”Jeg frygter filmbranchens straf”

19. maj 2021 skal Caroline Polke i radioen.

Hun er blevet inviteret ind i Kulturen på P1 for at tale om European Film College, hvor hun var elev fra 2016 til 2017.

57 tidligere elever har netop klaget til skolens bestyrelse og krævet en uforbeholden undskyldning for håndteringen af sagen om læreren, vi kalder Diego. Ifølge adskillige tidligere elever var han krænkende igennem flere år, uden at ledelsen fandt anledning til at gribe ind.

Forstander Ellen Riis har valgt at forlade sin stilling som følge af de udsagn, der er kommet frem i Ekkos dækning.

Det får højskolens bestyrelse med formand Ole Christian Madsen i spidsen til at udsende en pressemeddelelse, hvor forstanderen roses til skyerne, og hvor Ekko får skylden, fordi magasinet har været ”urimeligt personforfølgende”, hvilket er strafbart ifølge lovgivningen.

Det er derfor ikke uden bekymring, at elevgruppen stiller sig frem, og 24-årige Caroline Polke er på det tidspunkt den eneste af klagerne, der optræder med navn.

”Vi var virkelig mange, der var frustrerede over situationen. Men vi frygtede konsekvenserne for vores fremtid i filmbranchen. Jeg turde i første omgang kun stå frem, fordi jeg var på vej til en filmuddannelse i Tyskland. Dér håbede jeg, at ingen af de magtfulde filmfolk fra den danske filmbranche kunne ramme mig – i hvert fald ikke på den korte bane,” siger Caroline Polke.

Et nervevrag efter udsendelse
Den unge filmkvinde bliver særligt bange, da den midlertidige højskoleforstander og direktør for FilmFyn Klaus Hansen i tiden omkring P1-udsendelsen sender en mail rundt til filmbranchens topchefer, inklusive Filminstituttets direktør Claus Ladegaard, Producentforeningens direktør Jørgen Ramskov og skuespillerforbundets formand Benjamin Boe Rasmussen.

61-årige Klaus Hansen er tidligere formand for Producentforeningen og har et utroligt stort netværk i branchen. Da han træder til som midlertidig forstander på filmhøjskolen, skriver Claus Ladegaard på de sociale medier, at det er en god løsning.

I FilmFyn råder Klaus Hansen årligt over 35 millioner kroner til støtte og investering i dansk film, så han er en af de helt store beslutningstagere i filmbranchen.

I mailen anklager han Ekkos dækning for at komme med ”fejlbehæftede påstande”, der bidrager til ”misinformation og stigmatisering af højskolen”.

Klaus Hansen ønsker ikke at medvirke i P1-programmet med Caroline Polke, men han sender en mail, som bliver oplæst af værten under udsendelsen.

Den ryster Caroline Polke. Hun oplever, at Klaus Hansens angreb på Ekko er et indirekte angreb på de elever og den tidligere lærer Pia Bovin, der har stået frem i Ekko og fortalt om deres oplevelser med krænkelser på højskolen.

”Da jeg hørte Klaus Hansens konfronterende ord, følte jeg, at jeg på meget få timer havde sat min karriere i Danmark på spil. Jeg var et nervevrag efter udsendelsen, for jeg kunne se, hvordan forstanderen spillede med musklerne,” siger Caroline Polke.

”Jeg frygter, at han og filmbranchen vil straffe mig, for hans angreb på Ekko og dermed os elever, der har været glade for, at Ekko har givet os mulighed for at fortælle vores historie, er meget aggressivt.”

”I virkeligheden viderefører Klaus Hansen bestyrelsen og de tidligere forstanderes politik, når han sår tvivl om beretningernes troværdighed. Det har været problemets kerne fra starten: At ledelsen har nedtonet alvoren i den grænseoverskridende adfærd blandt personalet og signaleret, at det var vores eget ansvar at undgå at blive chikaneret.”

Faldne helte
Det har også gjort indtryk på Caroline Polke, at Klaus Hansen sammen med højskolens advokat har villet diskutere Ekkos dækning af sagen med chefredaktør Claus Christensen for lukkede døre.

Formålet med mødet er ifølge Klaus Hansen at drøfte Ekkos dækning og diskutere, ”hvordan vi kan undgå, at noget sådant kan ske igen i fremtiden”, som højskolen i en pressemeddelelse skriver på sin hjemmeside.

Klaus Hansen har også kontaktet en af Ekkos kilder – skolens tidligere bogholder Finn Palle Jensen – og advaret vedkommende om, at det vil være strafbart, hvis han ikke straks meddelte magasinet, at han trak sine udtalelser tilbage.

”Højskolens bestyrelse har kategorisk nægtet at tage ansvar for krænkelserne. De vil ikke sige undskyld, de bruger jura til at skræmme folk, og det virker i det hele taget, som om deres forstander er mest optaget af at beskytte skolens omdømme og sig selv. Og vi er oppe imod nogle af dansk films mest magtfulde mennesker,” siger Caroline Polke.

