Sundance 2018
15. juni 2018 | 15:18

At være et offer er den værste følelse

Foto | Kyle Bono Kaplan
Dokumentarskaberen Jennifer Fox instruede med The Tale sin første fiktionsfilm, som dog bygger på hendes egne oplevelser som barn.

Jennifer Fox brugte et uerkendt barndomstraume til at skabe en af årets mest foruroligende film. The Tale skal ændre måden, vi taler om overgreb på, siger instruktøren.

Af Niels Jakob Kyhl Jørgensen

”Da jeg var ung, havde jeg en meget ældre kæreste.”

Det er sådan, Jenny tænker tilbage på sin første kærlighed. Først da hun i 40’erne finder en gammel skolestil, hvor hun som trettenårig skriver om sin store kærlighed til en 40-årig mand, begynder det at gå op for hende, at hun dengang blev udsat for et overgreb.

Historien er autentisk, baseret på instruktør og forfatter Jennifer Fox’ egne oplevelser med overgreb og fornægtelse.

”Jeg konstruerede en historie, hvor jeg havde handlekraft,” fortæller hun til bevæget bifald ved en Q&A efter visningen på Sundance Film Festival i januar.

”Det havde gjort meget mere skade på mig, hvis jeg entydigt havde været et offer. Jeg fortalte mig selv, at jeg var en helt. Det var mig, der slog op med ham. Og ham, der græd. Et overgreb gør dig til et offer. Så jeg kaldte det et forhold.”

Selvbedraget
The Tale
havde premiere på Sundance Film Festival i januar, hvor den var i konkurrence til festivalens fiktionspris. I stedet for at satse på traditionel biografdistribution solgte producerne rettighederne til HBO, og nu kan filmen ses på HBO Nordic.

Den er blandt årets bedste og afgjort mest foruroligende.

Laura Dern giver en hjerteskærende præstation som den smuldrende karrierekvinde, der begynder at efterforske sit eget liv og gennem breve og dagbogsnotater indser omfanget af sit eget selvbedrag.

Men hun nægter at kalde sig et offer. Eller i hvert fald nægter hun kun at kalde sig et offer.

”Jeg kunne ikke klare at se mig selv på den måde. At være et offer er den værste følelse i verden. Det ødelægger dig og gør dig afmægtig. Første gang, jeg brugte ordene ’seksuelt overgreb’, var, da jeg var 45 år gammel,” siger Jennifer Fox.

Et barns tillid
Misbruget i The Tale starter, da den purunge Jenny en sommer i 70’erne bliver sendt på rideskole, der bestyres af den smukke Mrs. G. Hun inviterer Jenny ind i sit liv og får hende til også at bruge mere tid sammen med ridelæreren Bill.

Da sommeren er slut, betror de sig til Jenny. De har en affære. Og vil hun ikke også være med?

Det kalder man grooming: Når en voksen gradvis vinder barnets tillid for så at udnytte det groft. Det skaber ravage i et barns følelsesliv, forklarer Jennifer Fox.

The Tale forsøger at vise kompleksiteten, al følelsesrodet, hvor ikke alting bliver løst lige så net og pænt som i en film,” siger instruktøren.

”Jeg følte mig speciel og elsket. Medierne vil gerne se alt i ekstremer. Alt er enten godt eller skidt, men det er vigtigt at huske at bruge ’og’. At noget kan være både godt og skidt. For de af os, der har været sådan noget igennem, er det vigtigt ikke at blive tvunget til at vælge.”

Seng på højkant
Den unge Jenny spilles af Isabelle Nélisse, der faktisk kun var elleve, da The Tale blev optaget.

”Vi ledte efter én, der så ud og opførte sig, som jeg gjorde, da jeg var tretten. Og dengang lignede jeg en niårig dreng. Vi lavede en kæmpestor casting, og Isabelle var den eneste, vi fandt,” fortæller Jennifer Fox.

”Vi talte meget om manuskriptet, og hun stillede mig en masse kloge spørgsmål: ’Hvem er han? Hvad skete der med ham? Kom han nogensinde i fængsel?’ Isabelle talte med sine forældre om rollen og sagde til sidst, at hun gerne ville være med. Fordi hun tænkte, at det kunne hjælpe andre.”

Hendes modenhed fik dog ikke instruktøren til at glemme, at hun havde at gøre med en lille pige, der endda var yngre, end hun selv var dengang.

”Alle brugte meget tid sammen med hende for at skabe en løssluppen atmosfære på settet. Og alle de fysiske scener blev selvfølgelig optaget med en stand-in. Alle Isabelles reaktioner blev optaget med hende stående op ad seng, der er placeret på højkant. Så reagerede hun på mine vage instrukser: ’En bi stikker dig! Der er en hund, som jagter dig!’” fortæller Jennifer Fox.

”Hvis man ser billeder af Isabelle fra optagelserne, er hun en glad og grinende lille pige. Hendes mor fortalte mig, at hun gemmer på de billeder for at kunne bevise, at hun har det fint.”

Kærlighed vinder altid
Når man ser Jennifer Fox i dag, er man ikke i tvivl om, at hun er en fighter.

”Jeg tillagde mig en styrke, som jeg har anvendt hele mit liv. Jeg optog min første film som 21-årig. Handlekraften havde meget at gøre med, at jeg ikke ville være i en offerrolle,” siger instruktøren.

En del af forarbejdet til The Tale var for Jennifer Fox at involvere sig i præventivt arbejde, at indgå samarbejder med organisationer, der arbejder med forebyggelse og terapi. En del af aftalen med HBO er, at skoler, institutioner, kirker og lokalsamfund vil kunne vise filmen og tale om den.

”Jeg er vokset op i en verden, hvor folk ser overgreb mod børn på en måde, der er meget sort-hvid. Og selvfølgelig er seksuelle overgreb en forfærdelig ting. Men mit håb er at åbne en dialog, hvor overlevende kan komme frem og tale om, hvordan det virkelig føltes. Overgreb indebærer en masse stærke følelser som kærlighed, skam og forvirring. Det er vigtigt ikke at komme mærkater på andres oplevelser,” fortæller Jennifer Fox.

”Det bedste råd, jeg kan give, er at bruge jeres empatiske evne. Du kan ikke give en større gave end at lytte og skabe et sikkert sted, hvor andre stoler på, at du støtter dem. Kærlighed vinder altid.”

Trailer: The Tale

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko