Mads Riisom: ”Jeg hader institutioner”

I Mads Riisoms opgang har der været brand i stueetagens bodega to dage før. Der lugter stadig af røg i lejligheden, fortæller han, så vi må finde et andet sted for at snakke om webserien Idioten.

I det aktuelle magasin har vi fulgt optagelserne af serien, der nu kan streames eksklusivt på Ekkos hjemmeside og får fire stjerner af vores anmelder.

”Jeg havde nok givet den fem,” siger Mads Riisom med et grin, før vi sætter os ind på en café sammen med hans fotograf på serien, filmskoleuddannede Agapi Triantafillidis og producer Julie Sohi.

De kender til det med at få noget godt ud af forhold, som ikke er optimale.

Idioten følger Thomas, der bliver ansat som pædagog i en børnehave. Alt starter storartet for Thomas. Han bliver hurtigt populær blandt både børn og voksne i den fine børnehave, men efter nogle uheldige fejl bliver han mobbet af de andre pædagoger.

”Vi skulle skaffe en børnehave, og det skulle bare være på Østerbro, for det står der jo i manus. Men det kunne ikke lade sig gøre, så jeg begyndte at skrive ud til andre, uden at Mads vidste det. Pludselig skrev Jan fra Ishøj Kommune, at de havde en bygning, der stod med en masse interiør, som vi kunne bruge,” siger Julie Sohi, der har produceret webserien sammen med Andreas Ekmann Kidholm.

”Jeg ville nok bare gøre det så mageligt som muligt for mig selv,” siger Mads Riisom med endnu et grin.

Krig i fritidsordningen
Magelighed er ellers ikke det første ord, man tænker på, når man hører, at den seks afsnit lange webserie Idioten er blevet optaget i løbet af en måned med et budget på nul kroner.

Men faktisk gik optagelserne ret smertefrit, da først webseriens location var på plads. Folk lagde frivilligt enorme kræfter i projektet, der kom til at føles som en tur i sommerhus. Den frihed var vigtig for instruktøren og manuskriptforfatteren Mads Riisom, der mildt sagt ikke er fan af fastsatte strukturer.

”Jeg hader institutioner. Jeg hadede at gå i skole og hader alt, der er 8-16. Det får det værste frem i folk, når alt er skemalagt, for så får de fine fornemmelser og begynder at brokke sig over, hvorfor der er kartofler i dag,” fortæller Mads Riisom.

”Jeg har også haft min søn igennem institutionssystemet, hvor jeg oplevede en samtale om, hvilken farve rutsjebanen skulle være. Og det var liv eller død. Dér tænkte jeg: ’Hold kæft, der er drama i det her!’”

Det drama bekræfter hans fotograf og producer, som begge har stået inden for systemet.

”Jeg har været pædagogmedhjælper, hvor vi stod med kaffekopper og snakkede om alt muligt andet end børnene. Der er skræmmende meget i Idioten, som er realistisk. Den scene, hvor Sofie (Miri Ann Beuschel, red.) råber til drengen Max, at han skal lave noget, har jeg oplevet i virkeligheden,” fortæller Agapi Triantafillidis.

”Jeg har også arbejdet i en SFO, hvor jeg ligesom Thomas blev venner med børnene,” tilføjer Julie Sohi.

”Men jeg fandt ud af, at der var en sindssyg krig mellem en af mine kolleger og chefen. En kollega var sikker på, at chefen var i gang med at nedbryde hende psykisk. Hver eneste dag, vi havde fri, trak hun mig til side og spurgte: ’Kan du se, hvad han gjorde ved mig i dag?’”

Uhygge på en sommerdag
Idioten er en satirisk-psykologisk gyser, hvor Thomas efterhånden mister forstanden, når han bliver nedbrudt fysisk og psykisk af sine kolleger.

Serien blev optaget hen over sommeren, hvorfor den er ukarakteristisk lys og solrig af en gyser at være. Det er nemlig en del nemmere ­– og billigere – at optage i sollys end at sætte en masse lamper op.

”Det ligger ekstremt meget i skuespillet, det med at få uhyggen frem. Men vi arbejdede også med lyset ved at sætte gardiner op, og nede i kælderen er der kun lyset fra lommelygten og måske en lille lampe. Det skal være realistisk, som hvis man selv rendte rundt i en kælder,” fortæller fotograf Agapi Triantafillidis.

”Når man er tvunget til at gøre det på den måde, åbner det muligheden for at opdage ting undervejs. Det er en kæmpe force. De normale produktionsformer låser tingene for hurtigt,” siger Mads Riisom, der tjener til dagen og vejen som skuespiller og har medvirket i Gud taler ud og spillet titelrollen i DR3-serien Monrad: I seernes tjeneste.

”Vores arbejdsform har givet skuespillerne en enorm frihed, og den vil jeg prøve at holde fast i som instruktør – uanset hvor mange millioner, jeg pludselig skulle stå med. Som skuespiller ved jeg, at skuespillere skal være så afslappede som muligt og næsten ikke opdage, at de er i gang med at lave en film.”

Frem med madpakken
Spontanitet har været et nøgleord hele vejen igennem processen med Idioten, der sigter efter lige dele humor og drama.

Inspirationskilderne talte Louis C.K. og Lars von Trier, der med henholdsvis Horace and Pete og Riget har skabt serier, som befinder sig i et mystisk grænseland mellem komedie og tragedie.

Men selve den frie produktionsform er mere inspireret af en af amerikansk films indie-konger fra 1970’erne.

”Jeg sværger meget til John Cassavetes, og han havde nogle filmkollektiver, hvor de bare mødtes og gik i gang. Jeg har altid set det som en enormt romantisk idé at gøre det i fællesskab. Det skaber en generøsitet, selv om skuespillerne bliver kastet rundt i ret lousy forhold og for eksempel ikke får noget mad,” siger Mads Riisom og bliver suppleret af sin fotograf.

”Det har været sjovt at se, hvordan spontaniteten har taget form. Efter uge to kunne man se, at vi var i gang med at skabe noget,” siger Agapi Triantafillidis, der får opbakning af producer Julie Sohi.

”Det handlede om at acceptere præmissen. Fordi vi alle var stillet lige, var det okay at have madpakke med hver dag, og som i en børnehave kunne vi sidde og se, hvad de andre havde med i madpakken. Så blev det cool i stedet for at være nederen.”