Top 10: Jakker skaber karakterer

”Jeg hepper på kameluldsfrakken!”

Sådan skriver Lars Bukdahl i sin meget positive anmeldelse af A Most Violent Year.

I filmen spiller guatemalanskfødte Oscar Isaac olieentreprenøren Abel Morales, der forsøger at navigere i New York i det særdeles voldelige år 1981.

Bukdahl beskriver, at hovedpersonen til tider slet ikke er Abel, men snarere den beige frakke, der samtidig er med til at give en karakteristik af perioden.

På film og i tv-serier har man naturligvis nøje overvejet, hvordan karaktererne skal gå klædt. Og en jakke kan faktisk fortælle ganske meget om en person, miljøet og tiden.

Vi kigger nærmere på nogle personligheder, hvor overtøjet – og hvordan det bæres – har afgørende betydning.

10. Martin Sheen i The West Wing
Aaron Sorkins hyldede serie The West Wing, der på dansk fik titlen Præsidentens mænd, handler om den fiktive, demokratiske præsident Jed Bartlet. Sorkins serie fik især ros for sin realistiske skildring af det politiske spil i og omkring Det Ovale Kontor.

Jed Bartlet lider af sklerose, men fremstår ellers som en handlekraftig og humoristisk politiker. Som noget nærmest uhørt er han et magtmenneske med integritet. Flere har udråbt Martin Sheens bud på en præsident som en af de mest populære, demokratiske politikere nogensinde.

Når han virkelig skal se handlekraftig ud, ifører Bartlet sig sin jakke på en helt særlig måde. Han nærmest kaster den over hovedet, mens begge arme hurtigt skydes gennem ærmerne. Han har været inviteret i The Colbert Report for at lære Stephen Colbert tricket.

9. Claes Kastholm i Epidemic
Længe inden den autofiktive komedie for alvor slog igennem, lavede Lars von Trier og manuskriptforfatter Niels Vørsel den ejendommelige Epidemic. Filmen handler om Lars og Niels, hvis manuskript til Kommisæren og luderen går tabt, da en diskette driller. Vi er i 1987.

Filmkonsulent Claes Kastholm, der også var konsulent i virkeligheden, ringer til Lars fra Arizona for at høre, hvordan det går med manuskriptet.

”Hvad lavede Claes derovre?” spørger Vørsel bagefter. ”Han fortalte, han havde købt sig en vindjakke,” svarer Trier. ”Endnu én?!” kommer det hurtigt tilbage.

Så er det slået fast, at Kastholm i hvert fald ikke er filmens onde antagonist. Han er bare en underlig brik i de to mænds bevidst studentikose, drillende komedie. På kommentarsporet på dvd’en forklarer Trier, at det af en eller anden grund var meget vigtigt at få vindjakke-joken med. Humoren er ekstremt indforstået, både når det handler om pest og om, hvordan der kan komme tre farver så pænt ud af en tube tandpasta.

8. Toni Servilo i Den store skønhed
Det kræver noget særligt, hvis man kan iklæde sig en knaldgul eller rød blazer uden at ligne en tvivlsom krejler eller dansktopmusiker. Og det særlige har Toni Servilo i rollen som Jep Gambardella i Paolo Sorrentinos Den store skønhed.

Han er den distingverede, om end resignerede forfatter, der nu skriver kulturstof til en avis. Skønheden er overalt omkring ham i form af marmorskulpturer, kvinder og Roms gamle bygninger. Men Jep har luret forfaldet bag dekadencen, og han er blevet både spydig og melankolsk.

Toni Servilo er filmen igennem iklædt skræddersyede jakkesæt, mens håret er redt tilbage – stilen er åbenbart det sidste der går i forfald hos en italiensk mand. De spraglede jakker sidder præcis, som de skal, uanset om Jep fester, diskuterer eller flanerer.

7. Michael J. Fox i Tilbage til fremtiden II
Når en person rejser til fremtiden, skal det lynhurtigt slås fast, om det er en håbefuld en af slagsen, eller om vi er i den rene dystopi. Og i Tilbage til fremtiden II står fremtiden til at redde.

Den pjuskede doktor Emmett Brown (Christopher Lloyd) flyver Marty McFly (Michael J. Fox) 30 år frem i tiden. Filmen er fra 1985, så de besøger 2015.

Her er hoverboards, flyvende biler og en hologram-haj fra Dødens gab 19. Instruktør Robert Zemeckis og holdet bag har nok ikke interesseret sig synderligt for, om deres bud på fremtiden nu også var realistisk. De har villet fascinere, og det lykkes med den jakke, Marty får på i fremtiden.

Ærmerne passer ikke, men det er intet problem! De justerer bare sig selv til McFlys armlængde. Og da han falder i søen i Hill Valley, har jakken også en automatisk tørrefunktion, som en indbygget stemme gør opmærksom på.

6. Ryan Gosling i Drive
I Nicolas Winding Refns Drive skal den unavngivne protagonist fremstå så cool som overhovedet muligt. Han siger ikke meget i løbet af filmen, men det er ikke, fordi han er usikker eller genert.

Ryan Gosling arbejder i Drive som mekaniker, stuntkører og chauffør ved røverier. Alligevel lader det aldrig til, at hans puls for alvor stiger. Han er rolig, selv når han lader næverne tale.

Han får en ny nabo, Irene (Carey Mulligan), og pludselig begynder der at vise sig tegn på følelser i den stoiske maskine. Han mister dog aldrig sin kølighed.

