Voldsomme reaktioner på vindertaler

”Jeg er solidarisk med Palæstina!”

Sådan lød det fra scenen i Berlinale Palast, da den senegalesisk-franske instruktør Mati Diop lørdag aften tog imod Guldbjørnen for sin dokumentar Dahomey.

Hun var ikke den eneste af vinderne, der benyttede lejligheden til at minde om krigen i Gaza med udtalelser, Berlin-ledelsen nu tager afstand fra.

”Prisvindernes til tider ensidige og aktivistiske udtalelser var udtryk for individuelle, personlige meninger. De reflekterer på ingen måde festivalens holdning,” fremgår det af en pressemeddelelse, som Berlinalen sendte rundt mandag aften.

”Vi deler ikke ensidige meninger. Ud fra vores synspunkt ville det, hvad angår indhold, have været passende, hvis vinderne og gæsterne ved prisceremonien også havde fremsat mere nuancerede udtalelser,” lyder det fra festivaldirektør Mariëtte Rissenbeek.

Illegale bosættelser
At Palæstina ville fylde en del i aftenens prisceremoni, stod dog klart, da den palæstinensiske dokumentar No Other Land vandt både en publikumspris og Berlinalens dokumentarpris.

Den følger en palæstinensisk landsby i årene 2020-23, hvor indbyggerne kæmper med chikane fra det israelske militær og vold fra israelske bosættere.

Filmen er instrueret af et kollektiv bestående af fire personer. Da israelske Yuval Abraham tog imod priserne med sin palæstinensiske medinstruktør Basel Adra, benyttede han lejligheden til at sende en bredside mod Israels illegale bosættelser.

”Om to dage vender vi tilbage til et land, hvor vi ikke er lige. Jeg lever under civilret, Basel lever under militæret,” sagde Yuval Abraham i takketalen, der kan ses på Berlinalens hjemmeside.

”Vi bor en halv time fra hinanden, men jeg har stemmeret, Basel har ikke stemmeret. Jeg er fri til at bevæge mig, hvor jeg vil, men Basel er som millioner af palæstinensere låst i den besatte Vestbred. Det her apartheid mellem os er nødt til at slutte.” 

Basel Adra tilføjede selv, at han fordømmer Israels massakre mod palæstinensere og Tysklands salg af våben til Israel.

Grotesk selvbedrag
Yuval Abraham har på X efterfølgende skrevet, at han har modtaget dødstrusler. Israels ambassadør i Tyskland, Ron Prosor, lægger da heller ikke fingre imellem på X.

”Igen fremviser den tyske kulturelite sin partiskhed ved at rulle den røde løber ud udelukkende for kunstnere, der fremmer delegitimeringen af Israel,” skrev ambassadøren på X og tilføjede, at ”antisemitisk og anti-israelsk diskurs blev mødt med klapsalver”.

Efter pres på den tyske kulturminister Claudia Roth, som blev fanget i at klappe af vindertalen, har Kulturministeriet på X forklaret, at Roth udelukkende klappede af den jødisk-israelske Yuval Abraham og altså ikke af hans palæstinensiske kollega.

Den ministerielle applaus bliver på X begrundet af, at Abraham ”talte for en politisk løsning og fredelig sameksistens i regionen”, og ifølge kulturministeren er det bekymrende, at Abraham nu modtager dødstrusler.

Abraham og Adra var ikke de eneste, der benyttede deres taletid ved afslutningen på verdens mest besøgte filmfestival til at protestere imod krigen i Gaza.

Amerikanske Ben Russell var iklædt en keffiyeh – et palæstinensisk tørklæde – da han og instruktør Guillaume Cailleau modtog to priser for dokumentaren Direct Action.

Og den amerikanske instruktør Eliza Hittman, der bedømte festivalens bedste debutfilm i en jury sammen med blandt andet den danske producer Katrin Pors, fremhævede, at hun selv er jøde, før hun kritiserede krigen i Gaza. 

”Der findes ingen retfærdig krig. Og jo mere folk forsøger at overbevise hinanden om, at en retfærdig krig findes, desto mere begår de et grotesk selvbedrag,” sagde Eliza Hittman.

Hacket konto
Vindertalerne faldt mange i den tyske presse for brystet, ikke mindst Berlins kristendemokratiske borgmester Kai Wegner, der kaldte prisceremonien ”en utålelig relativisering” af konflikten.

Hen over weekenden anklagede han også Berlinalen for antisemitisme på grund af en række opdateringer delt på festivalens officielle Instagram-konto fredag eftermiddag.

Her fremgik det, at festivalen kaldte på øjeblikkelig våbenhvile i Gaza med ordene: ”Folkemord er folkemord. Vi er alle medskyldige.”

Kontoen var blevet hacket, lød det hurtigt fra ledelsen, der siden har politianmeldt hændelsen. 

Den afgående festivaldirektør Mariëtte Rissenbeek benyttede selv et indledende interview ved prisoverrækkelsen til endnu engang at slå Berlinalens position fast.

”Efter Hamas’ brutale angreb på Israel 7. oktober har krisen eskaleret, og krigen kræver fortsat nye ofre. Vi kræver af Hamas, at de frigiver gidslerne. Og vi beder Israel om at gøre alt muligt for at redde civilbefolkningen i Gaza. Vi har brug for politisk handling for at løse situationen,” sagde Mariëtte Rissenbeek. 

Den vedvarende optrapning af konflikten i Palæstina har hængt over Berlinalen siden åbningen.

Et åbent brev med flere end 60 underskrifter blandt Berlinalens medarbejdere opfordrede ledelsen til at kræve våbenhvile i Gaza.

Brevet kom i kølvandet på protestbevægelsen Strike Germany, der kræver, at ansatte på tyske kulturinstitutioner skal indstille arbejdet for at tvinge institutionerne til handling.

I januar trak fire filmskabere deres film tilbage fra Berlinale-sektionen Forum Expanded i solidaritet med Strike Germany, en protestaktion, der i et andet åbent brev blev støttet af flere end 100 filmskabere.

Debat i et skur
Ledelsen forsøgte ellers at komme kritikken i møde ved at indrette et skur lidt uden for festivalpladsen, hvor to værter – jødiske Shai Hoffmann og palæstinensiske Ahmad Dakhnous – i løbet af festivalens første weekend styrede en fri debat blandt enhver, der måtte kigge forbi.

Et initiativ, der ikke stillede kritikerne tilfreds.

Forrige søndag afbrød 50 demonstranter filmmarkedet EFM, der afholdes sideløbende med Berlinalen. Om mandagen blev Hillary Clinton mødt af protester over amerikansk støtte til Israel, da hun talte til en begivenhed arrangeret af institutionen Cinema for Peace.

Den tyske kansler Olaf Scholz har siden terrorangrebet 7. oktober, der kostede 1163 israelere livet, afholdt sig fra at kritisere den israelske offensiv i Gaza, mens hans regering har mangedoblet eksporten af våben til Israel.

I tiden efter angrebet var der tilmed forbud mod pro-palæstinensiske demonstrationer.

Men efterhånden som konflikten trækker ud – i skrivende stund er mere end 80 procent af befolkningen fordrevet i Gaza og 29.000 palæstinensere dræbt – bliver kritikken af den tyske støtte også mere udtalt.

Og i et land som Tyskland, der i kraft af sin nazistiske fortid altid har været en støt fortaler for Israel, er den ekstremt polemisk.