Iranere jubler over Oscar-vinder

”Jeg er stolt over at dedikere denne pris til mit lands folk, som respekterer alle kulturer og civilisationer og tager afstand fra fjendtlighed og bitterhed.”

Sådan sagde iranske Asghar Farhadi i sin takketale, da han i weekenden modtog en Oscar i kategorien ”bedste ikke-engelsksprogede film” for skilsmissedramaet Nader og Simin – en separation.

I hjemlandet gav overrækkelsen både anledning til løftede arme og kritik rettet mod filmen, der har høstet overvældende anmeldelser verden rundt og af Ekko blev kåret til årets film i 2011.

Kreativ fængsling
Overvågning og censur fra den islamiske stat betyder, at mange iranske kunstneres frihed bliver undertrykt – især hvis de kritiserer styret. I december 2010 fik en af landets mest prominente instruktører, Jafar Panahi, for eksempel en fængselsdom på seks år.

Iranerne havde da heller ikke mulighed for at se Oscar-uddelingen i søndags. Mange trodsede dog statens forbud og så showet via ulovlige satelittransmissioner, og nogle lagde derefter klip, tweeds og liveblogs ud om showet, så alle kunne følge med, da deres landsmand fik verdens vigtigste filmpris.

På nettet var reaktionerne overvejende båret af stolthed og glæde. Morgenen efter Oscar-showet skrev den iranske journalist Reza Asadi på sin Twitter-profil:

”Jeg forestiller mig, at iranerne nu vågner op og finder ud af, at verden taler om vores filmkultur – og ikke om vores atombomber!”

En beskidt illusion
Andre Twitter-brugere tilkendegiver deres støtte til filmen og opfordrer folk til at se den. Der er dog også malurt i bægeret. Som systemtilhængeren og forfatteren Masoud Ferasati, der på Twitter skrev: 

”Det billede af vores folk, som Nader & Simin – en separation tegner, er en beskidt illusion, som er det, Vesten ønsker at se.”

Set i det lys kan det være et spørgsmål om tid, før Asghar Farhadi kan tilslutte sig køen af fængslede eller eksilerede instruktører. Da han til en iransk prisuddeling i 2010 tilkendegav sin sympati til kollegaen Jafar Panahi, var produktionen af Nader og Simin – en separation nær ved at blive abrudt.

Og regeringen har både før og efter Oscar-uddelingen var stærkt utilfreds med filmens succes i Iran-kritiske, vestlige lande. Men opbakningen til Nader og Simin – en separation har været enorm blandt den iranske befolkning, og derfor gav regeringen trods alt lov til, at filmen blev indstillet til Oscar-komiteen.

I sin takketale lagde Asghar Farhadi dog ikke skjul på, hvad han synes om Irans magthavere.

”I dag sidder der mange iranere over hele verden og ser på os. Jeg forestiller mig, at de er glade. Mens politikerne taler om krig, intimidering og aggression, er deres lands navn, Iran, nu blevet nævnt på grund af dets ærefulde, rige og ældgamle kultur, som er blevet gemt under et tungt tæppe af støv på grund af politik.”