”Jeg ville hjælpe Nick Cave gennem sorgen”

Nick Cave giver ikke interview. Ikke længere.

Dertil er han for knust, for ødelagt. Og han ved jo godt, hvad journalisterne vil spørge om. De vil spørge om det sidste, han har lyst til at tale om.

I fjor faldt hans kun femtenårige søn Arthur fatalt 30 meter ned fra en klippe nær familiens hjem i den britiske badeby Brighton.

Det bliver Cave nok aldrig parat til at tale med fremmede journalister om.

Alligevel føler musikeren, at hans publikum fortjener at vide, hvordan han har det. De skal vide, hvilken sorg der ligger til grunde for Skeleton Tree, som er det første album fra Nick Cave & The Bad Seeds siden ulykken.

Derfor kontaktede Nick Cave sin gamle ven og landsfælle, den australske instruktør Andrew Dominik, som er kendt for Brad Pitt-filmene Killing Them Softly og Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford.

Cave ville have Dominik til at instruere en dokumentar om albummet, og derfor er det nu Andrew Dominik – og ikke Nick Cave – der giver interview.

Ikke sorgporno
”Nicks instinkt er normalt, at han vil kontrollere alt. Sådan er han i sit musikalske arbejde,” fortæller Andrew Dominik, da vi møder instruktøren på årets filmfestival i Venedig i begyndelsen af september.

”Men med denne film kunne han ikke være i kontrol. Den måtte han overlade til mig. Ellers ville det jo være ham, der skulle sidde her og snakke,” siger den 48-årige australier og tænder en af sine American Spirit-cigaretter.

Han har det ambivalent med Venedigs glamour og røde løbere, nu hvor emnet for One More Time With Feeling, som er titlen på dokumentaren, er så ømtåleligt. Han håber ikke, han lukrerer på sorgen.

”Det har været en udfordring at finde den rette balance. Jeg håber ikke, det er blevet til sorgporno, men i stedet et dybfølt portræt af et menneske, der gennemlever noget så tragisk som at miste et barn.”

3D giver et andet blik
I Andrew Dominiks film, der er sort-hvid og i 3D, følger vi Nick Cave i studiet, i musikerens hjem og på bagsædet af en bil.

Nogle gange ser vi ham kæmpe med indspilningerne af albummet, andre gange optræder han med et kæmpe skrummel af et 3D-kamera cirklende omkring sig. Men i de mest vitale dele af filmen forsøger han at sætte ord på de følelser, der strømmer igennem ham.

”Jeg elsker især den scene, hvor han forklarer tiden som elastisk,” siger Andrew Dominik.

”Det med at livet fortsætter, men hans tanker altid vil vende tilbage til Arthur. Det er et traume, han aldrig vil glemme,” siger instruktøren, der mener, at filmens visuelle udtryk understøtter det svære emne.

”Jeg er vild med 3D. Jeg kan ikke så godt li’ den måde, 3D bruges i de fleste film, men det er fascinerende at se en persons ansigt i 3D. Og når du ser en film i sort-hvid, ser du verden på en anden måde. Det tilføjer et distancerende element, som komplimenterer 3D-effektens dybde,” forklarer Dominik.

Uforudsigelig proces
Det er første gang, Dominik prøver kræfter med dokumentargenren. Han foretrækker fiktion, og bagkataloget tæller blandt andet Brad Pitt-filmene Killing Them Softly og Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford.

”Det er ikke ofte, at du som filmskaber bliver placeret i en situation, hvor noget så ægte foregår for øjnene af dig. Det var en ny oplevelse for mig. Når jeg instruerer fiktion, forsøger jeg få det, der udspiller sig foran kameraet, til at føles ægte. Men det er det jo aldrig.”

”Her var alt ægte. Men det betød også, at jeg ingen kontrol havde. For første gang tog jeg på arbejde uden at ane, hvad der ville ske, og det var faktisk en befriende måde at arbejde på.”

Oprindeligt var idéen, at Andrew Dominik skulle filme Nick Cave, mens han sammen med sit band The Bad Seeds opførte det nye album, og optagelsen skulle så sendes direkte i biografer verden over.

”Men Nick følte ikke, han kunne gennemføre det. Det ville kræve en energi, han simpelthen ikke har i øjeblikket,” siger Andrew Dominik og skodder sin cigaret. Tænder en ny.

Den naturlige historie
I stedet besluttede de, at filme bandet optræde med sangene i musikerens studie i England.

”Så jeg vidste, at 35 minutter af filmen ville bestå af musik. Men jeg anede ikke, hvilket indhold jeg ellers ville få. Jeg havde ikke forberedt mig ved at finde på spørgsmål eller noget i den retning. Det hele måtte komme naturligt i løbet af de ti dage, jeg havde til at optage filmen. Og det gjorde det,” siger instruktøren.

I One More Time with Feeling er der ingen fortælling, kun flygtige øjeblikke og dybfølte refleksioner.

Hvis man ikke kender til Arthur, kan det fremstå noget forvirrende indtil langt inde i filmen. Det er først her, Nick Cave begynder at tale om ulykken. Indtil da taler han om døden på et mere generelt niveau.

”Som dagene gik, blev Nick bedre til at tale mere konkret. Det mærker man også i filmen. Det er, som om såret er så stort, at han bliver nødt til at tilnærme sig det fra en stor afstand. Han kan ikke indkapsle det på samme måde, som han har gjort med mange andre oplevelser i livet, og som han så ofte har gjort i sin sangskrivning. Den forvirring håber jeg, at filmen viser,” siger Andrew Dominik.

Et filmdigt om sorg
Filmens har modtaget store roser af stort set samtlige filmkritikere, men enkelte – inklusive Ekkos – har kritiseret, at Andrew Dominik ikke går i dybden med omstændighederne omkring Arthurs død.

Hvorfor fortæller han eksempelvis ikke, at Arthur var påvirket af LSD, da han styrtede i døden?

”Det er jo slet ikke filmens pointe. De kritikere antyder, at Arthur havde problemer, og at filmen benægter det. Sådan er det bare ikke.”

”Jeg kender familien, og jeg kender Arthur. Han var bare en femtenårig dreng, der opfører sig, som femtenårige gør. Det var en fucking ulykke, og det er fucking forfærdeligt,” siger Andrew Dominik.

Han betragter i det hele taget ikke filmen som en almindelig dokumentar. Den er et filmdigt om sorg.

”Det er vigtigt at forstå, at filmen ikke er lavet af kommercielle grunde. Nick har selv betalt for den, og den er lavet til fansene.”

”Men så er den nok blevet lidt bedre, end man havde regnet med, og derfor er det oplagt at tage den med på en filmfestival som denne. Men det var ikke for at tjene penge, jeg lavede den her film. Det var udelukkende, fordi jeg ville hjælpe Nick.”