Karen Blixens vej fra knust til kunstner

Da manuskriptforfatter Dunja Gry Jensen og producer Karoline Leth for fire år siden startede samarbejdet om den aktuelle Viaplay-serie Drømmeren – Karen Blixen bliver til, vidste de ikke, hvilket researcharbejde der lå foran dem.

De kalder serien en sandfærdig, men ikke minutiøs dokumentarisk fortolkning af en ufortalt periode i Blixens liv. Det gjorde researchen hårdere, end de havde regnet med.

”Da Karoline ringede til mig, vidste jeg ikke så meget om Karen Blixen. Jeg var lidt tøvende i forhold til at skulle skrive seks afsnit om en syg forfatter, som sidder hjemme hos sin mor og laver en bog. Men Karolines begejstring smittede hurtigt,” fortæller Dunja Gry Jensen.

”Vi ville lave the untold story om Karen Blixen, men det var svært at finde viden, da det er en periode, hun ikke selv har skrevet om,” tilføjer Karoline Leth, før manuskriptforfatteren tager ordet igen.

”Medmanusforfatter Per Daumiller og jeg var i omkring 100 bøger, vi talte med en stribe eksperter og havde en researcher tilknyttet i månedsvis. Først og fremmest har jeg arbejdet på at forbinde mig selv med Karen Blixens ånd og intellekt,” siger Dunja Gry Jensen.

”Det var Connie Nielsen (der spiller hovedpersonen, red.) og Karolines udgangspunkt at fokusere på den forholdsvis ukendte periode i Blixens liv, hvor hun har mistet alt og vender tilbage til Rungstedlund. Relativt tidligt i udviklingen satte jeg fokus på historien om Karen og hendes mor Ingeborg og valgte at afslutte serien med morens død.”

”Tidligt i processen blev vi dog enige om, at vi ville sætte fokus på et tidspunkt i hendes liv, som er forholdsvis ukendt. Det er perioden, hvor Karen Blixen er knust. Hun har mistet alt og vender tilbage fra den afrikanske farm til sin familie på Rundstedlund.”

Pennen til papiret
Drømmeren – Karen Blixen bliver til starter i 1931, hvor Karen Blixen i sytten år har arbejdet hårdt for at få den afrikanske kaffefarm til at lykkes. Hun beskrev selv farmen som et sted, der gav hende en frihed, hun indtil da kun havde fundet i drømme.

Men i 1931 brister drømmen på grund af en smuldret kærlighedsaffære, fejlslagen kaffehøst og Wall Street-krakkets indflydelse på verdensøkonomien.

Karen Blixen forlader Afrika.

Hun ligner udefra en kvinde på selvmordets rand. Men Blixen havde et indre fyldt med mageløse fortællinger.

Dét udforsker hun som moden kvinde på Rungstedlund, hvor hun sætter pennen til papiret og går fra at være et knust menneske til at blive en sand kunstner inden for verdenslitteraturen.

Serien viser denne proces.

”Mange tænkte dengang, at det var slut for Karen. Nu skulle hun bare sidde hjemme og brodere og snakke med moren og mosteren. Men hendes mor opdager, at Karen er ved at dø, og hjælper hende i gang med at skrive,” fortæller Karoline Leth.

”Vi ser en kvinde, som healer sig selv gennem sin kunst,” supplerer Dunja Gry Jensen.

Perfekt timing
Drømmeren – Karen Blixen bliver til viser, hvor hårdt man som kvinde dengang skulle kæmpe for at blive taget alvorligt. Men Dunja Gry Jensen og Karoline Leth ser historien som højaktuel i dag.

”Jeg mener virkelig ikke, at vi kunne lave denne serie før #MeToo. Der er en midaldrende kvinde som hovedperson og to ældre kvinder i store roller. Det havde jeg simpelthen ikke fået igennem før. Nu er tiden til det,” siger Karoline Leth.

”I dag har vi mulighed for at lave kvindehistorier, og dem tror jeg vi får mange flere af. Både om kvinder og skabt af kvinder. Så timingen har været perfekt, selv om Danmark ikke er der helt endnu. Men jeg tror, det kommer.”

Dunja Gry Jensen fortsætter.

”Jeanette Nordahl er instruktør på serien, og det viser, at tingene har flyttet sig. Da jeg for ti-femten år siden lavede serien Sommer på DR, skulle jeg kæmpe for at få kompetente kvinder ind som instruktører, hvis de ikke var meget etablerede,” siger manuskriptforfatteren.

”Jeg kan huske det at stå med producere og foreslå gode kvinder, men få afslag på afslag. Samtidig havde folk virkelig travl med at sælge en ung opkomling af en fyr, der lige var kommet ud fra Den Dansk Filmskole.”

Fortvivlet over DR
I Ekkos anmeldelse af serien undrer Bo Tao Michaëlis sig over, at DR ikke har grebet chancen for at lave Drømmeren – Karen Blixen bliver til som en stor søndagsserie. Men det er der en grund til.

Folkene bag serien spurgte Netflix, som imidlertid ikke kunne forstå projektet. Men DR havde Karoline Leth og Dunja Gry Jensen aldrig i kikkerten som distributør.

”Som producer sender jeg ikke mine perler ind et sted, der er så usikkert. Du ved ikke, hvem der på DR tager stilling til et projekt,” siger Karoline Leth.

”Hvis jeg havde arbejdet på DR og haft det som min egen produktion, ville det have været en anden sag. Men DR har ikke i øjeblikket fundet ud af, hvordan de gør med produktioner, som kommer udefra,” lyder det fra produceren, der arbejdede for DR Drama 2013-2018.

”Det er ekstremt sørgeligt, hvad der er sket med DR. I gamle dage var det eksperimenternes sted, hvor man tog chancer og udviklede anderledes serier. Jeg ved ikke, hvordan de skal komme tilbage på sporet.”

Dunja Gry Jensen nikker.

”Blandt alle os kreative er der en kæmpe fortvivlelse over, at noget, der engang var et kæmpe fyrtårn for dansk tv-dramatik og for dansk storytelling, er blevet totalt udhulet. Det plejede at være et sted, hvor unge forfattere – mig selv inkluderet – kunne blive oplært. Det har man ikke længere.”

Heling gennem kunsten
I regeringens forslag til finansloven 2023 for kulturområdet ser det ud til, at bevillingen til Karen Blixen Museum vil bortfalde. Det kan betyde, at museet for forfatteren på Rungstedlund må lukke.

Det vil ifølge de to kvinder være katastrofalt.

”Det håber jeg fandeme ikke!” udbryder Karoline Leth, mens Dunja Gry Jensen sætter flere ord på.

”Det er jo helt gakkelak og en underlig ulogisk måde at tænke på. Det nuværende hold har knoklet for at brede stedet endnu mere ud, så det ikke ’kun’ er et Blixen-museum, men også et museum for litteratur og ånd,” siger Dunja Gry Jensen.

”Det er et levende, smukt og historisk sted, som fejrer en af vores største kunstnere og en af de få kvinder, vi virkelig hædrer i kunsthistorien. Jeg håber, at de kommer på bedre tanker,” fortsætter manuskriptforfatteren og tilføjer:

”Det at gå ind i Blixens univers og skabe denne serie vil jeg gerne se som et slag for åndeligt arbejde – en åndelighed, vi i Danmark nok er lidt søvnige overfor.”

”Vi håber, at vores fortolkning af Karen Blixen kan være med til at åbne hendes univers for publikum. Blixens historie handler om, hvordan hun heler sig selv via kunsten. Vi har alle brug for heling – personligt og nationalt. Kunst skal hele denne verden.”