”Jeg blev forelsket i en historie”

Hun er først og fremmest manuskriptforfatter.

Men Dorte W. Høgh tog springet til instruktørstolen, fordi hun forelskede sig i norske Lars Saabye Christensens novelle Grisen. Resultatet er den nu Oscar-nominerede kortfilm af samme navn.

”Filmen handler om Henning Moritzens karakter, der bliver indlagt på et hospital, fordi han skal opereres i endetarmen, som det jo så smukt hedder,” fortæller Dorte W. Høgh til Ekko.

I filmen bliver patienten forelsket i en gris på et maleri, der hænger på væggen. Men da han vågner, er der en muslimsk medpatient, som har bedt om at få billedet fjernet.

Den hellige gris
”Det er Henning Moritzen mod resten af verden. Han står stejlt på sin ret og kan simpelthen ikke forstå, hvorfor han ikke kan få lov at have den gris hængende, når den nu er hans skytsengel. Den er blevet hellig for ham, men den er jo lige præcis det modsatte for hans medpatient,” forklarer Dorte W. Høgh.

Hun oplever historien som en allegori over de herostratisk berømte Muhammed-tegninger, der var årsag til den største danske udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.

”Lars Aaby Christensen fra Norge skrev novellen flere år før Muhammed-krisen, så det er min egen fortolkning,” understreger instruktøren.

Historien er vigtigst
Filmen er 40-årige Dorte W. Høghs debut som instruktør. Det var egentlig ikke, fordi hun havde et bevidst ønske om at blive instruktør. Der er faktisk kun én grund til, at hun tog springet.

”Det her handler overhovedet ikke om mig, der gerne vil være filminstruktør. Det handler om, at jeg blev forelsket i en historie,” siger hun.

”Da producenten Tivi Magnusson ringede og spurgte om, jeg egentlig ikke snart skulle prøve at instruere, havde jeg lige lukket bogen med novellen. Så jeg svarede med det samme: ’Der er kun en ting, jeg gider, og det er den her historie, for den skal fortælles, og den skal laves nu’,” forklarer Dorte W. Høgh.

Flere film i maven
En Oscar-nominering er måske det største klap på skulderen, man kan få i filmbranchen, men hvad det helt præcist betyder, har Dorte W. Høgh svært ved at sætte ord på.

”Jeg aner ikke, hvad det betyder. Det mærkelige er, at jeg jo aldrig har instrueret før. Jeg er jo manuskriptforfatter, men det betyder da, at gu’ skal jeg da gøre det igen, ellers er jeg da en idiot!”

”Jeg har en lille historie inde i mit eget hoved, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at lave. Den er fuldkommen vidunderlig,” siger Dorte W. Høgh hemmelighedsfuld.