Trodsig leg på Filmskolen

En ny studieordning og et ønske om akademisering af Den Danske Filmskole. Herefter suspenderingen og siden genansættelsen af den populære underviser Arne Bro, udskiftning af rektor Vinca Wiedemann og politisk debat om, hvad Filmskolen egentlig skal være.

Der har været mange distraktioner, men det har ikke slået dette års animationsinstruktører ud. Deres afgangsprojekter bliver af Ekkos anmelder kaldt film, der får fremtiden til at se lys ud for dansk animation.

Lyset kommer fra årgangens ofte legende og udadvendte tilgang til deres afgangsfilm. Der er en trodsighed og kunstnerisk ambition, som bedst opsummeres i Buff Cops, der gør brug af gammeldags stop-motion.

Buff Cops handler om to politibetjente, som efter at have fået deres tv-show aflyst, bliver til stop-motion-figurer. Instruktør Camilla Kaufmann blev især interesseret i stilen, fordi hun ikke fik lov af Filmskolen.

”Da vi startede på skolen, fik vi at vide, at vi ikke måtte lave stop-motion. Gunnar Wille, som var den tidligere leder, havde simpelthen smidt alt udstyret til det væk. Men det skal man ikke sige til mig, for så bliver jeg stædig, og så vil jeg lave lige præcis dét,” siger Kaufmann.

Mut introduktion
Denne trodsighed har været nødvendig som elev, hvis man vil udtrykke sig på en skole, der ikke altid sætter animationsinstruktørerne lige så højt som fiktionsinstruktørerne.

Allerede på første dag blev eleverne på animationslinjen mødt af en lidt mut introduktion.

”Det er meget sigende, at da vi startede på skolen og skulle præsenteres første dag, sagde en af lærerne, at de andre bare skulle bruge os, hvis de skulle have hjælp til at lave rulletekster på deres fiktionsfilm. Så man starter lige med den kommentar,” fortæller Agnes Trier, som står bag Gossip om en tabloid-journalist, hvis jagt på en stor historie bliver besværliggjort af hans børn.

Mathias Rodrigues Bjerre, skaberen af den hæsblæsende og tragikomiske stressfilm Jeg har ikke tid til det her, nikker genkendende til det.

”Det var ikke sarkastisk. Vi er blevet spurgt mange gange, om vi ville lave rulletekster for andre elever. Vi har været underdogs, og det kan man måske se i vores film,” siger Bjerre.

Skolens udfordringer og forestillinger om animationsinstruktørerne har måske været med til at skabe noget af den tragikomiske humor, som ofte går igen i årets afgangsfilm.

”Man bliver lidt morbid af at gå på denne her uddannelse. Man kæmper meget med at få en skole, som i udgangspunktet er meget fokuseret på fiktionslinjerne, til at få øjnene op for, at der også går seks afgangselever på animationsuddannelsen,” siger Camilla Kaufmann.

Ikke bare instruktør
Så hvorfor vælge underdog-uddannelsen som animationsinstruktør og ikke den ”almindelige” instruktøruddannelse?

Ifølge Susi Haaning, som står bag den personlige og rørende Yndlingsdatter om en kvinde og hendes bipolare far, er svaret klart.

”Vi kan jo ikke lade være,” siger hun og peger på fordelene ved animationens ofte urealistiske universer.

”Man kan lave noget som er lidt mere spaced out, uden det bliver mærkeligt. Jeg synes, det er fedt, at det ikke bliver morbidt, bare fordi nogen hiver hovedet af sig selv, som det ville gøre i en live action-film,” forklarer Haaning.

For Agnes Trier er det at være animationsinstruktør hverken et kompromis eller en erstatning for den traditionelle instruktøruddannelse.

”Det er lidt ligesom at spørge en maler, hvorfor han ikke er performancekunstner. De behandler det samme emne, men det er to forskellige sprog, og det tror jeg er meget sigende for os. Det her er vores sprog.”

Bromance blandt grise
Følelsen af at være underdogs har ikke manifesteret sig i introverte nichefilm. Afgangsprojekterne er for alle, og det er noget, som instruktørerne er stolte af.

”Alle har lavet en personlig historie, men der er ikke nogen, der har lavet en privat historie,” siger Agnes Trier til samtykkende nik fra de andre instruktører.

Nicolai Vielwerth beskriver, hvordan han castede hovedrollerne i sin afgangsfilmen Space Ham, som handler om to grise i rummet, der konkurrerer om, hvem der elsker den anden højest.

”Vi castede to kammarater, fordi filmen skulle være en bromance. Jeg ville gerne skabe den dynamik, som findes i et tæt venskab, og det synes jeg virkelig, man kan mærke,” fortæller Nicolai Vielwerth.

”Vi fandt først en skuespiller, og så spurgte vi ham, om han havde en ven i sit liv, som han havde en slags bromance med. Det havde han, så vi castede dem begge.”

Den hyggelige tone og ungdommelige animationsstil kan give indtrykket af, at filmene er af mindre kunstnerisk natur. Men det er bestemt ikke tilfældet. Der er tænkt over enhver beslutning, som Camilla Kaufmanns lyserøde blæksprutte.

”Den lyserøde blæksprutte ved navn Blip Blop var egentlig den første hurtige idé til en sidekick-figur. Og det skulle jo netop være dumt, så det passede godt. Det skulle være et spoof på dårlige tegnefilm, så det skulle virke tilfældigt, men er det ikke. Blip Blop var et kreativt valg, ligesom alt andet i filmen er det.”

I konkurrence med Disney
Så hvordan passer en gruppe underdogs med talent, humor og overskud ind i den danske animationsbranche?De er i hvert fald klar til at kæmpe for deres plads frem for bare at flygte til USA.

”Vores konkurrenter er Pixar og Disney, som har 100 millioner dollars at lave film for. Herhjemme er man heldig, hvis man har tyve millioner kroner. Det er så vanvittig en forskel, at man er nødt til at finde nye måder at konkurrere på,” siger Mathias Rodrigues Bjerre.

”Hvis man ikke kan bekæmpe ild med ild, så bekæmp det med vand. Vi kan ikke lave film med de samme budgetter, men det gør ikke så meget. Vi skal bekæmpe Disney og Pixar med vores unikke æstetik og smag. Vi skal ikke prøve at kopierer de andre, vi skal være os selv.”

Inden for computerspilbranchen ser Mark Iversen et stort, uudnyttet potentiale i Danmark. Hans afgangsprojekt, Neon Knights, har Lars Mikkelsen i hovedrollen som en spilfigur midt i en dystopisk fremtid, hvor menneske og computer er uhyggeligt sammensmeltede.

”I Danmark har vi nogle af de bedste animatorer i verden, men der er ikke nok jobs, så mange tager videre til udlandet. Animation har en global appel, og jeg synes det er sjovt at konkurrere med de store udenlandske spillere,” fortæller Mark Iversen.

”Jeg fik Lars Mikkelsen med og producerede det hele i Danmark på et meget lille budget. Vi har potentialet til at gøre det samme her, som de gør i udlandet.”