Dag 10: Iran vinder Guldbjørnen

Mohammad Rasoulof kan kalde sig vinder af Guldbjørnen 2020. Instruktøren fra Iran har med den skarpe film, der er bygget på små fortællinger om et totalitært land, vundet en af de største filmpriser. 

There Is No Evil har modtaget forholdsvis pæne anmeldelser siden premieren på Berlinalens niendedag, men den endte kun på en ottendeplads i magasinet Screens anmeldelsesbarometer.

Barometeret plejer ellers at ramme nogenlunde rigtigt i forhold til, hvad den internationale jury vælger i hovedkonkurrencen. 

Instruktør Rasoulof var ikke selv til stede i Berlinale-paladset. Det viser, hvordan han er ramt af regimets skrappe kontrol. Dermed sender Berlinalen et markant, politisk budskab i et år, hvor politikken ellers ikke har domineret. 

Dobbelt italiensk triumf
Der var desværre ingen priser til de danske film i sidekonkurrencerne, men til gengæld modtog den amerikanskuddannede fotograf Lasse Ulvedal Tolbølls Sweet Thing en krystalbjørn i Generation Kplus.

Samtidig var der mange andre nationaliteter, som indtog scenen i Berlinale-paladset lørdag aften.

Bedste manuskript gik til den noget gumpetunge Bad Tales fra Italien, mens bjørnen for bedste mandlige skuespiller fuldt fortjent havnede hos Elio Germano for Hidden Away. 

At italiensk film dermed nappede to bjørne inden for få minutter var imponerende. Bedste kvindelige skuespiller blev tyske Paula Beer for sin besættende præstation i Christian Petzolds Undine. 

Rørt vinder af juryens pris
Dermed var vi fremme ved de helt tunge priser. 

Jürgen Jürges modtog sølvbjørnen for filmkunstnerisk fornyelse for sin fotografering i det russiske vanvidsprojekt Dau. Natasha. 

Bedste instruktør blev sydkoreanske Hong Sangsoo for The Woman Who Ran, mens den nyindstiftede jubilæumsbjørn gik til den franske satire Delete History. 

Dermed var der kun to priser tilbage. 

Juryens pris – der af mange anses for en slags andenplads – gik til den langt bedste film i hovedkonkurrencen i år. Amerikanske Eliza Hittman var nu alligevel rørt, da hun modtog bjørnen for sin Never Rarely Sometimes Always. 

I øvrigt modtog Irradiated årets dokumentarfilmpris. Eftersom det var den eneste dokumentarfilm, festivaldirektørerne havde fundet stærk nok til hovedkonkurrencen, var det ikke den store overraskelse.

Og så ventede alle i spænding på at høre, hvem der skulle have Guldbjørnen. Ikke mange havde forudset mere end en manuskriptpris til There Is No Evil, men sensationen indfandt sig. 

Friheden i centrum
Mange filmkritikere har i festivalens ti dage ledt med lyskegler og filmlygter efter den tydelige politiske vinkel på årets Berlinale. Den fik de i de allersidste sekunder af prisceremonien. 

Berlinalen er blevet en mere og mere feministisk filmfestival. Men endnu mere end noget andet har festivalen i år handlet om frihed og fokuserer på mennesker, der er presset af en totalitær tankegang eller formynderiske love. 

Film som Dau. Natasha, There is No Evil og The Intruder har om noget bearbejdet, hvad det vil sige at være et frit menneske, som ikke vil lade sig kue af en overmagt. 

Og så er der selvfølgelig Never Rarely Sometimes Always, der måske godt kan ses som et feministisk opråb i en tid, hvor retten til abort i Vestens ledende land bliver indskrænket. 

Men filmen kan i endnu højere grad betragtes som en fortælling om friheden til at gøre, hvad man vil. Naturligvis som kvinde, men også som menneske. Ingen bestemmer mere over vores krop og livsvalg, end vi selv gør, siger Eliza Hittmans smukke film, der burde have haft Guldbjørnen i år. 

Filmkunstens afkroge
Den 70. årgang af Berlinalen har faktisk markeret sig ved, at det politiske ikke blev helt så dominerende.

At publikumstallet i skrivende stund lader til at blive det højeste nogensinde viser, at der er opbakning til, at Berlinalen søger ud i afkrogene af, hvad filmkunst kan være. Man må rose den nye festivalledelse for at tage Berlinalen derhen. 

Den kom tungt i gang, men sluttede flot af i den sidste uge.

Hvis Jeremy Irons’ jury havde vægtet filmkunsten lige så højt som den nye festivalledelse, havde vi fået en bedre afslutning. Alligevel har det været den bedste Berlinale-årgang i de seneste fem år.