”Jeg er Woody Allen taknemmelig”

Selvfølgelig er det fedt.

At præsentere sin nye film ved en glamourøs verdenspremiere på Film Festivalen i Venedig. At sidde her i sofaerne på Hotel Excelsior på Lidoen iført lækkert tøj fra hippe hollandske Ann Demeulemeester.

Men, siger Rebecca Hall med en engelsk vending, som det vil være synd at oversætte: ”It really isn’t anything to get your knickers in a twist over!”

Kæreste med bankrøver
Den 28-årige tidligere teaterskuespiller er befriende afslappet og naturlig. Og det var da også derfor, at Ben Affleck valgte hende til rollen som Claire, der bliver kæreste med hans Boston-bankrøver i The Town.

Han har selv instrueret filmen, hvor han spiller hovedrollen som Doug McRay, bankrøver og produkt af et mildt sagt råt miljø i Boston-bydelen The Town, der er leverandør til flest væbnede bankrøvere i USA. Da Doug og hans venner røver den bank, hvor Claire arbejder, bliver han uimodståeligt tiltrukket af hende.

Det er ikke just den mest optimale optakt til en første date. Men Doug er utilfreds med sin voldelige metier, og Claire kommer til at repræsentere et løfte om et rigtigt liv for ham.

Noget af et spring
Som datter af Peter Hall, der grundlagde The Royal Shakespeare Company, er Rebecca noget af det nærmeste, man kommer på en nobilitet i engelsk teater. Her har hun trådt sine barnesko, og hun vendte hurtigt vendte tilbage til teatret efter et par år på litteraturstudiet i Cambridge.

Teaterroller førte hende videre til independent-film og siden Woody Allens Vicky Cristina Barcelona og – senest – til Venedig med The Town.

– At lave en bankrøver-thriller i Boston er lidt af et spring fra at spille Shakespeare i London. Hvad tiltalte dig ved The Town?

”Min amerikanske agent gav mig manuskriptet, og jeg kunne virkelig godt lide det. Det føltes som old Hollywood på den gode måde, som rigtig moviemaking. Filmen har en fin enkelhed, den er meget følelsesladet, men uden at være sentimental. Den har spor af noir og et anstrøg af 70’er-thrillers, og det elsker jeg. Og så er den anderledes end alt det andet, jeg har prøvet før, og det fascinerede mig.”

Fabel om moral
– Hvad kunne du lide ved rollen som Claire?

”Hun kommer fra en middelklassefamilie i en forstad. Hendes bror døde, da hun var lille, og det har efterladt hende med skyld og en følelse af utryghed. Så selv om hun udadtil er en sej type, der er smart og selvsikker og har gjort karriere i en stor bank, er hun i bund og grund en sårbar sjæl, der uden måske at vide det leder efter en stærk mand, som kan tage sig af hende.”

”Derfor tiltrækkes hun af den der maskuline, rå type, Ben Affleck spiller.”

”Der er noget gammeldags ved hende. Og det bankrøveri, hun udsættes for i begyndelsen af filmen, er så voldsom og traumatisk en oplevelse, at hendes tilværelse på en måde nulstilles. Hun må starte forfra.”  

– Hvad handler filmen om for dig?

”Det er en film om konflikten og balancen mellem at være et produkt af og et offer for sit miljø og så at tage ansvaret for sit liv og lave om på det. Pointen er, at du kan lave om på det. Det er muligt at ændre ens liv. Det er en gammeldags fabel om moral, og der er en god grund til, at den er fortalt mange gange før, fordi det er et vigtigt emne.” 

Mødet med Woody Allen
– Du blev et kendt ansigt med Woody Allens Vicky Cristina Barcelona. Hvad betød den film for dig?

”Det var en virkelig vigtig film for mig. Det var en stor oplevelse at spille den karakter, og at den fik så stort et publikum og så fin en modtagelse. Det betyder, at folk i filmbranchen ved, hvem jeg er nu, og de vil gerne hyre mig, så det er jo skønt.”

”Jeg har meget at takke Mr. Woody Allen for! Hans caster så mig spille As you like it på teatret for flere år siden og anbefalede mig. Og så gav han mig rollen som Vicky over for Scarlett Johanssons Cristina, efter han havde tilbragt tre minutter med mig. Jeg er meget privilegeret nu, for jeg får en masse spændende roller, men ingen vender sig om efter mig på gaden, og sådan håber jeg, det bliver ved med at være.”

– Hvad er dit næste projekt?

”Jeg skal lave teater – sammen med min far. Twelfth Night på The National. Og så har jeg lige lavet en film med Nick Murphy, der hedder The Awakening. Det er hans første spillefilm, men han har lavet en tv-serie, der var ret populær i England, Occupation. Den film er det mest krævende, jeg nogensinde har prøvet, fordi det er første gang, at jeg er i stort set hver eneste indstilling.”

”The Awakening er en spøgelseshistorie og et drama, der foregår i 1920’ernes England, og det er en fed baggrund for en spøgelseshistorie. Første Verdenskrig var netop overstået, og der var ikke én familie i landet, der ikke var berørt af tragedien. Det er et tidspunkt, hvor plattenslagere udnytter folk med seancer, hvor sørgende prøver at komme i kontakt med dem, de har mistet. Min karakter er en militant ateist, der har mistet sin kæreste i krigen og dedikerer sit liv til at afsløre fupmagerne.”

Begge ben på jorden
– Hvad betyder din teaterbaggrund, nu hvor du arbejder i Hollywood?

”Det er helt klart en fordel, og det hjælper mig med at holde begge ben solidt på jorden. I teaterlivet i London er der et stærkt sammenhold, og alt handler om samarbejdet om at få en tekst til at fungere. Ingen går rundt og tænker på filmfestivaler eller røde løbere, det handler kun om arbejdet.”

”På teatret er man lidenskabeligt optaget af sit arbejde. Det har jeg taget med mig til filmen. Der er mange ting, som kan få én til at gå ned i Hollywood, og mange ting, der kan distrahere én fra det faktum, at man laver det, man laver, fordi man elsker det. Og det kun fungerer i samarbejde med andre. Det handler ikke om at være et ego – eller en stjerne – det er alt sammen noget vrøvl.”

– Er der noget, du selv skal passe på med i den sammenhæng?

”Jeg skal bevare min humoristiske sans og tage alt med et gran salt. Det handler om ikke at tage det hele så alvorligt!”

– Men er det ikke også fristende at nyde det hele?

”Jeg nyder det, jeg nyder hvert sekund af det, are you kidding me?! Men jeg passer på ikke at blive besat af at være berømt. Det må ikke være ens raison d’etre, det er den direkte vej til at blive skør.”
 
– Hvad siger dine venner til alt det, der sker omkring dig?

”De er ret upåvirkede, til min store irritation, ha ha!”