”Jeg måtte ingenting, fordi jeg var en kvinde”

”Hun har intet belæg for at have indblik i en patriarkalsk, muslimsk kultur. Det er ikke hendes baggrund. Der har helt sikkert været problemer i hendes familie, men det har ikke været religiøs undertrykkelse.”

Sådan sagde komikeren Omar Marzouk om Sara Omar til Ekko i oktober sidste år og tilføjede: ”Hun er generaliserende i sine udtalelser, og den beskrivelse, hun har af volden i det muslimske miljø, er ekstrem. Hun stigmatiserer en befolkningsgruppe.”

Marzouk og instruktør Manyar Parwani er i gang med at skabe en dokumentar om forfatteren, der med romanerne Dødevaskeren og Skyggedanseren skildrer problemer med social kontrol, vold og kvindeundertrykkelse i muslimske miljøer.

Filmprojektet startede som en respektfuld skildring af Sara Omars pludselige berømmelse og evne til ”at sætte en enorm dagsorden i den danske samfundsdebat”, som der står i den oprindelige filmkontrakt.

Det fremgår også af kontrakten, at filmen ikke må indeholde materiale, der ”går imod eller kan skade” forfatterens karriere.

Undervejs endte parterne imidlertid i en hadefuld konflikt, og Sara Omar besluttede at trække sig fra projektet.

Det ville normalt betyde, at filmen var stendød. Men filmskaberne er ufortrødent fortsat – nu med ambitionen om at afsløre, at Sara Omar har skabt sine bøger og karriere på overdrivelser og deciderede løgne.

”Det etisk problematiske er, at Sara Omar siger ja til at lave en dokumentar, hvor hun fortæller om de ting, hun har oplevet – og så lyver. Vi investerede en betydelig sum i den film. Jeg gik undervejs konkurs, og det havde store konsekvenser for min familie. Hvorefter vi opdagede, at det hele var løgn, pure opspind,” har Omar Marzouk sagt til Ekko.

Systematisk tæsk
Den juridiske konflikt om rettighederne til det optagede materiale bliver efter vinterferien afgjort i en retssag, som Ekko løbende har dækket.

Men uanset om filmen bliver til noget eller ej, er der blevet sået tvivl om Sara Omars troværdighed. På et dybere plan handler striden om at være muslim i Danmark, som Weekendavisens Søren K. Villemoes skriver i en kommentar i denne uge.

Tvivlen får nu forfatteren til at løfte noget af sløret for sin fortid, der har været omgærdet af mystik.

I dagens Berlingske fortæller hun om sin opvækst præget af en patriarkalsk og kontrollerende far. Og hun bakkes op af moren, som for første gang udtaler sig til et medie. Af frygt for sin sikkerhed har hun krævet at være anonym.

”Det er systematisk tæsk, vold og negativ social kontrol. Det var en del af det hjem, jeg voksede op i,” siger Sara Omar til Berlingske, hvorefter moren supplerer:

”Det var min eksmand, der bestemte. Jeg måtte ingenting, fordi jeg var en kvinde. Hvis jeg alligevel prøvede at blande mig, slog han mig.”

Berlingske har forsøgt at komme i kontakt med faren, der er flyttet tilbage til Irak. Men han har angiveligt krævet én million kroner for at give interview, hvilket avisen har afslået.

Krav om tørklæde
I interviewet fortæller Sara Omar, at hun fra en alder på seks-syv år skulle bære tørklæde, når Koranen blev oplæst i hjemmet, eller når der kom gæster.

Men på et billede fra en lokal avis i Hedensted, hvor familien boede i Danmark, optræder hun uden tørklæde i 2002. Det skyldes, at mor og datter tog tørklædet af, da de året forinden kom til landet, fortæller de.

Dengang var Sara femten år gammel, og hun bekræfter, at hun gik til håndbold. Men faren satte ifølge forfatteren en stopper for fritidsaktiviteten, fordi den risikerede at ødelægge hendes mødom.

Forældrene blev skilt i 2006, og faren havde derfor ikke længere samme kontrol over dem. Men volden fortsatte.

”Min eksmand mente, at jeg havde påvirket Sara, så hun ikke hørte efter, hvad han sagde, men i stedet tog på en studietur. Så smadrede han døren i lejligheden. Jeg løb ind på værelset med mine to små børn, og han sparkede døren op, og jeg fik tæsk,” siger Sara Omars mor.

Spontan abort
Sara Omar fortæller, at hun er blevet traumatiseret af opvæksten. Hun viser Berlingske en oversigt fra Sundhed.dk, hvor det fremgår, at hun har forsøgt at begå selvmord i 2002, 2009 og 2013.

I 2010 blev hun diagnosticeret med ptsd. Fem år senere tog hun kontakt til politiet, fordi hun følte sig truet af både sin eksmand og far. Sidstnævnte fandt ifølge Sara Omar hende ”uren på grund af skilsmissen fra eksmanden”, hvilket fremgår af politirapporten.

I et interview i Femina i januar 2018 fortæller Sara Omar, at hun er ”mor til en dræbt datter”. Også den oplysning er der blevet sat spørgsmålstegn ved.

En praktiserende læge har i en erklæring skrevet, at Sara Omar ”fik en spontan abort i forbindelse med vold fra eksmanden”. I retten har lægen dog indrømmet, at der ikke foreligger nogen dokumentation ud over et udsagn fra Sara Omar.

”Jeg fik en spontan abort, fordi min eksmand slog mig,” siger Sara Omar til Berlingske og forklarer, at manden ønskede drengebørn. Hendes mor bekræfter over for avisen graviditeten.

Efter planen optræder eksmanden, der bor i Tyskland, i den planlagte dokumentar om Sara Omar. Til Berlingske kalder han hendes påstande for ”fabrikerede løgne”.

Berlingske skriver, at avisen har kunnet spørge Sara Omar om alt.

Avisen er især kritisk i forhold til, om hun har overdrevet graden af politibeskyttelse. Derimod spørger Berlingske ikke til Omar Marzouks opsigtsvækkende påstand i et Facebook-opslag om, at forfatteren har indgivet en falsk politianmeldelse for at være blevet overfaldet og slået af mænd med afrikansk og mellemøstlig baggrund.