”Det er enormt skræmmende, når man selv er på vej ind i branchen. Hvor meget vil de være i stand til at skade mig og mine muligheder i den branche, jeg så gerne vil være en del af?”

Bestyrelsen består blandt andre af formand Ole Christian Madsen og hans instruktørkollega Christina Rosendahl, som også er forkvinde for Danske Filminstruktører, hvor opgøret med krænkelser i filmbranchen er en mærkesag.

Christina Rosendahl har til flere medier udtalt, at det handler om at komme tavshedskulturen til livs. ”En af udfordringerne er, at folk ikke tør komme og sige det i deres fagforeninger eller til ledere på settet. Det dur ikke,” sagde hun i Kristeligt Dagblad i oktober 2020.

I bestyrelsen sidder også produceren Mette Hoffmann Meyer, der er tidligere dokumentarchef på DR og nuværende direktør for The Why Foundation, som producerer dokumentarer fokuseret på social retfærdighed.

”Noget af det værste er, at flere af bestyrelsesmedlemmerne før var nogle af mine helte og forbilleder i dansk film, ikke mindst Christina Rosendahl og Mette Hoffmann Meyer. Jeg er knust over deres reaktioner, som beviser, at de ikke er i stand til at passe på unge mennesker,” siger Caroline Polke.

Hun er gået ind i højskolens skolekreds for at ændre den indefra og få en ny bestyrelse, der føler et ansvar og forståelse for ofre for krænkelser og magtmisbrug.

En masse selvtillid
Caroline Polkes historie begynder, da hun som tyveårig starter på European Film College i august 2016. Samme sommer er Diego lige blevet ansat som lærer.

”Jeg startede på skolen med en klar idé om, hvad jeg ville lave. Men allerede i efteråret blev jeg fascineret af den her unge lærer, som fik mig til at gå i en helt anden retning. Han var ekstremt imødekommende, og der var altid en særlig stemning omkring ham,” fortæller Caroline Polke.

Hurtigt får hun et venskabeligt forhold til Diego, der bliver en slags mentor for hende. Som med flere andre elever udveksler de sms’er om natten.

”Vi skrev mest om faglige ting, men han overøste mig også med komplimenter, og jeg følte mig virkelig set. Det gav mig en masse selvtillid i hans fag. Jeg havde endelig fundet noget, jeg var god til. Men jeg udviklede også følelser for ham, som jeg forsøgte at undertrykke.”

”Jeg tænkte ikke, at et forhold var en mulighed. Derfor var det meget forvirrende, da han pludselig havde et meget offentligt tæt forhold til en anden elev,” fortæller Polke, der dog ikke tænkte videre over det og forlod skolen med venskabet til Diego intakt.

Underligt gensyn
De første par år efter højskolen forfølger Caroline Polke de filmiske ambitioner, som hun har udviklet på Diegos hold. Hun udveksler løbende beskeder med ham om faglige spørgsmål.

I februar 2018 besøger hun skolen i nogle dage for at tale til eleverne om sit arbejde. Imens bor hun i Diegos lejlighed på skolen.

”Jeg havde glædet mig til det, men han var stort set aldrig hjemme. Og når han endelige var, virkede han fjern og helt udkørt,” fortæller Caroline Polke.

”Der skete hverken noget romantisk eller seksuelt mellem os. Men jeg begyndte at tænke på, hvad eleverne mon tænkte om, at jeg som tidligere elev boede hos ham. Jeg blev bange for, hvad de troede, og jeg begyndte selv at se noget forkert i det.”

”På det tidspunkt vidste jeg ikke, at han havde et romantisk forhold til en af eleverne på 2017-18-holdet.

Den daværende elev Emil Baadsgaard har tidligere fortalt, hvordan han angiveligt fangede Diego midt i et samleje med en kvindelig elev. Samme elev flyttede efter sit ophold ind hos Diego.

”Efter at jeg havde været på skolen, flød vores venskab ud i sandet. Vi holdt op med at skrive til hinanden, og det var fint nok. Han var en stor del af grunden til, at jeg gik den vej, jeg gjorde, og jeg tænkte tilbage på ham og mit højskoleår med stor glæde i lang tid.”

”Men det har ændret sig,” tilføjer Caroline Polke alvorligt.

Chokeret over artikel
Den 18. februar 2021 bringer Ekko en stor artikel om højskolens håndtering af sagen om Diego.

”Jeg var så stresset på det tidspunkt, og min første reaktion var en voldsom frygt for, at alle skulle tro, at han også havde et romantisk eller seksuelt forhold til mig. Jeg skammede mig så meget. For alle vidste jo, at jeg var gode venner med ham.”

”Det var et chok. Og jeg tvivlede ikke på elevernes udsagn, for i retrospekt passer det fuldstændigt med mine oplevelser med ham. Mængden af komplimenter og den store opmærksomhed. Han var lynhurtig til at nedbryde grænsen mellem elev og lærer.”

