Ekspert: Ingen Cavling-pris til Mads Brügger

Tirsdag 22. oktober kom det frem, at den kriminelle hovedperson i succesdokumentaren Den sorte svane, Amira Smajic, har samarbejdet med myndighederne.

Smajic blev i august dømt for dokumentfalsk, men ifølge artikler i Berlingske kan hendes kriminalitet under optagelserne til TV 2-dokumentaren muligvis skyldes samarbejdet med National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

TV 2’s chefredaktør for dokumentar, Michael Nørgaard, indrømmer i en artikel på tv2.dk, at han og tilrettelæggerne – heriblandt Mads Brügger, som Ekko har et stort karriereinterview med i #97 – hele tiden har kendt til samarbejdet.

De undlod at orientere over to millioner mennesker, der har set serien. Angiveligt fordi TV 2 tidligt i processen blev enige med Smajic om at holde samarbejdet skjult af hensyn til hendes sikkerhed.

Siden har TV 2 forklaret, at man allerede i juni fik forelagde Smajics korrespondance med Berlingske, hvor hun delte informationer om sit samarbejde med NSK. Men først nu, hvor artiklen er ude, mener TV 2, at de kan fortælle om forholdet.

Mediets frie valg
Mediejuristen Vibeke Borberg, som har speciale i presseetik, tog i onsdags dokumentaren i forsvar i en artikel i Politiken.

Ekko har spurgt hende, om TV 2 ikke burde have informeret seerne om Smajics samarbejde med NSK – i det mindste i juni, da tv-stationen blev gjort bekendt med, at hun selv havde løftet på sløret over for Berlingske.

”Det ville efter min mening være at forlange meget af medier, som jo beskytter deres kilder og arbejdsmetoder. Og det er der normalt ret stor forståelse for inden for juraen,” siger Vibeke Borberg.

”Den europæiske menneskerettighedsdomstol har i flere afgørelser statueret, at måden at arbejde journalistisk på, og hvordan man vælger at fremlægge et emne, er mediets frie valg. Desuden er det vanskeligt for mig at sige, hvad TV 2 burde have gjort, når vi ikke ved, hvad de faktisk har gjort sig af overvejelser om deres kilde.”

– Men Brügger siger jo direkte i dokumentaren, at det eneste, de kan gøre, er at lægge alt frem og fortælle hele historien. Har de gjort det?

”Nej, det har de åbenbart ikke, men det kan der være både journalistiske og sikkerhedsmæssige grunde til. Og det ligger inden for det råderum, som et medie har, når det kommer til at dele deres kildekritik: ’Hvad går vi ud med? Hvad gemmer vi til vores egen skrivebordsskuffe i tilfælde af, at der skulle komme en sag?’ Med de oplysninger, jeg har til rådighed, har jeg ikke grundlag for at kritisere TV 2,” siger Vibeke Borberg og tilføjer:

”Men det er klart, at hvis de har brugt Smajic som muldvarp og kilde velvidende hendes politisamarbejde, har de et særligt ansvar for at udøve en grundig kildekritik og forholde sig til, hvad hendes reelle motivation for at medvirke er. Om de har gjort det, ved jeg ikke. Men har de ikke det, vil det selvfølgelig være et presseetisk problem, uanset om de fortæller seerne det.”

Bryder kontrakt med seerne
Der er også stemmer, der mener, at de nye oplysninger fuldstændigt hiver tæppet væk under den ellers skamroste serie, som Ekkos anmelder gav sjældne seks stjerner.

Formanden for medieansvarsudvalget og tidligere justitsminister Søren Pind siger til Berlingske, at dokumentaren ”i værste fald er ren manipulation”.

Mediekommentator of docent ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Søren Schultz Jørgensen, har i Politiken siden premieren kritiseret dokumentarserien for at have for mange løse ender.

I podcasten Q&Co den 24. oktober vurderer han, at de nye oplysninger ændrer præmissen for dokumentarserien. I stedet for at være TV 2’s heltemodige afsløringer er det en dokumentar om en politimeddelers arbejde.

