50 år med pornografisk kunst

På kunstmuseet ARoS i Aarhus har man hen over sommeren kunnet opleve udstillingen Art & Porn, som beskæftiger sig med billedpornografi.

Her glæder museets direktør sig til at vise publikum, hvad kunst og porno egentlig har med hinanden at gøre.

”Det er faktisk en idé, jeg har haft, siden jeg blev ansat herinde for fire år siden, og som jeg så har fået mulighed for at realisere sammen med ARoS,” siger direktør Michael Thouber.

”Vi ville gerne lave en udstilling, som prøver at undersøge, hvad der sker, når man fra den ene dag til den anden ændrer lovgivningen for, hvad danskerne kan tåle at se. Det påvirker også billedkunsten.”

Art & Porn kommer i anledning af 50-året for frigivelsen af billedpornografien, men er ikke kun en udstilling om, hvad frigivelsen har gjort for kunsten. Det handler også om, hvordan kunsten selv var med til at fremprovokere frigivelsen.

”Det er et af de få steder, vi i kunsthistorien kan dokumentere, at et stykke billedkunst har haft direkte indflydelse på gældende lovgivning i landet,” forklarer 48-årige Michael Thouber.

Kunstner udløser lovændring
Udgangspunktet for den kommende udstilling er kunstneren Wilhelm Freddie, der i 1936 fremviste værket Sex-Paralyseappeal.

Det består af en kvindebuste med en penis malet på kinden, og værket blev kort efter udstillingens åbning konfiskeret, da ordensmagten fandt værket pornografisk.

Freddie forsøgte flere gange at få værket udstillet, men hver gang blev det taget ned, og en enkelt gang endte han også i fængsel. Det startede en heftig debat i Danmark, og ifølge Michael Thouber var det med til at udløse den historiske lovændring i 1969.

”Nu kan vi kigge på, hvad kunstnerne så har gjort med det rum, hvor danskerne kan tåle at se pornografi. Der er for eksempel kommet den stærke fjerdebølgefeminisme. Nogle af de fremtrædende personer i bevægelsen bruger pornografiens udtryk, men på en ny måde,” forklarer museumsdirektøren.

Feminist spændt fast
Art & Porn rummer værker af yngre kunstnere som Maja Malou Lyse – aktuel i DR2-serien Sex med Maja – der bruger den pornografiske æstetik i sin kunst. I Lyses tilfælde er det især billeder, hvor kunstneren skildrer sig selv i pornografiske udklædninger og omgivet af sexlegetøj.

Men lige siden frigivelsen i 1969 har kunstnere lystigt eksperimenteret med pornografiske værker. Ifølge Thouber er det faktisk den ældre kunst, der har løftet flest øjenbryn på ARoS.

”Et værk, der virkelig har vakt anstød, er faktisk en video fra starten af 70’erne med Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen. De bygger en kneppemaskine, hvorefter han spænder hende fast og knepper hende,” siger Michael Thouber.

”Det provokerende er nok, at Lene betragtes som en meget feministisk kunstner. Hvordan kan det så være en feministisk manifestation at lade sig spænde fast og kneppe af sin mand? Også ældre værker kan den dag i dag skabe debat, og det synes jeg er smukt.”

Kussen taler
Spørgsmålet er, om pornografisk kunst overhovedet kan provokere nogen i dag.

”Provokation er egentlig ikke intentionen, men det er klart, at vi både her og på ARoS har et bredt publikum med varierende grader af bornerthed,” siger Michael Thouber.

Han forklarer, at udstillingen byder på meget eksplicitte værker.

”For eksempel har Maja Malou Lyse lavet et helt nyt videoværk til udstillingen, hvor hun ligger med spredte ben, og hendes kusse taler til publikum. Som hun siger: ’Der er så mange, der taler om kussen, men hvornår får kussen lov til at tale selv?’ Det gør den så her. Det er krydsklippet med en scene fra Sex and the City, hvor de taler om sexlegetøj, så det er egentlig ret humoristisk,” fortsætter museumsdirektøren.

”Men hun har også skabt en dildo-skulptur på to og en halv meter, der fungerer som en sofa foran videoværket. Når du lige er kommet ind, kan det godt virke meget eksplicit at få sådan en kusse, som ligger åbent og taler til dig, lige i hovedet,” siger han og griner.