Til 80’er-inspireret elektropop ender han efter et forfejlet kupforsøg med en stor pose penge. Dem vil mafiaen gerne have fat i, men den koldblodige chauffør er tilsyneladende urørlig i sin hvide jakke, der har en skorpion syet på ryggen.

5. Robert De Niro i Taxi Driver
Scorseses Taxi Driver er en af de bedste film nogensinde om en mand i total opløsning. Robert De Niro spiller den tidligere marinesoldat Travis Bickle, der plages af ensomhed og søvnløse nætter. Han er fortabt socialt, en kvinde synes i hvert fald ikke, det er en god idé med en svensk sex-instruktionsfilm på første date.

Travis balancerer filmen igennem på randen af vanvid. Han kører taxa gennem de skumle gader, hvor prostituerede holder til. Han køber våben, og det slår for alvor klik for ham, da han iklæder sig en gammel militærjakke af den type, mange bar under Vietnamkrigens demonstrationer. Travis har nu en mission.

Ikke længe efter tårner han frem med hanekam ved et møde, hvor præsidentkandidaten Palantine holder tale. Men der er ikke langt fra skurk til helt, hvis man er en bevæbnet, desillusioneret taxachauffør, der er klar på at lade tilfældigheder råde.

4. Peter Fonda og Dennis Hopper i Easy Rider
Dennis Hoppers klassiske roadmovie indfanger USA i en brydningstid. De gamle idealer står for fald, og hippiesind, modkultur og nye idéer om frihed vinder frem.

I Easy Rider kører Peter Fonda og Hopper selv gennem det nye Amerika med pjusket hår på chopper-motorcykler. Fonda hedder Wyatt, ligesom western-legenden. Men Billy (Hopper) kalder ham Captain America. Han har en læderjakke med Stars and Stripes som rygmærke. Og både hjelmen og motorcyklen har samme motiv. Billy kører rundt i skindjakke med frynser.

Det nye bud på, hvad amerikansk kultur kan være, skræmmer en gruppe mænd i Louisiana, der tæver de to med jernrør. Men Billy og Wyatt har ikke selv fundet det perfekte alternativ til reaktionær livsførelse. Stoffer giver dårlige trip og paranoia.

De møder den fordrukne George (Jack Nicholson) i et fængsel. Han opsummerer hele filmen i én replik: ”This used to be a hell of a good country. I can’t understand what’s gone wrong with it.”

3. James Dean i Rebel Without a Cause
James Dean blev blot 24 år, men han nåede at markere sig som en af sin generations største ikoner.

Deans signaturrolle er som Jim Stark i Nicholas Rays Rebel Without a Cause. Filmen skildrer utilpassede teenagere og deres opgør med pænheden. De er en af de første generationer i USA, som tager markant anderledes tøj på end deres forældre.

Da Jim Stark kommer til en ny by udfordres han af alfahannen Buzz, der går med kniv og er svært glad for hurtige biler. Rivaliseringen får fatale konsekvenser, men Jim finder ingen trøst hos forældrene, som ikke forstår ham.

”Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal gøre. Bortset fra måske at dø,” siger Dean i filmen. Og han døde faktisk inden Rebel Without a Cause fik premiere. Moden fra filmen lever dog i den grad videre her 60 år senere. Ikke mindst den røde jakke står knivskarpt. I Christiane F. bærer David Bowie en nærmest identisk jakke.

2. Keanu Reeves i The Matrix
Keanu Reeves er rigtig god til at se forvirret ud. Og man kan da heller ikke klandre Neo, at han umiddelbart har svært ved at tro på det, Morpheus (Laurence Fishburne) fortæller. Den verden, han indtil nu har levet i, er en simuleret virkelighed – et computerprogram kaldet The Matrix.

Morpheus leder en gruppe, der kæmper mod de intelligente maskiner. Han har forhåbninger om, at Neo kunne være et anagram for ”The One”, altså den udvalgte, de har brug for i kampen.

Neo vækkes fra den falske virkelighed og kommer om bord på fartøjet Nebuchadnezzar. Han skal trænes, hvis han skal kunne kæmpe mod systemet. I den første forvirrede tid har Reeves alt for store, luvslidte trøjer på. Han passer endnu ikke ind.

Men han er lærenem, og da han endelig er klar til kamp er påklædningen en helt anden. Nu har han sorte solbriller og en lang sort frakke, der matcher Morpheus’. Og så er der håb for menneskeheden.

1. Humphrey Bogart i Casablanca
Ingen mand i verden ser lige så godt ud i en trenchcoat som Humphrey Bogart.

I Michael Curtiz’ Casablanca er Bogart i rollen som Rick Blaine en presset mand. Han ejer baren Rick’s Café Américain i den marokkanske by. Casablanca ledes af den franske Vichy-regering, der er nazisternes allierede, men samtidig er byen porten til Amerika for de modstandsfolk, der er jaget vildt i Europa.

Rick må holde hovedet koldt, for baren befolkes af tyskere, italienere, marokkanere og modstandshelte, der alle spørger efter en tjeneste. Det bliver ikke lettere, da Ricks gamle flamme, den gudesmukke Ilsa (Ingrid Bergman), dukker op.

Men er der én mand i filmhistorien, der kan holde så mange bolde i luften, så er det Bogart. Med hat og trenchcoat er han billedet på, hvordan en kølig helt bør tage sig ud på et filmlærred.