Indonesien undsiger dansk Oscar-favorit

Indonesiens massakre på over én million kommunister – heraf tusindvis af kinesere – i 1965 har været skrevet ud af historiebøgerne i Kina.

Det er Indonesiens killing fields, som instruktøren Joshua Oppenheimer fiktivt genskaber i dokumentarfilmen The Act of Killing.

Men i kølvandet på filmens Oscar-nominering i sidste uge slap nyheden om filmens indhold ud i Kinas største statsejede avis.

Kina vil ikke sige undskyld
Oplysningen har sat sindene i kog på de sociale medier, hvor kinesere vredt kræver en forklaring af landets myndigheder, som har mørklagt fortiden. Samtidig opfordrer de regimet til at sætte en hårdere kurs over for Indonesien.

For befolkningen er emnet forbundet med de optøjer, der i 1998 var rettet mod kinesere i Indonesien. Under urolighederne omkom op mod tusinde mennesker – en misgerning, som Kina aldrig har modtaget en undskyldning for. 

Det kinesiske regime har dog ikke reageret på hverken protester eller opfordringer, ligesom man heller ikke har kommenteret på filmen. Det har Indonesien til gengæld.

”Landet har udviklet sig”
På gårsdagens forside af landets store engelsksprogede avis Jakata Globe, kunne man læse en udtalelse fra præsidentens talsmand fra landets udenrigsministerium, Teuku Faizasyah.

Han sagde, at man ikke skal lægge vægt på filmen, når det kommer til nutidens forhold i Indonesien.

”Indonesien portrætteres som en ond og lovløs nation og giver et billede af nutiden, som var der tale om 1960’erne. Det er hverken hensigtsmæssigt eller passende,” sagde præsidentens talsmand og fortsatte:

”Indonesien har gennemgået en reformation, og landet har udviklet sig siden dengang.”

Kritik syltet i retten
Indonesiens egen menneskerettighedsorganisation National Commission on Human Rights har igennem fire år indsamlet vidnesbyrd fra overlevende torturofre i en rapport.

Her konkluderer organisationen, at begivenhederne i 1965 var alvorlige brud på menneskerettighedskonventionerne – brud, som i dag forsvares ved, at landet blev reddet fra kommunismen.

Men ifølge Jakarta Globe er rapportens konklusioner blevet ignoreret af myndighederne.

Indtil videre er det lykkedes myndighederne at sylte undersøgelsen i en retssag. Den er anlagt af menneskerettighedsorganisationen, som ønsker, at landet sætter en officiel undersøgelse i gang om massakren, så sandheden kan komme frem i lyset.

Myndighederne har i forvejen neddroslet begivenhederne i 1965 ved at vise propagandafilm om folkedrabet på skoler og i nationalt tv.

Er det virkelig nok?
Præsidentens talsmand sammenligner fortiden med andre nationers mørke kapitler i historien.

”Vi skal ikke glemme slaveriets historie i USA, Australiens aboriginere eller amerikanernes bombardering af Vietnam. Og man skal huske, at problemerne opstod under Den Kolde Krigs kamp mod kommunismen,” siger præsidentens talsmand i avisen.

Han stiller samtidig spørgsmålstegn ved troværdigheden i Joshua Oppenheimers måde at skildre fortiden på i filmen.

”Filmens kilder er begrænset til ganske få personer. Er det virkelig nok til at fortolke så vigtige historiske begivenheder? ” spørger han.

Joshua Oppenheimer har reageret ved at lægge et billede af forsiden fra Jakarta Globe ud på sin Twitter-profil ledsaget af teksten: ”Indonesiens reagerer endelig – men utilstrækkelig – på The Act of Killing.”

Kan føre til revolution
Indonesien løsrev sig fra Hollandsk herredømme i 1945 og er i dag en republik, der ledes af den tidligere militærgeneral Susilo Bambang Yudhoyono. I 2004 blev han landets første præsident, der var direkte valgt af folket.

Man skal dog ikke forvente, at myndighederne fremover anerkender fortidens massedrab, mener den indonesiske historiker Asep Kambali.

”Kilderne er begrænsede, og det er usandsynlig, at nogle kan kortlægge, hvad der virkelig skete, da ingen i den akademiske verden har adgang til 1960’ernes officielle dokumenter i arkiverne,” siger historikeren til Jakarta Globe og fortsætter:

”Sandheden kan nemlig føre til forfærdelige konsekvenser og ende på randen af en revolution. Men det er nødvendigt, at vi lærer at kende sandheden om 1965. Historien skal frem i lyset uanset konsekvenserne,” mener Asep Kambali.