– Men når du havde en god opfattelse af ham, er det her så ikke mest en efterrationalisering?

”Jo, men det er også vigtigt at efterrationalisere for at forstå fortiden, når man pludselig får informationer, som ændrer alt det, man troede var sandt.”

”Det fik mig til at tvivle på alle de karrieremæssige beslutninger, jeg har taget på grund af Diego de sidste mange år. Var jeg også blevet fortryllet eller manipuleret? Det var så ubehageligt at tænke på, for jeg stolede totalt på ham, og pludselig ved jeg ikke, hvad jeg kan tro på. Jeg kunne ikke rumme det.”

Der går to måneder, før Caroline Polke mentalt kan overskue at forholde sig til sagen. Men da hun læser artiklen om de tre studerende på University of Texas, der også føler sig krænket af Diego, tager hun fat.

Hun kontakter den tidligere lærer Pia Bovin, der blev fyret kort efter at have kritiseret ledelsens håndtering.

”Det gik op for mig, hvor meget energi Pia og eleverne har lagt i det, og det var ikke rimeligt. Jeg kunne se, hvor forargeligt bestyrelsen og ledelsen håndterede det hele, og jeg måtte handle.”

”Det skal ikke kun være op til de krænkede elever at råbe op. Mange af dem har virkelig svært ved at tale om det og eksponere sig selv offentligt. Det er vores alles ansvar, at skolen bliver et trygt sted,” siger Caroline Polke, som i dag er meget taknemmelig for, at de to andre elevrepræsentanter Nicklas Jakobsen og Jonas Mirza lægger et stort arbejde i sagen.

Alle er bange
Efter P1-udsendelsen modtager Caroline Polke en storm af positive reaktioner fra andre tidligere elever og nogle få tidligere lærere.

”Det er virkelig godt at høre, at det betyder noget for folk, og det beviser, hvor vigtigt det her er,” siger Caroline Polke.

”Men jeg er ekstremt skuffet over at møde den tavshedskultur, som hersker i filmbranchen. Der er meget succesfulde filmfolk, som har gået på højskolen og jævnligt holder oplæg der. Jeg savner deres offentlige solidaritet, for de har stor indflydelse på ledelsen.”

”Men alle er bange for at lægge sig ud med magten, og med den aggressive måde bestyrelsen og ledelsen har forsøgt at lukke ned for sagen, så kan man måske godt forstå angsten,” siger Caroline Polke, der har oplevet et stort uskyldstab i de seneste måneder.

”Midt i den magiske højskoletid har der gemt sig så megen smerte, og der har ikke været nogen ansvarlige voksne på skolen, der har forhindret det. Jeg er gået fra at drømme om min højskoletid til at have hyppige mareridt om den.”

”I mine teenageår var det en stor drøm at gå på den skole, og det tog mig et år at få råd til den. European Film College betyder ufatteligt meget for mig, og derfor kan jeg ikke leve med, at kommende elever ikke kan stole på dem, der skal passe på dem.”

Filmhøjskolen afviser
Hverken bestyrelsen på European Film College eller forstander Klaus Hansen har ønsket at stille op til et interview om Caroline Polkes udtalelser.

I en mail har vi spurgt, om det er rimeligt, at unge mennesker skal frygte for konsekvenserne, når de kritiserer bestyrelsen og en magtfuld forstander med grene ud i hele filmbranchen.

”Vi har de sidste måneder mange gange givet tydelig udtryk for et ønske om at komme i dialog med eleverne. Det er desværre blevet afvist af elevernes talspersoner. Bestyrelsen vil meget gerne drøfte synspunkterne direkte med eleverne,” skriver højskolens pr-person Anne Nordenhof i en mail på vegne af bestyrelsen og fortsætter:

”Vi er derfor fra bestyrelsens side kede af, at der er elever, der ikke tør træde frem. Vi må på det bestemteste afvise, at sådan noget kan finde sted. Men hvis der mod forventning er elever, der er stået frem med navns nævnelse, der føler sig straffet af bestyrelsens medlemmer, så hører vi gerne om det.”

Klaus Hansen, der officielt stopper som midlertidig forstander i dag, har sendt følgende svar:

”Caroline Polke og andre elever, der står frem med navns nævnelse, kan trygt fremføre kritik af mig og European Film College. I de sidste to måneder, hvor jeg har været forstander for EFC, har jeg været i rigtigt god dialog med elever om at få udarbejdet code of conduct, ligesom jeg har stået i spidsen for at invitere tidligere elever, der kritiserer ledelsen, til en dialog,” svarer han i en mail og fortsætter:

”Jeg skal derfor på det bestemteste afvise, at jeg skulle straffe enkeltpersoner, der står frem, og det gælder uanset hvor i filmbranchen jeg arbejder.”