Intensionen bag værket
Michael Thouber understreger, at udstillingen trods åbne kusser og lignende er en udstilling med samtidskunst.

”Vi har i vores arbejde med udstillingen forsøgt at definere pornografi, og dér er vi endt i en blindgyde. Vi har skaffet nogle tegninger fra 1966, der dengang blev taget ned fra væggen her på Charlottenborg, fordi de var for pornografiske. Dem viste jeg til min mor på 87, og hun sagde: ’Det er jo ikke porno. Det er jo bare sex,’” siger Thouber.

”De fleste eksperter mener, at porno handler om at tilfredsstille en andens blik. Så vidt jeg kan se, forsøger fjerdebølgefeminismen at bruge de samme virkemidler. Det handler bare ikke længere om at tilfredsstille en andens blik. Det handler om at stå ved, hvem man er – og finde sig selv i det.”

– Hvad gør så eksempelvis Robert Mapplethorpes nærbilleder af penisser til kunst og ikke porno?

”At en kunstner har lavet dem,” siger Thouber og smiler. For ham handler det om intentionen bag værket. Kunsten vil frembringe en kunstnerisk oplevelse, mens pornoen fremprovokerer en ejakulation.

– Hvorfor er provokationen af en ejakulation ikke en kunstnerisk intention?

”Det kan jeg heller ikke sige, at den ikke er. Der er også lavet bearbejdninger af pornofilm, hvor kunstneren har fundet æstetiske lag. Men det er ikke en udstilling, hvor vi udstiller det porno, der minder mest om kunst. Det er en udstilling med kunstnere, som har kredset om det pornografiske felt.”

Grænser for friheden
Art & Porn er også et oplæg til en diskussion om, hvordan det er gået de sidste 50 år efter frigivelsen.

”Vi vil gerne skabe debat om nye strømninger og nye lovgivere og medier, som har en anden opfattelse af, hvor liberal lovgivningen bør være på nøgenhedsområdet,” siger museumsdirektøren.

Michael Thouber mener, at den nuværende lovgivningsmæssige situation faktisk også begrænser kunstnere.

Det gælder for eksempel Suste Bonnén, som Ekko interviewer i vores aktuelle nummer, der har temaet ”Nøgenhed”.

Bonnén har lavet et billede af sig selv med Freddies berømte penis på kinden, som hun brugte til en busreklame for sit foredrag. Men reklamen blev stoppet af trafikselskabet Movia.

”Det samme gælder Maja Malou Lyse og andre kunstnere, der bruger sociale medier som primære udgivelsesplatforme. Her ser vi tit, at deres værker bliver slettet ret hurtigt, fordi der er nogle andre regler for, hvad man må på Facebook og især Instagram.”

”Så uanset hvad vi har af lovgivning, kan man stille sig selv spørgsmålet: ’Hvem bestemmer, hvad danskerne kan tåle at se i dag?’”

Dommen over Bonnén
Michael Thouber har tidligere udtalt sig om fotokunstneren Suste Bonnén, da hun sidste år blev dømt for hævnporno efter at have sendt en film med intime billeder af sin daværende mand til tretten personer.

Filmen skulle have været vist på Kunsthal Charlottenborg, og Michael Thouber var en af de tretten, som fik filmen tilsendt.

”Hun er billedkunstner, og hvis man lader sig portrættere nøgen af en billedkunstner, så skal man nok regne med, at det bliver udstillet på et tidspunkt.”

”Hvis det var klassificeret som et kunstværk fra starten og blevet vist på forårsudstillingen – som det var Bonnéns tanke – kunne det være, at det var blevet set anderledes og dømt anderledes juridisk,” siger Michael Thouber.

”Jeg har ingen juridisk forstand, så jeg må stole på, at domstolene har taget rigtigt stilling. Men da jeg læste retsudskriftet, undrede jeg mig over, at domsmændene slet ikke forholdt sig til det faktum, at der var tale om et kunstværk.”

Suste Bonnéns værk er ikke inkluderet i udstillingen, da det er ulovligt at vise. Men der er masser af andre udfordrende værker på Art & Porn, der åbner på lørdag 5. oktober og kan ses frem til 12. januar 2020.