”Jeg føler mig lidt snydt,” siger han i programmet.

Michael Nørgaard fra TV 2 forsvarer sig med, at fokus i Den sorte svane ikke er Amira Smajic og hendes arbejde. Det er snarere dokumentationen af forbindelsen mellem hårdkogte kriminelle og den finansielle og juridiske elite.

Men efter Søren Schultz Jørgensens mening opbygger serien en klar kontrakt med seerne om, at alt lægges frem. Men kontrakten brydes, når det viser sig, at man faktisk har tilbageholdt meget vigtige oplysninger.

Journalistpriser er udelukket
Amira Smajics advokat fortalte i fredags i Berlingske, at TV 2 i juni ”truede” Smajic ved at sige, at hvis hun gik ud med informationerne om politiarbejdet, ville TV 2 have frie tøjler til selv at skrive om forholdet.

Michael Nørgaard afviste i TV 2, at det var tale om en trussel. Han mener, at der blot var tale om en konstatering af, at hvis Smajic selv offentliggjorde informationerne, ville aftalen med TV 2 om hemmeligholdelse ikke længere være bindende.

Efter at de nye oplysninger er kommet frem, har Den sorte svane så nogen chance for at vinde journalistikkens fornemste pris, en Cavling?

Vibeke Borberg vil ikke udtale sig om det, men fra Søren Schultz Jørgensen lyder det prompte, at han ikke håber det.

”Den sorte svane er fascinerende, underholdende tv med afsløringer af en vis kaliber, men journalistisk rummer den betydelige problemer. Den skaber for meget tvivl om sin egen dokumentation undervejs, og det er ikke nødvendigvis efterstræbelsesværdigt,” siger Søren Schultz Jørgensen.

”De seneste oplysninger om Smajic ændrer ikke på min vurdering. Jeg kan godt forstå, at TV 2 af kildebeskyttelseshensyn har valgt ikke at nævne Smajics samarbejde med politiet, men der er noget med måden at fortælle historien på, som undrer mig.”

”Serien er ikke, hvad den foregiver at være. Den er superflot iscenesat og kan sagtens vinde tv-priser, men forhåbentlig ikke journalistiske priser,” siger han.

Mere spekulation end fakta
I Ekko #97 fortæller Mads Brügger, at han trods en lang række opsigtsvækkende dokumentarer er forblevet en outsiderfigur. Det kommer dog ikke bag på Søren Schultz Jørgensen.

”Der er jo tit mystik, fiktion og opfundne personer, der klæder sig ud og gør mærkelige ting, i Mads Brüggers dokumentarer. Det er stærkt underholdende. Men stilen betyder, at han ofte får et journalistisk problem, fordi han ikke i konventionel forstand gør det, som journalister normalt gør: efterprøver – og åbent falsificerer – oplysninger,” siger han.

”Brüggers metode er snarere omvendt. Hvis en oplysning ikke kan afvises, kan han meget tit finde på at bruge den som præmis og bygge videre. Det giver ofte hans produktioner en karakter af spekulation og konspiration – og en masse mystik. Han dokumenterer derfor sjældent konkrete forhold. Han skaber selv forholdene.”

I Ambassadøren udgiver Brügger sig for at være en ambassadør. I Muldvarpen sætter han fiktive personer til at afsløre nordkoreansk våbensmugling. Og i Den sorte svane er det Amira Smajic, der spiller skuespil for at få kriminelle til at indrømme deres gerning for skjulte kameraer.

”Det er ikke systematisk dokumentation af forhold, der ville eksistere uden hans indblanding. Ofte er det ekstremt underholdende og indimellem oplysende, men det er også til tider en far out-præsentation af noget, der kun sporadisk kan kaldes faktuelt,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Mads Brügger tager kritikken med ophøjet ro.

”Hvad Søren Schultz Jørgensen mener om mit virke som journalist og filminstruktør, er ikke noget, jeg tænker på, når jeg barberer mig om morgenen. Mine film, tv-serier, artikler og bøger taler for sig selv,” skriver han i en mail.