”Jeg er blevet voksen på Filmskolen”

Hun er lige dimitteret fra Den Danske Filmskole, men Tone Ottilie er allerede en prisbelønnet instruktør. Den unge kvinde vandt nemlig Ekko Shortlist Awards i 2017 med kortfilmen Lulus første gang.

Nu er hun igen aktuel. Hendes kortfilm fra 2019, Babylebbe, kom for få uger siden på Ekko Shortlist, og afgangsfilmen Katastrofer kan sammen med Filmskolens andre afgangsfilm opleves på DR.

Ekkos anmelder giver fem flotte stjerner til Ottilies film.

Katastrofer handler om Liv, der skal til at starte i gymnasiet. Det er ikke lige let, når man har ocd. Mad, berøring og andre menneskers adfærd får hende til at se mug og maddiker over det hele.

Mens hun drømmer om at være en helt almindelig teenager, forelsker hun sig i Anna. Pludselig bliver det endnu sværere for Liv at leve med sin psykiske sygdom.

– Tone Ottilie, hvorfor har du valgt at lave Katastrofer som din afgangsfilm?

”Jeg havde lyst til at vise, hvordan det er at have ocd. Det er noget, jeg selv har kæmpet rigtigt meget med. Jeg ønskede at illustrere, hvordan mit hoved nogle gange føles. Det kan være enormt ensomt at føle, at man lever i en anden verden.”

”Folk bruger ocd som et adjektiv: ’Jeg er lidt ocd over mine e-mails.’ Eller når Khloé Kardashian siger #Khlocd i videoer om, at hun sorterer sine cookies i krukker.”

”Det er skadeligt. Mennesker, der har ocd, har svært ved at sige fra. Det er jo i forvejen en kamp at lide af sygdommen. Og når folk siger sådan noget i flæng, så føler man sig endnu mere forkert.”

”Og så havde jeg lige mødt min nuværende kæreste, da vi gik i gang med filmen, så jeg var megaforelsket! Det smittede af.”

Filmisk åbenbaring
– Tænker du som filmskaber på dig selv som en håndværker, eller er du mere en kunstner?

”Jeg ser da mig selv som en kunstner. Det prøver jeg lidt at insistere på.”

”Det er vigtigt som kvindelig instruktør at insistere på at se sig selv som kunstner. Jeg er dybt kreativt involveret i det, jeg laver.”

”Men jeg ved ikke, hvordan en instruktør, som ikke betragter sig selv som en kunstner, ser ud? Jeg tror også, at Michael Bay betragter sig som kunstner!”

– Er der en instruktør, du er særligt inspireret af?

”Jeg ser ikke andre film og siger: ’Mit skal være sådan dér!’ Men det var Andrea Arnold, der gjorde mig til filminstruktør.”

”Det skete, da jeg så Fish Tank i niende klasse. Jeg havde ingen idé om, at film kunne gøre det der. At man kunne fortælle med sådan en autentisk følelse. Det var en vild optur.”

”Jeg tager forskellige ting fra forskellige instruktører. Selv om jeg ikke elsker alle hans film, synes jeg Xavier Dolan har et filmsprog, der er helt vildt fedt. Men jeg prøver at lave film, der føles som unikke værker og ikke som referencer.”

Uskyldstabet på skolen
– Hvad vil du gerne bidrage med til dansk film fremover?

”Jeg vil skabe plads til historier og eksistenser, som ellers ikke får lov til at indtage hovedrollerne. Jeg vil fortælle om alle os, der føler os forkerte og normalt bliver skildret som ’dem’ og ikke ’os’. De fortællinger vil jeg gerne nuancere. Vi kan ikke snakke om ting, hvis vi ikke har en fælles referenceramme og noget sprog for det.”

”Jeg føler, at vi nogle gange svigter outsidere fiktionsmæssigt ved bare at fortælle ungdomsfortællinger om stereotype, heteroseksuelle og perfekt udseende mennesker.”

”For mig har fiktion, som jeg kunnet se mig selv i, betydet enormt meget. Det føles som et helt grundlæggende behov at se noget, jeg kan reflektere mig i.”

– Hvor er du fagligt og personligt i dag sammenlignet med, da du startede på Filmskolen?

”Jeg oplevede at få vildt meget opmærksomhed for mine film, da jeg var ung og ret uerfaren. Og så kom jeg ind på Filmskolen og var som 21-årig den yngste på årgangen.”

”Lige pludselig var jeg i en verden, der var meget voksen og stillede enormt høje krav. Jeg føler måske, at jeg er gået igennem en eller anden form for uskyldstab i min tid på Filmskolen.”

”Det er bare en hård uddannelse at gå på. Niveauet er vanvittigt højt, og tidspresset er stort. Men det har styrket mig. Det har været det helt rigtige for mig at gå her. Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til, og hvad der interesserer mig.”

”Jeg er blevet voksen på Filmskolen. Jeg var ikke voksen, da jeg startede.”

Corona hjalp på angsten
– Hvad er dit bedste minde fra skoletiden?

”Det er blokaden af skolen, som vi lavede i 2019, og som endte med rektorens afgang. Selvfølgelig var det en virkelig hård, svær og ulykkelig situation, men at se, hvor meget forandring og solidaritet vi som elever kunne skabe på så kort tid, synes jeg var helt fantastisk.”

”Det er noget, man kun oplever én gang i livet.”

– Hvordan har coronakrisen påvirket skolegangen?

”Vi har skrevet filmene under corona. Det er forskelligt fra instruktør til instruktør, men for mig var det faktisk meget rart. Jeg og manuskriptforfatter Clara Mendes skrev Katastrofer online. Det fjernede noget pres, at man bare sad derhjemme, men det var også bizart.”

”Det føltes som at bygge et LEGO-hus, mens man bliver smidt ud fra et fly og er i frit fald uden nogen idé om, hvad der foregår rundt om dig. Vi skrev en film, mens det var, som om hele verden var ved at gå under.”

”Det skabte nogle svære situationer. Vi mistede for eksempel alle vores statister. Men det var, som om jeg kunne parkere angsten, for så handlede den om coronaen og ikke, om filmen var god nok.”

”Jeg ville bare gerne sørge for, at mit fantastiske unge cast ikke fik corona. Hver gang, jeg så dem, spurgte jeg: ’Hvad skal du huske?’ Og de svarede: ’Ikke få corona.’”

– Har du et filmprojekt, som du skal til at kaste dig over, når afgangsprocessen er færdig?

”Jeg har et projekt, jeg arbejder på lige nu. Det er lidt for tidligt at afsløre noget om det, men der er planer i horisonten, og jeg er i gang.”