Immigrantportræt vinder på Sundance-festivalen
Sundance-festivalen skyder filmåret i gang, og med lørdagens store prisfest en bustur væk fra Park City er vi nået til vejs ende.
Årets helt store vinder er Lee Isaac Chungs følsomme immigrantportræt Minari, der løber både med juryens og publikums hovedpriser i kategorien U.S. Dramatic.
Det er ikke hvert år, publikums smag flugter med juryens, men det er heller ikke en sjældenhed. Det samme skete for Whiplash, The Birth of a Nation, Me and Earl and the Dying Girl og Fruitvale Station, for nu blot at nævne dobbeltvinderne fra det forgangne årti.
Og det smukke drama om en koreansk familie, der i 1980’erne kæmper for at starte en farm i Arkansas, er en velfortjent vinder. Ikke blot, fordi den med få virkemidler skaber en oprigtigt medrivende historie. Men også fordi filmen helt i den politisk korrekte Sundance-ånd skaber større forståelse for en amerikansk minoritet.
Benådet foran publikum
Juryprisen for bedste ikke-amerikanske film går til det iranske drama Yalda, A Night for Forgiveness. Historien handler om et autentisk, iransk tv-show, hvor dødsdømte for mord kan blive benådet live foran publikum – hvis deres offers familie tilgiver dem!
Publikum har i stedet valgt den mexicanske Identifying Features, om en mor, hvis søn forsvinder på vej til et bedre liv i USA.
I den såkaldte NEXT-kategori – innovative film, der overskrider rammerne for independent-produktioner – vinder I Carry You With Me to priser: publikumsprisen og en innovationspris til filmens instruktør Heidi Ewing, der blander virkemidler og billedsprog fra fiktion og dokumentar.
Det er en skam, for det er nemlig ikke nogen specielt god film.
Pris til norsk dokumentar
Set med nordiske øjne er der også en smule at fejre, selv om vi ikke gentog succesen fra sidste år, hvor både Mads Brüggers Cold Case Hammarskjöld og May el-Toukhys Dronningen vandt store priser.
Der er hverken priser til Peter Madsen-dokumentaren Into the Deep eller Amanda Kernells Charter, men norske Benjamin Rees dokumentar The Painter and the Thief får til gengæld en pris. Filmen handler om en tjekkisk kunstner, der bliver venner med den tyv, der har stjålet to af hendes malerier.
Sammenlignet med de store priser fra Berlin, Cannes og Venedig er en sejr på Sundance måske nok mere et skulderklap end en blåstempling til en verdensomspændende succes.
Man skal således stadig have været på festivalen i 2018 for at have set det års hovedvinder Burden.
Men det er der ingen, der har fortalt de lykkelige prisvindere her i den filmglade, lille bjergby, hvor man tro mod mormonstaten Utah fester vildt igennem – helt til klokken et!
Vindere Sundance 2020
U.S. Grand Jury Prize – Dramatic
Minari, Lee Isaac Chung
U.S. Grand Jury Prize – Documentary
Boys State, Jesse Moss and Amanda McBaine
U.S. Dramatic Special Jury Award for Auteur Filmmaking
Josephine Decker, Shirley
U.S. Dramatic Special Jury Award for Neorealism
Eliza Hittman, Never Rarely Sometimes Always
World Cinema Grand Jury Prize – Documentary
Hubert Sauper, Epicentro
Waldo Salt Screenwriting Award
Edson Oda, Nine Days
Directing Award: U.S. Dokumentary
Garrett Bradley, Time
Directing Award: U.S. Dramatic
Radha Blank, The 40-Year-Old Version
Alfred P. Sloan Feature Film Prize
Tesla
Adobe Mentorship Award for Editing
Carla Guttierez and Affonso Gonçalves
Producers Award
Huriyyah Muhammad, Farewell Amor
Short Film Grand Jury Prize
So What If the Goats Die, Sofia Alaoui
NEXT Audience Award
I Carry You With Me, Heidi Ewing
NEXT Innovator Award
I Carry You With Me, Heidi Ewing
World Cinema Documentary Special Jury Award for Editing
Softie, Mila Aung-Thwin, Sam Soko, and Ryan Mullins
World Cinema Documentary Special Jury Award for Cinematography
Acasa, My Home, Mircea Topoleanu and Radu Ciorniciuc
World Cinema Documentary Special Jury Award for Creative Storytelling:
The Painter and the Thief, Benjamin Ree
Directing Award: World Cinema Documentary
Iryna Tsilyk, The Earth Is Blue as an Orange
World Cinema Dramatic Special Jury Award for Acting
Ben Whishaw, Surge
World Cinema Dramatic Special Jury Award for Visionary Filmmaking
Lemohang Jeremiah Mosese, This Is Not a Burial, It’s a Resurrection
World Cinema Dramatic Special Jury Award for Best Screenplay
Fernanda Valadez and Astrid Rondero, Identifying Features
Directing Award: World Cinema Dramatic
Maïmouna Doucouré, Cuties
Niels Jakob Kyhl Jørgensen
Filmmagasinet Ekkos udsendte på Sundance-festivalen i Utah.
Assisterende redaktør og har skrevet for Ekko siden 2014.
Sundance blev grundlagt i 1978 og er den største independent-festival i USA.
Som eneste danske medie dækker Ekko festivalen.
Løber fra 23. januar til 2. februar.
Kommentarer