”Jeg er antitesen til Hollywood”

En lille, kvindelig præst krammede ifølge Ole Bornedal næsten livet ud af ham tidligere på året. Instruktøren var i Sverige for at modtage en pris for Vikaren.

"Hun sagde, at filmen var den største allegori på sorgarbejde, og det blev jeg lykkelig for," sagde Bornedal til et fyldt auditorium på Københavns Universitet onsdag eftermiddag.


Tid til refleksion
Det var Film- og Medievidenskab, som havde inviteret den 48-årige instruktør til en samtale. Og de begejstrede studerende fik straks Bornedals velkendte, bistre tunge at føle.

"Jeg er sgu da ikke Hollywood," svarede han værten Peter Schepelern, som i sin præsentation havde kaldt Bornedal for Danmarks svar på Hollywood. "Jeg er nærmest antitesen til Hollywood. I mine film er døden ikke underholdning. Døden er døden, og døden stinker," sagde han og tilføjede, at han prøver at skabe tid og plads til refleksion.

"Den sidste scene i Kærlighed på film på stranden, hvor den rigtige Sebastian (Nikolaj Lie Kaas, red.) bliver dræbt, tager jo evigheder. Det ville aldrig være gået i Hollywood," sagde han.

En dårlig kopi
Ole Bornedals filmeventyr begyndte i 1994, da han skrev og instruerede Nattevagten. Med denne film sprængte instruktøren fra Nørresundby alle normer for dansk film. Han gjorde op med den vante tradition for socialrealisme og satte den danske filmbølge i gang.

For første gang fik en dansk genrefilm succes, og Bornedal blev hentet til Hollywood for at lave en amerikansk version med Ewan McGregor, Nick Nolte og Patricia Arquette.

"Nightwatch er en dårlig kopi," erkendte Ole Bornedal, som brændte chancen for et internationalt gennembrud. "Der er ikke tid til refleksion i den amerikanske version. Det er bare bang-bang-derudaf, for sådan er rammen for action-film i Hollywood."

"Scenerne i Nattevagten er lange. Sofie Gråbøl skriger ikke, da hun ser liget. Hun skal lige hen og kigge, hvorimod Patricia Arquette straks griber telefonen," forklarede han.

Stjerne med hvidløgsånde
Ole Bornedals ophold i Hollywood bød på mange oplevelser, for eksempel en bizar kyssescene mellem McGregor og Patricia Arquette.

"Ewan stod der og spyttede og sagde 'what the ...', fordi Patricia Arquette havde fyldt sin mund med hvidløg. Det var en aftale, Patricia havde lavet med sin daværende mand, Nicolas Cage, så der ikke var nogen nydelse i kysset for nogen af parterne," fortalte Bornedal med himmelvendte øjne.

"Hollywood-folkene tilbød mig at instruere Scream, men jeg takkede nej. I stedet blev Wes Craven millionær," rystede Ole Bornedal ironisk på hovedet og forklarede, at han syntes, at manuskriptet var for dårligt.

Ligeglad med logik
Ole Bornedal står selv for manuskriptet til Kærlighed på film, og lektor Peter Schepelern borede i historiens troværdighed.

"Er det ikke lidt dumt, at den falske Sebastian (Anders W. Berthelsen, red.) efterlader sin blinde kæreste sammen med en rimelig utilregnelig person som Kaas' karakter?"

"Virkeligheden interesserer mig ikke," svarede Ole Bornedal kontant. "Jeg er inspireret af surrealisterne, det har jeg altid været. Logik rager mig en bønne, for det giver ikke mulighed for at skabe dramatisk nerve i billederne."

Trøstede Trier
Peter Schepelern spurgte også til forholdet mellem Ole Bornedal og Lars von Trier, der i en periode har været noget anstrengt.

"Trier er den stærkeste instruktør, hvad angår koncepter. I hele verden," svarede Bornedal blidt, men tilføjede så: "Men også den mest hysterisk overvurderede instruktør. På det spinkleste grundlag."

Ole Bornedal kan i dag godt snakke med Trier, selv om det sjældent sker.

"Han kritiserede engang en af mine rigtigt gode venner, og så spurgte jeg ham, om jeg skulle give ham et par på hovedet. Bagefter måtte jeg hen og trøste ham," sagde Ole Bornedal med et glimt i øjet.

"Dig og Lars von Trier minder meget mere om hinanden, end I sikkert vil erkende," indskød Peter Schepelern. "Der er mange ting, der går igen, men det vigtigste fællestræk er, at I begge har konstrueret store koncepter."

Dansk cowboy-film
2007 er blevet Ole Bornedals store, filmiske i comeback-år efter flere år som teaterdirektør. Han har haft premiere på hele to spillefilm, sci-fi-gyseren Vikaren og thrilleren Kærlighed på film. Tilsammen trak de over 400.000 mennesker i biografen, og nu skal Vikaren laves til en engelsk version i Hollywood.

"Jeg skal ikke instruere den," understregede Ole Bornedal.

I stedet bliver hans næste film en dansk cowboy-film med Henrik Prip i hovedrollen. Fri os fra det onde lyder arbejdstitlen, og det bliver ifølge instruktøren hans mest brutale film til dato. I modsætning til Kærlighed på film vil han gøre brug af mindre kendte skuespillere.

Det fik en studerende til at spørge om, hvorfor Bornedal havde valgt Anders W. Berthelsen til hovedrollen i Kærlighed på film.

"Han er meget kompetent og den sødeste og rareste skuespiller, jeg kender. Generelt tror jeg ikke, at det er skuespillerne, der trækker folk i biograferne, men historien," sagde Ole Bornedal.