”Janteloven gælder også i Sverige”

Så er porten til den definitivt sidste sæson af Riget åbnet på DR, hvor serien startede i 1994.

Mens Bodil Jørgensens søvngænger afsøger de mørke kælderrum efter okkulte spor, er Tuva Novotnys læge Anna den store sfinks på Neurokirurgisk.

Hun er en skælmsk assistent til den ærekære Helmer, Jr. (Mikael Persbrandt) og lokker med falske brystvorter og forloren flirten den skinhellige svensker ud i den ene krænkelsessag efter den anden.

”Serien var måske det sjoveste, jeg nogensinde har været på. Vi har simpelthen grinet så meget og haft det så sjovt,” fortæller Tuva Novotny.

På tæerne fra starten
Tuva Novotny er en af mange erfarne kræfter foran kameraet i Lars von Triers Riget Exodus.

Den danskboende svenske skuespiller, forfatter og instruktør har i 25 år været foran såvel som bag kameraet. Hun har arbejdet på de skrå brædder og på tværs af landegrænser med roller i de skandinaviske lande – som i Kandidaten, Krigen og Kongens valg – og i USA.

Samtidig har hun instrueret film og serier i Norge og Sverige. Hun forklarer, at hun har lært meget af at arbejde på Riget Exodus.

”Der har været sådan en kollegial og fokuseret stemning, og det skyldes den måde, Lars von Trier arbejder på,” fortæller Tuva Novotny.

”Man får ikke lov at gå og pille sig selv i navlen. Vi bliver alle sammen skubbet ind i ringen samtidig om morgenen, og så kører det derfra.”

”Ofte er det jo sådan, at går man i gang med kameraopstillinger, og så får skuespillerne lov til at komme senere, men det sker bare ikke på Lars’ optagelser. Dér skal alle være på tæerne fra starten.”

Dermed ikke sagt, at alt er giver på forhånd.

”Lars er ikke en instruktør, der står og siger: ’Se dér, kig den vej!’ Der er instruktører, som er meget detaljeorienterede, men det er han ikke. Og det synes jeg jo er fedt som skuespiller, for du får lov til at tage ansvar for dit arbejde.”

Omsorgsfuldhed
Lars von Triers helbred er skrantende. Han lider af hjernesygdommen Parkinsons, der medfører langsomme bevægelser, stivhed og rysten i hvile.

Instruktøren blev først diagnosticeret efter, at optagelserne til Riget Exodus var færdige, men ifølge Tuva Novotny var sygdommen til at få øje på.

”Selvfølgelig kan man mærke, når nogen har Parkinsons. Og så bliver man nødt til at holde sin kæft og lytte efter. Det skabte sådan en ro og værdighed og omsorgsfuldhed med respekt for hinandens arbejde,” siger skuespilleren.

Hvor Morten Arnfred trådte til som medinstruktør under optagelserne af de to første sæsoner, har de erfarne instruktørkræfter Christian E. Christiansen og Christoffer Boe været på standby under optagelserne til Riget Exodus.

Men Tuva Novotny fortæller, at de ikke fik stort at lave.

”Lars har jo selv styret det hele, så det var ret sjældent, de trådte til. Han har trods svækkelsen dirigeret produktionen med sikker hånd.”

Begge sider af Øresund
Riget har altid gjort en dyd ud af godmodigt drilleri svenskere og danskere imellem.

Men stikpillerne tager alvorligt til i tredje sæson, hvor Lars von Trier og medforfatter Niels Vørsel særligt er ude med riven efter svenskernes politiske korrekthed.

Tuva Novotny føler sig nu ikke stødt på sit hjemlands vegne.

”Nogle af de ting, han kører som svenskerjokes, passer lige så godt på danskerne,” griner hun.

”Danskerne taler altid om deres jantelov, men det gør svenskerne altså også. Man skal ikke synes, man er noget, mens man samtidig er supernem at krænke. Det ligger i både den svenske og den danske folkesjæl. Man skyder på hinanden med de samme våben.”

Mening med galskaben
Selv om hun ikke altid kunne se hoved og hale i manuskriptet til Riget Exodus, stolede Tuva Novotny på, at der var en mening med galskaben.

”Da vi startede, sagde jeg til Lars: ’Jeg forstår det ikke! Jeg er usikker på, hvad fanden jeg skal.’ Men der er et eller andet i det, som jeg bare elsker.’”

”Nogle gange kan man godt have en idé og lave research og få et dybere forhold til rollen. Denne gang var det noget med bare at holde sig for næsen, springe ud i det kolde vand og svømme med.”

”Nu jeg ser den færdige sæson, fremstår Anna for mig som en hofnar, men også en lille hyldest til Bergman og til det svenske. Så der er både kærlighed og hån i hende.”