere end tre.

Men den er bestemt ikke uinteressant.

Faktisk står vi her med en moderne version af den særlige form for politiserende religionskritisk dokumentarfilm, hvis mest kendte eksempel er Den evige jøde af Fritz Hippler fra 1940 - det hidtil mest ambitiøse forsøg på at levere et "videnskabeligt" bevis på antisemitismens berettigelse.

Produktionen af den film var nøje overvåget af "Rigsminister for Folkeoplysning og Propaganda", Dr. Joseph Goebbels, og af Stortysklands "Fører", Adolf Hitler, personligt. Wilders' film er godt nok kun seksten minutter lang mod Hipplers 70 minutter, men mange af de kunstgreb, som findes i den nazistiske film, genfindes i Wilders' film.

Løsrevne citater
Det gælder den tendentiøse citatmosaik, hvor der bringes citater fra Koranen, som er løsrevet fra deres sammenhæng.

Jeg har endnu ikke haft lejlighed til at analysere i hvor høj grad, citaterne er oversat korrekt, men ifølge konsulent Zubair Butt Hussain, talsmand for Muslimsk Råd, er oversættelserne fordrejede.

Det sidste var også tilfældet med en del af de citater, Den evige jøde bragte fra jødernes hellige bog, Talmud. Men det afgørende er, at citaterne ligesom i Den evige jøde er taget ud af deres originale kontekst og skåret til, så de passer ind i den nye fortælling, de skal dokumentere.

Det gælder naturligvis også den ledsagende musik og lyd, som naturligvis er inautentisk i forhold til teksten.

Rædselsbilleder
Ét sted er der dog gjort opmærksom på en diskrepans mellem lyd og billede. Mod slutningen af Fitna ser og hører vi tilsyneladende - efter at have hørt nogle gruopvækkende korancitater - at en side i Koranen bliver revet ud.

Men så gøres der opmærksom på, at den lyd, vi lige hørte, stammede fra en telefonbog, som fik en side revet ud, hvorefter kommentaren fortsætter, at det må være op til muslimerne selv at rive sider ud af Koranen. Man bliver ligefrem fristet til at overveje, om filmskaberen har kendt til Poul Nyrup Rasmussens offentlige udrivning af sider i Anders Fogh Rasmussens lille bog om Minimalstaten under valgkampen i 2001.

Derimod skal man ikke se filmen, hvis man har det svært med optagelser af telefonsamtaler med indebrændende ofre i World Trade Center den 9. september 2001 eller af hætteklædte gidseltagere, som synes at skære halsen over på deres ofre. I det hele taget flyder der så meget blod i denne dokumentarfilm, at det minder om de anti-israelske film, som blev vist på palæstinensisk tv på Vestbredden efter udbruddet af den anden Intifada i år 2000.

Royalties til hætteklædte
Hvis man var radikal islamist, skulle man ikke slå Wilders ihjel som hævn, men tværtimod give ham en filmpris. For det vrangbillede, han giver af Islam, svarer fuldstændig til de radikale islamisters.

Som meget af den islamistiske film- og tv-propaganda er filmen så grov, at den vil støde mange mennesker væk. Den savner også humor. Teknisk set er den imidlertid flot lavet, så meget man nu kan bedømme det ud fra en noget hakkende downloading.

Hvorvidt kildematerialet er clearet med ophavsretsindehaverne, fremgår tilsyneladende af credits. Jeg kan dog næppe forestille mig, at der er betalt royalties til de hætteklædte gidseltagere, hvis de ellers er ægte.

Men der er i hvert fald én med ophavsret, som ikke er krediteret, og ikke engang spurgt: Kurt Westergaard med den udbredt gen- og misbrugte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, en bombe forsynet med den muslimske trosbekendelse på arabisk.

Dobbeltmoralsk
Denne tegning er uden forfatterens godkendelse kommet til at stå som filmens centrale symbol, der indleder og afslutter filmen. Vi starter med tegningen og ser lunten, mens en digitalangivelse af minutter og sekunder begynder. Billedet gentages til sidst i filmen, hvor den sidste nedtælling slutter med en fantastisk eksplosion, da tidsindstillingen går i nul.

Hermed binder Westergaards tegning filmen sammen og bliver udtryk for en hel religion og dens tilhængere — og ikke radikal islamisme, som den var tænkt af tegneren. Det er uetisk, råber på et sagsanlæg og er dybt forkasteligt over for en mand, som længe har følt sig truet på livet.

På den baggrund virker Wilders' omtale af en dødstrussel mod ham selv som dobbeltmoralsk. I det hele taget er Wilders' hyppige brug af avisudklip uden nærmere kildeangivelser endnu et manipulatorisk træk, som kendes fra ældre propagandafilm.

Jo, Fitna er absolut en genretro film!


Karsten Fledelius er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet og ekspert i dokumentar- og propagandafilm.