Schlüter: ”Ikke min stil at være vred”

Johan Schlüter sidder i retssal 41 i Københavns Byret. Ulasteligt klædt i hvid skjorte og mørkt jakkesæt. Det glatbarberede ansigt fra sidste retsmøde i torsdags er afløst af pjusket skægvækst.

Det kridhvide hår og nedtrykte blik i øjnene får den 73-årige, detroniserede advokat til at fremstå som en mand, der er blevet svigtet så voldsomt, at det ikke er muligt for et menneske at mærke hårdere smerte i sit hjerte.

Den fysiske fremtoning matcher stemmens melankolske klang. Ordstrømmen flyder eftertænksomt, kun afbrudt af et par sekunders afbrydelse af tung vejrtrækning.

Johan Schlüter ser hen på specialanklager Malene Stage Christensen.

”Du spørger, om jeg var vred?”

Han sukker tungt. Kigger eftertænksomt ned i bordet og ser tilbage på anklageren.

”Jeg var bestyrtet. Jeg prøvede at få det bedste ud af det. Men det der med at dømme og være vred – det er ikke min stil,” siger Johan Schlüter så.

Klokken er 13.30. Afhøringen af Johan Schlüter har været i gang i femten minutter. Og den slutter ikke før i næste uge efter formentlig mindst tolv timer mere med Schlüter i centrum.

Indrømmelse af skyld
Det er den samme tid, Malene Stage Christensen også brugte på Susanne Fryland. Det sluttede før frokostpausen under det femte retsmøde i dag.

Ud af anklageskriftes seks forhold blev tre af dem klaret på formiddagens lidt over to timer afhøring af hende. Det siger alt om, at sagens centrale punkt handler om hovedforholdet.

Det går på, at Fryland og Schlüter i fællesskab har svindlet med 115 millioner kroner af de rettighedspenge, som deres advokatfirma og søsterselskab Registrering Danmark havde mandat til at forvalte på vegne af tv- og filmbranchens producenter.

Fryland nægter sig skyldig og har intet tilstået undervejs. Men alligevel har der været en slags form for indrømmelse af skyld i luften, når hun har peget på Schlüter som meddelagtig i alt, hvad der er foregået i gerningsperioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2014.

På den ene side nægter hun, at der er foregået en forbrydelse, og på den anden side er det, som om hun forsøger at trække Schlüter ind i forbrydelsen og med i faldet.

Hun har blandt andet forklaret, at ”Schlüter bestemte alt”, og at han betragtede foreningerne som sin ”kassekredit”.

Skæbnesvanger sommer
Med disse påstande har Johan Schlüter flere gange undervejs lignet en mand, der både har været ved at sprænge i luften af vrede og glædet sig til selv at indtage retssal 41’s afhøringsplads.

Nu får han den så.

Og han overrasker efter bare et kvarter, da advokatfirmaet blev mistænkt for svindel, og firmaet blev meldt til politiet 1. juli 2015 som følge af svindel i Registrering Danmark, som var Frylands ansvar.

Men nej, Johan Schlüter var ikke vred. Han forklarer, hvad der skete, da sagen først begyndte at rulle i offentligheden den skæbnesvangre sommer.

”Som man kan se på politianmeldelsen, så var det Lars Halgreen, der førte pennen. Og jeg var enig med ham i det. Men jeg kunne ikke selv skrive den. Det var for tungt. Efter at have kendt et menneske i 40 år og så skulle indgive en politianmeldelse mod hende. Det var meget, meget tungt,” siger Schlüter.

”Jeg var dybt rystet over de ting, der var sket nede i Slagelse, men det var egentlig ikke min indstilling at anmelde hende. Men så sker der jo det, at Producentforeningen offentliggør anmeldelsen. Det var jo ikke en rigtig politianmeldelse, men en henvendelse til Bagmandspolitiet om mulige strafbare forhold i advokatfirmaet. Og da det skete havde vi ikke nogen anden mulighed.”

Mens Johan Schlüter taler, ser Susanne Fryland fra anklagebænken kun på ham i korte glimt. Hun er bleg i ansigtet og har samme aura af svigt, som Schlüter selv sidder og fortæller om. Engang meget tæt, nu skilt ad.

Forbilledlig fortæller
Dagens forhør af Johan Schlüter i to timer går med, at anklager Malene Stage Christensen bruger tiden på at få Schlüters livshistorie opsummeret.

Der er som sådan intet nyt i beretningen, som trofaste Ekko-læsere vil kende. Men da Schlüter først får talt sig varm, forstår man, hvorfor hans talegaver igennem årenes løb har vundet så mange slag i filmbranchens favør.

Med kuglepennen i hånden – som dirigerede han sin egen symfoni – fortæller han levende om sig selv og livsværket.

Fra livet som ung jurastuderende sidst i 1960’erne over stiftelsen af forvaltningsforeningerne og frem til storhedstiden, hvor han endte som ”Kongen af Copyright” og havde Nordens største advokatrige med speciale i ophavsret.

I dag har Johan Schlüter ingenting andet end et skandaliseret eftermæle og en mulig fremtid i et fængsel.

Den humpende advokat må endda ydmygt finde sig i, at selv krykken skal en tur op på rullebåndet og igennem scanneren, hver gang han passerer sikkerheden for at komme op på anden etage til retssalen.

Boksetræner med stift blik
Det er muligt, at Johan Schlüter humper, men hovedet på den begavede skandaleadvokat, der i 1970 bestod jurastudiet på Københavns Universitet med sin årgangs bedste eksamensresultat, fejler ikke noget.

Og hans advokat, den 68-årige Jakob S. Arrevad, der tog sin eksamen fra samme universitet næsten samme år som Schlüter, regnes også blandt de allerbedste.

Arrevad har det godt med at skære en del grimasser over sine mange, små sjuskefejl, der har været under de forrige fire retsmøder. Han stopper pludselig op, vrøvler lidt og roder rundt med sine papirer.

Men i dag træder Arrevad i karakter, da han som en boksetræner med stift blik konstant holder fokus på Schlüter og straks griber ind, når hans tiltalte klient sætter foden forkert.

Malene Stage Christensen spørger i de sidste minutter om nogle tal til et bilag. ”Man brugte de her tal ...” siger Schlüter og kommer ikke videre, da Arrevad bryder ind.

”Hvem er man? Er det dig?” kommer det kvikt fra Arrevad.

Schlüter griber den straks og korrigerer: ”Jeg fik tallene fra Susanne ...”

Den benhårde specialanklager mødte ikke megen modstand fra Susanne Fryland og hendes forsvarer Hanne Rahbæk. Malene Stage Christensen kørte nærmest med lethed over dem.

Schlüter og Arrevad bliver åbenlyst et par hårdere herrer at danse med.