Iransk pige vil i rummet med raketfart

”Kære hr. Einstein. Da min far døde, lovede jeg mig selv, at jeg en dag ville tage ud i verdensrummet.”

Sådan starter et af Sepidehs utallige dagbogsnotater, som hun skriver til den afdøde, verdensberømte fysiker.

Sepideh er fra Iran, et land hvor kønsrollerne normalt er bestemt af religiøse traditioner. Og hendes familie så da også helst, at hun forfulgte en mere slagen vej som hjemmegående husmor. Men Sepideh vil det anderledes. Hun er besat af astrofysik, og hendes ultimative drøm er at blive astronaut.

Med Einstein som mentor besidder Sepideh en viljestyrke, der synes umulig at knække.

Patriarkalske overhoveder
Sepideh – drømmen om stjernerne får premiere i morgen, 2. oktober. Det er den første lange dokumentar fra danske Berit Madsen, der har fået sin filmuddannelse i Paris.

Hun fulgte den unge, iranske kvinde gennem fire år og overværede mange konflikter. Sepideh må konstant stå til ansvar over for sine onkler, der fungerer som patriarkalske overhoveder efter farens død.

Hendes onkel Hadi fortæller på et tidspunkt, at han vil brække benene på Sepidehs forlovede, hvis ikke de opfører sig ordentligt inden ægteskabet.

Morgengry i Iran
Alligevel lykkes det for Sepideh at bevare sine drømme, og dokumentaren står som et billede på håb i et land, der ellers udefra kan synes fastlåst af politik og religion.

”Jeg fandt ud af, at Sepideh betyder ’morgengry’ på farsi, og det hentyder til det allerførste lys, der kommer fra solen om morgenen. Filmen er et portræt af den her unge kvinde, men det handler også om et nyt perspektiv på Iran. På den måde står hendes navn som en metafor for hele filmen,” forklarer Berit Madsen.

Berit Madsen er iransk gift, og hun havde derfor en særlig forhåndsviden om landet, inden hun begyndte på sin dokumentar. Det var en vigtig forudsætning for, at filmen overhovedet kunne stables på benene.

”Jeg ved, hvordan jeg skal begå mig dernede. Jeg har ikke haft nogen hemmelig agenda. Jeg kender landet, og jeg kender konsekvenserne, hvis man forsøger at snyde systemet.”

Balancerer på en knivsæg
Selvom Berit Madsen har et personligt forhold til Iran, så var det ikke været uden problemer at komme tæt på Sepideh. Onklerne var for eksempel ikke begejstret for, at astronautdrømmene skulle dokumenteres.

”Både Sepideh og jeg skulle balancere på en knivsæg over for onklerne. Selvom Sepideh har kæmpe ambitioner, så ser man hende ikke melde sig ud af samfundet. Hun presser sin familie med sine drømme, men hun er meget bevidst om aldrig at træde over grænsen,” siger instruktøren.

”På et tidspunkt fortæller onkel Hadi hende, at han slår hende ihjel, hvis hun for alvor sætter sig op imod familien. Den trussel tydeliggør den situation, Sepideh står i. Hun skal virkelig balancere elegant, og det samme skulle vi som filmhold.”

Rystende oplevelse
Filmholdet stod da også med en række udfordringer ved at optage en dokumentar i Iran.

En nat, mens filmholdet var i gang med optagelser på et bjerg, fik de nyheden om, at en iransk co-producer til deres film var blevet fængslet.

”Det var en rystende oplevelse. Vi blev utrolig bange. Hvis en dør efterfølgende blev lukket hårdt om natten, fór vi alle sammen op af ren nervøsitet. Vi var samtidig meget urolige over, hvordan Sepideh og hendes familie ville reagere på nyheden,” forklarer Berit Madsen.

Brune øjne bliver sorte
Filmholdet fandt hurtigt ud af, at fængslingen ikke havde noget at gøre med deres projekt. Den iranske producer havde uden tilladelse solgt film til BBC. Alligevel opstod der efterfølgende problemer.

