”Jeg er det modsatte af en entertainer”

Hvis man satte en stol midt i et tomt rum og lukkede Paul Dano derind, ville skuespilleren ikke ane, hvad han skulle gøre. Til en start ville han formentlig begynde at gå rundt om stolen eller sætte sig lidt i nærheden af den, men med tiden ville han nok rykke længere og længere væk, indtil han nåede til et af rummets hjørner.

Den 30-årige skuespiller ejer nemlig ikke interessen for at være midtpunkt, forklarer han.

”Jeg er ikke typen, der stiller mig op og tapdancer i et selskab, bare fordi jeg er skuespiller. Faktisk holder jeg mig mest tæt på mine venner, og jeg kunne aldrig finde på at underholde i store forsamlinger,” siger Paul Dano.

Skuespilleren er aktuel som en følsom, men tydeligt selvtilfreds kunstner i Paolo Sorrentinos hovedkonkurrencefilm Youth. Paul Dano smiler over beskrivelsen og konstaterer så tørt, at han bestemt ikke er som sin rolle i filmen:

”Jeg er det modsatte af en entertainer.”

Længe væk hjemmefra
Paul Dano vender sig lidt rundt og ser ud over vandet fra tagterrassen på det elegante Hotel Marriott, som ligger på en af Cannes’ dyreste Croisette-adresser. Luksusyachterne skinner om kap i solen, mens filmfolk hvirvler rundt nede på gaden.

”Jeg har ikke været hjemme i fem år,” fortæller Paul Dano.

”Jeg er født og opvokset i New York, og det er dér, jeg ikke har været i fem år. Jeg er familiemenneske helt ind til grundkernen, så det er ikke sjovt, men hvem klager over at rejse verden rundt og være skuespiller?”

”Jeg skal nu nok snart hjem forbi. Det føler jeg, at jeg bliver nødt til. Jeg nyder pauser mest af alt, men glemmer at holde dem,” siger skuespilleren.

Barnestjerne
Paul Dano brød for alvor igennem i 2006, hvor han spillede den mystiske bror i komedie-hittet Little Miss Sunshine. Broren har besluttet sig for ikke at tale, men selvfølgelig holder det ikke hele vejen igennem en morskabsfilm. Der er så meget smerte i knægtens øjne, at man ikke ved, om man skal grine eller græde, og denne diversitet er netop, hvad skuespilleren gerne vil fremmane.

”Hvis du kan videreformidle noget, der deler folk, er det interessant,” siger Dano, der i 2006 faktisk allerede var en ganske skuespilerfaren 22-årig herre.

Allerede som tiårig optrådte Dano nemlig for første gang på Broadway, efter at forældrene havde opdaget hans talent og sendt ham til audition. Og tilbage til New York i øvrigt, for familien var ellers rykket til Connecticut for en kort stund. Nu måtte familien Dano så hurtigt tilbage til byen med de mest berømte skrå brædder i verden.

Paul Danos talent stod lynhurtigt klart for de fleste, og han fik på rekordtid en række tv-roller. Blandt andet i The Sopranos’ fjerde sæson, hvor han spiller en af AJ Sopranos’ tætte venner.

”Jeg forsøger altid at finde noget i en rolle, som jeg forstår,” siger Paul Dano og smiler indforstået.

”Som skuespiller er det vigtigt, at have noget at holde fast i, tror jeg. For mig er det forberedelsesperioden. Jeg bliver nødt til at finde en vinkel på den rolle, jeg skal spille, og så dyrke den helt vildt. Det er imponerende med dem, der bare kan hoppe ud i en rolle, men jeg vil allerhelst forberede mig i månedsvis, hvis jeg kan komme til det.”

Et selvsmagende overskæg
Denne tilgang til skuespillet har siden filmdebuten L.I.E. i 2001 om pædofili kastet roller af sig, som er helt uden stjerneglans.

”Nej, der er ikke meget stjernestøv over rollerne, men se hvilke instruktører jeg har fået lov til at arbejde med: Steve McQueen i 12 Years of Slave, Denis Villeneuve i Prisoners og Paul Thomas Anderson i There Will Be Blood.”

”Det er det, jeg gerne vil som skuespiller: møde interessante mennesker, jeg kan lære noget af, og være en del af deres filmfamilie i et stykke tid. Det har jeg været heldig at opleve flere gange allerede,” siger Paul Dano.

Nu har skuespilleren så også mødt Paolo Sorrentino, og i den billedvidunderlige Youth er Dano overlegen i rollen som snobbet Hollywood-knægt. Hans drengethed kombineret med et selvsmagende overskæg er distanceret cool, men samtidig uendeligt påtaget og plat. Det tog Paul Dano lang tid at indfange rollen.

”Paolo havde skrevet mange ting ned omkring denne karakter, men jeg kunne alligevel ikke helt finde ind til ham. Det ville helt sikkert have været nemmere, hvis jeg var westcoast-smart som ham i forvejen, men jeg er det stik modsatte,” smiler Paul Dano.

Han kigger igen lidt rundt. Mister fokus et øjeblik. Smiler så for sig selv.

”Men nå ja, forberedelse. Forberedelse, forberedelse, forberedelse. Jeg arbejdede meget med måden, min karakter talte på. Paolo ville gerne have, at han var lidt sjov, og det er jeg glad for, at han er blevet, men jeg synes faktisk ikke selv, at han er sjov,” siger Paul Dano.

”Jeg fandt ind til rollen ved at tænke på, hvordan folk ser på mig. I Youth husker alle min karakters karriere for en robotfilm, som han selv hader. Det er lidt ligesom, at nogen husker mig for at være sjov. Der ligger en distance i det. Det kunne jeg bruge, så det nørklede jeg videre med længe.”

Kunsten at blive ældre
Paul Dano er altid hyperpræcis, hvad enten det er i glansrollen i There Will Be Blood, hvor han agerer en skræmmende præst midt i et amerikansk olieeventyr, eller i rollen som en vildfaren ung mand, der finder en mening med livet i Dagur Káris amerikanske debut Det gode hjerte.

Skuespilleren er glad for temaet om alderdom i Youth.

”Jeg har det godt med at blive ældre, og det var også det, der tiltalte mig ved manuskriptet. Det fortæller enormt elegant om at blive ældre, og i den henseende er det min opgave at være en ung mand blandt en masse ældre, afdankede typer.”

”Det er interessant, for så kan jeg lege med en forhistorie om, hvad min rolle har lavet, nu hvor han har behov for at være sådan et sted i en så tidlig alder. Hvorfor tager han ikke bare hjem, kunne man spørge,” siger Paul Dano og kigger ned på de tomme vandflasker, der bevæger sig lidt i tagterrassens tiltagende vind.

Så sukker han et øjeblik og smiler. Nok mest til sig selv.