Pigen der ville have en grøn cykel

”Om ti år vil Saudi-Arabien være et helt andet land. De unge vil ikke ligge under for deres forældres konservative holdninger. De kommer til at være meget mere frie.”

Sådan lyder det fra den saudiarabiske filminstruktør Haifaa Al-Mansour, der lige nu er danmarksaktuel med Den grønne cykel.

Den 39-årige instruktør har ikke haft mulighed for at tage til Danmark, så samtalen foregår via Skype.

”Da jeg voksede op, var min verden meget lukket. Vi havde et tv og kun to kanaler, Saudi 1 og Saudi 2. Olieselskabet havde deres egen tv-kanal, der viste amerikanske serier, og hvis vi var heldige, kunne vi fange signalet med antennen,” fortæller hun.

Rejser ud i verden
Desværre må vi hurtigt lukke kamerafunktionen på Skype, da det påvirker forbindelsen, men skærmen når dog at vidne om en stærk profil, klare øjne og blankt, udslået hår.

Haifaa Al-Mansour taler upåklageligt engelsk, hvilket givetvis skyldes, at hun er gift med en amerikansk diplomat, som hun i dag bor sammen med i Bahrain.

”Nu om dage har børnene internet og satellit. De rejser ud i verden og får stipendier og kan meget lettere sammenligne sig med resten af verden,” fortæller hun.

Hun er begejstret for de unge saudiarabere, og dem er der mange af. 70 procent af den saudiarabiske befolkning er 25 år eller yngre.

Tre priser i Venedig
Den grønne cykel handler også om ungdommen i Saudi-Arabien.

Den tiårige pige Wadjda holder med ukuelig optimisme fast i drømmen om en grøn cykel. Det er bare ulovligt for piger og kvinder at cykle i det mandsdominerede Saudi-Arabien, så hendes mor – der selv er presset, fordi Wadjdas fars har tanker om at gifte sig med en ny kone – nedlægger forbud.

Så let overgiver Wadjda sig selvfølgelig ikke. Hun beslutter sig for at købe cyklen selv. Pengene vil hun få ved at vinde sin skoles konkurrence i koran-oplæsning.

Filmen har vakt begejstring jorden rundt. Den vandt tre priser på sidste års Venedig filmfestival og juryens special mention på Buster-festivalen. Den får fire stjerner i Ekko.

Overrasket over succes
Haifaa Al-Mansour er faktisk ikke beskeden, når det kommer til filmens opmærksomhed. Hun har ben nok i næsen til at vide, at en spillefilm fra en kvindelig, saudiarabisk instruktør selvfølgelig vil generere international bevågenhed.

Men noget kom alligevel bag på hende.

”Jeg blev overrasket over folks reaktion på filmen: At de blev bevæget af den,” fortæller hun og fortsætter:

”For den kommer fra et land langt væk. Den er meget anderledes, og humoren er så forskellig fra vestlig humor. Det er både overraskende og overvældende, hvordan folk bare har nydt den.”

Blev forelsket i film
Den grønne cykel er den første film lavet af en saudiarabisk kvinde – endda med to kvindelige hovedroller. Haifaa Al-Mansour har dog aldrig haft ambition om at være ”den første”.

”Jeg voksede op i en lille by, og den eneste form for underholdning, vi havde, var at se film på videobånd,” siger hun og forklarer, at biografer er forbudt i Saudi-Arabien.

”Jeg blev forelsket i film, i alle følelserne og de opmuntrende historier. Så det var et naturligt valg for mig at lave film.”

”Jeg gjorde det ikke bevidst for at blive den første kvindelige filminstruktør i Saudi, heller ikke for at være politisk. Jeg tænkte kun på film som noget, der gav mig glæde som barn, og den følelse prøver jeg at fastholde ved selv at lave film.”

Cykelsælger blev vred
Haifaa Al-Mansour er ud af en børneflok på tolv, og hendes far, digteren Abdul Rahman Mansour, har altid støttet hende i at være en selvstændig kvinde.

Derfor fik hun lov til at få en cykel som barn, selv om det bestemt ikke var velset af alle.

”To af mine brødre skulle have cykler, og jeg var med dem i cykelforretningen. Jeg så en grøn cykel, og den ville jeg gerne have. Min far er meget sød, så han syntes, at det var ok. Men ham, der solgte cyklerne, han kunne ikke lide det!” fortæller hun og bryder ud i et stort grin.

”Selvfølgelig fik jeg cyklen! Men jeg måtte ikke cykle udenfor, kun hjemme i baghaven.”

Instruktion via walkie-talkie
I april 2013 blev det lovligt for kvinder at cykle i Saudi-Arabien, så længe de ledsages af en mand. Men det er stadig ikke lovligt for kvinder at færdes eller tale med mænd, de ikke er i familie med.

Det gav den debuterende spillefilminstruktør nogle praktiske udfordringer: Hun måtte simpelthen sidde i en lastbil, når de filmede på gaderne i Riyadh.

”Det var frustrerende, for hver gang jeg ville ændre noget, måtte jeg sige det via walkie-talkie eller kalde skuespillerne over til mig.”

Men for hende ville det blive en forloren film, hvis den var blevet optaget i gadekulisser eller i et mindre kvindefjendsk naboland. Og hun er ikke i tvivl om, at det var det værd.

”Det er ægte. Det er den sande kultur, og jeg tror, folk sætter pris på den indsats, vi gjorde.”

Piger skal være sig selv
Nogle har spurgt instruktøren, hvorfor hun dog ikke bare gik ud på gaden og viste noget modstand. Men Haifaa Al-Mansour er overbevist om, at det ville have modarbejdet filmen.

”Jeg gør ikke oprør på den måde. Det gør jeg i stedet med filmen og dens budskab. Det nytter ikke noget at provokere folk.”

Haifaa Al-Mansour har et tydeligt mål med filmen.

”Jeg vil inspirere piger til at være sig selv. Det er vigtigt at være ærlig over for sig selv, arbejde hårdt og drømme. Jeg tror, at drømme får dig til at nå dine mål,” fortæller hun uden tøven.

Gav efter for presset
Et andet mål var at skildre den verden, Haifaa Al-Mansour voksede op i.

”Jeg gik i skole med mange piger, der var helt utrolige. De kunne have ændret verden. Men fordi de voksede op i et konservativt land, gav de efter for presset og tilpassede sig. Hvad de ikke kunne have opnået,” lyder det ærgerligt fra hende.

Hun i gang med manuskriptet til film nummer to, der berører samme tema som Den grønne cykel. Den kommer til at handle om unge piger, der er forelskede og også forsøger at finde ud af, hvad de vil med livet.

”Jeg prøver at skrive manuskriptet, men det er svært oven på Den grønne cykel,” griner Haifaa Al-Mansour undskyldende.