”Da Sepidehs mor hørte om nyheden, blev hun utrolig nervøs. I Iran har man et udtryk om, at brune øjne kan blive sorte af frygt, og det var faktisk næsten, hvad der skete. For hun vidste, at naboerne nu ville begynde at blive meget nysgerrige på, hvorfor der hele tiden var et filmhold ovre i huset.”

Berit Madsen måtte reagere hurtigt for at komme de mange rygter i forkøbet.

”For at afværge alle former for konflikter valgte vi at tage en tur rundt til alle, vi havde filmet, for at vise dem vores mange tilladelser, så de kunne se, at vi ikke havde gang i en skjult agenda.”

Noget brænder i hende
Berit Madsen kom sporet af fortællingen om Sepideh ved en tilfældighed.

”Jeg hørte om det her mystiske sted i det sydlige Iran, hvor der er en årlig astronomifestival. Her mødte jeg nogle unge drenge og piger, der nogle gange tog alene ud om natten for at kigge på stjerner. Godt nok ved jeg, at Iran er meget andet end rabiat religion, men det var lidt utrolig, at de bare sådan kunne tage af sted om natten”.

Instruktøren tog med på en af de natlige udflugter.

”Første gang jeg mødte Sepideh, var hun en meget spinkel pige, og jeg så hende ankomme med et monster af et amatørteleskop i favnen, som hun virkelig knoklede for at løfte. Hun udstrålede en nærmest vanvittig beslutsomhed. Der var et eller andet, der brændte i hende. Noget, som jeg blev nødt til at undersøge nærmere”.

Det gik hurtigt op for Berit Madsen, at hun var faldet over en interessant historie.

Den gode fe
”Jeg kunne fornemme, at den her historie ville have flere lag. Først og fremmest blev jeg interesseret i Sepidehs beslutsomhed, og bagefter kom jeg til at kende alle de personer, som omgiver hende. Det tilførte noget drama. Der var hjælpere og modstandere, og der var jo ligefrem Einstein som den gode fe.”

Sepidehs forhold til Einstein er et vigtigt element i dokumentaren. Hun spejler sig i ham og fortæller sine drømme til ham i sin dagbog.

”Inde på hendes værelse hang der alle de her billeder af Einstein med gråt, strittende hår. Hun har faktisk også købt en violin, fordi hun havde læst et sted, at Einstein spillede på violin som barn. Hun forsøger at kopiere ham, hvilket man også kan se på hendes ambitionsniveau.”

Andet end mørkemænd
Tidligere i år fik Iran ny præsident. Den kontroversielle Mahmouud Ahmadinejad blev skiftet ud med Hassan Rohani, og siden har landet åbnet sig en smule op over for Vesten.

Til forskel fra andre mellemøstlige lande ser man ingen voldsom revolution i Iran. Tøbruddet er kommet langsomt, og optimismen blomstrer stille frem.

”Det er et land fyldt med unge mennesker, der har masser af udsyn og selvforståelse, og som sådan set bare gerne vil have lov til selv at beslutte, hvordan deres liv skal forme sig,” forklarer Berit Madsen.

”En ny generation af iranere håber, at man skridt for skridt kan bevæge sig imod en fremtid, hvor alt ikke er bundet af traditioner.”

Mars 2030
Siden Berit Madsen forlod Sepideh, har den unge pige på ingen måde skruet ned for ambitionerne.

”Hun er blevet gift. Og så knokler hun derudaf på universitetet, hvor hun læser astrofysik. Hun har nu sat næsen op efter at skulle til Mars i år 2030,” fortæller instruktøren.

Den danske dokumentarist arbejder for tiden på et nyt projekt, men hun vil ikke afvise, at hun en dag igen vender kameraet mod Sepideh.

”Skal hun til Mars, så kunne det da godt tænkes, jeg ville dokumentere det. Jeg skal bare lige finde ud af, hvor længe sådan en mission tager,” siger Berit Madsen med et smil.