Jeg bruger ikke mine drømme

For et par år siden var David Lynch i København for at tale om, hvordan transcendental-meditation kan hjælpe på kreativiteten. Dengang opfordrede han blandt andet til, at meditation skulle inddrages i undervisningen.

Det var der åbenbart nogle, som bed mærke i, for Rørvig Højskole opretter nu en særlig filmlinje, der tager udgangspunkt i bevidsthedsudvikling, og som er opkaldt efter David Lynch. Dét fik filminstruktøren til atter at lægge vejen forbi København, selvom han ellers for tiden har travlt med en udstilling af sine malerier i Paris.

Den levende idéfisk
"Idéer er som fisk. Hvis du vil fange små fisk, så kan du blive inde på det lave vand. Men hvis du vil fange den store fisk, så må du gå dybere ud."

Således starter David Lynchs nye bog, Catching the Big Fish, der handler om meditation og idéudvikling. Fra sin talerstol på Statens Museum for Kunst i København læste han citatet op for hundredvis af mennesker, der var kommet for at høre, hvordan instruktøren af værker som Blue Velvet, Eraserhead, Twin Peaks og Lost Highway får sin inspiration. Under hele arrangementet vibrerede Lynch hypnotiserende med venstre hånds fingre. Måske var det en illustration på den levende idéfisk.

"Det siges, at ægte lykke kommer indefra. Men hvordan kommer man ind." spurgte Lynch sig selv. "Jeg har altid afskyet meditation. Men idéen om, at jeg kunne finde lykken, tiltalte mig. Og da jeg endeligt gav meditation en chance, fandt jeg ud af, at det er sandt. Hver gang, du kommer et lag dybere ned i din egen bevidsthed, finder du større og større lykke. Glæden ved selv det at rense toiletter kan blive så stor, at den næsten ikke er til at bære, hvis blot man finder de rette teknikker," sagde Lynch, før han stillede op til spørgerunde.

— Jeg må gå ud fra, at de fleste af dine hovedværker, der er ret mørke og dystre, er blevet til, inden du begyndte at meditere?

"Ha ha, ja, den kommentar får jeg tit. Men man behøver ikke selv at lide for at vise lidelse. Man behøver ikke at dø for at kunne vise en dødsscene. Man behøver blot at forstå lidelsen for at kunne vise den. Jeg siger ikke, at jeg aldrig har negative følelser efter, at jeg er begyndt at meditere. Jeg kan bare ikke holde på dem så længe. Negativitet er som mørke: Når du betragter det udefra, ser du, at mørke ikke er andet end fravær af lys. I sig selv er det ingenting."

Begæret er blokeret
— Ville en person som Frank Booth fra Blue Velvet kunne få noget ud af at meditere, tror du?

"Det siges, at ingen mennesker er helt igennem onde. Frank er jo blot en person, der lider. Hans ønsker og begær er blevet blokeret, og derfor lader han sine frustrationer gå ud over andre. Hvis nu Frank begyndte at meditere — ja, til at starte med, så tror jeg bare, at han ville blive endnu bedre til at være Frank Booth. Det er ligesom med en bankrøver. Hvis en bankrøver begyndte at meditere, så ville han blive en bedre og bedre bankrøver, indtil han en skønne dag ville stoppe op og tænke: 'Hvad er det egentligt, jeg laver?' Hvis Frank begyndte at meditere, så kunne det være, at det endte med, at udsagnet 'Let's go for a joyride' fik en helt anden betydning i hans mund, ha ha."

— Hvad med et værk som Twin Peaks: Hvordan ser du på det i dag?

"Jamen, jeg er helt vild med idéen om Twin Peaks — inden Laura Palmer blev myrdet, altså. Men i sig selv er Twin Peaks et dejligt fredfyldt sted ude i skovene, og agent Cooper praktiserer jo også meditationsteknikker."

— Men med svingende held, må man sige. Har du nogensinde prøvet at fange en idé eller "fisk", som du ikke brød dig om?

"Ork ja, mange, mange, mange gange. Så er der ikke andet at gøre end at smide den ud og sejle væk, sådan at man ikke kommer til at fange den igen. Men sagen er jo, at det er summen af alle de fisk, man fanger, der til sidst udgør værket — uanset om værket så er en film, en bog, et stykke musik, sport, forretning eller maleri. Det er tit sådan, at den fisk, som en person fanger og kan lide, kan en anden slet ikke lide. Så man må ikke tænke, at der er dårlige fisk. Måske er de blot dårlige for dig. Det har jeg blandt andet været ude for, da jeg lavede Lost Highway med Barry Gifford, vi kunne slet ikke lide hinandens idéer. Men uden at kommentere det yderligere kan jeg sige, at vi til sidst fik værket — summen af fiskene — til at gå op."

Måske verden er en drøm
— Det er ofte blevet sagt, at dine film minder om drømme. Er du, ligesom Michel Gondry, inspireret af dine egne drømme?

"Nej, jeg kan lide drømmenes logik og deres sprog, de passer godt til filmmediet, der kan gengive drømme på en måde, som intet andet medie kan gøre det. Men jeg bruger ikke mine drømme. Jeg bruger meditation. Filmkunsten er en manifestation af bevidstheden. Filmen i sig selv er jo meget konkret. Men det er sandt, at jeg føler mig tiltrukket af ting, der ikke er, hvad de giver sig ud for at være. Hvorfor ved jeg ikke helt, måske er de et udtryk for en mere rendyrket, levende og selvreflekteret bevidsthed. Måske er hele verden blot en drøm, måske er det, vi tror er virkelighed, slet ikke virkeligt."

— Kunne du ikke være sød at forklare hvorfor de to piger i Lost Highway ser fuldstændigt identiske ud?

"Jamen, det er jo, fordi de bliver spillet af den samme skuespiller (Patricia Arquette, red.) Jeg taler helst ikke om betydninger. Jo mere abstrakt det hele bliver, desto mere varierer fortolkningsmulighederne, og desto mere personlig bliver filmoplevelsen. Men jeg er glad for, at mine film kan være så specielle. Det er der ikke mange filminstruktører, som får lov til. Hvis man ønsker at lave personlige film, så vil jeg råde til, at man arbejder sammen med folk, som man også gerne vil spise middag med. Det skal være folk, der også gerne vil arbejde sammen med netop dig. Pengefolk, de vil bare have noget tilbage. For dem er det en handel."

— Meget af det, du taler om, lyder ret abstrakt. Du taler om at finde ind til en indre kerne af kreativitet, men hvordan gør man det i praksis?

"Det er ikke noget, der kan forklares enkelt, men meditation kan helt klart hjælpe. Det er en indre rejse, som enhver studerende selv må påbegynde, for at realisere sit eget fulde potentiale. Jeg kan blot forklare, at det har hjulpet mig, men der er ingen enkle trin, som jeg kan diktere folk at følge."