Nyhed
24. juli 2007 | 20:34

Jobsamtalen

Chefredaktøren er blevet bedt om at skrive om EKKO til en kommende hvidbog om kulturtidsskrifter. Her er teksten.  

Af Claus Christensen

"Hvor er alle folk henne," spørger hun og kigger rundt i lokalet.
   "Folk?"
   "Ja, dem der laver bladet."
   "Der er ... øh ... kun mig."
   Hun ser skuffet ud.
   "Dig?"
   "Ja, vi har jo mange freelancere, men de sidder rundt i hele landet. Nogle gange tager jeg telefonen med en dybere stemme og stiller om til mig selv."
   Hun lader blikket panorere endnu engang, som om hun håber på, at jeg har gemt redaktionsmedlemmerne bag skabet eller under bordene.
   "Det var i det her lokale, at de arrangerede H.C. Andersen-året. Hvis man kommer til at nævne Tina Turner, så koster det en kasse øl," siger jeg for at løfte stemningen.
   "Hvor er computerne?"
   "Dem medbringer vi selv. Har du en bærbar?"
   "Jeg fik én på mit forrige praktiksted," siger hun, mens blikket fæster sig på kontorets enlige telefon.
   "Jeg skal se at få skaffet én mere," siger jeg undskyldende. "Vi har sparet på inventaret og så bruger vi alle vores midler på bladet og hjemmesiden."
   Cecilie er midt i 20'erne, har langt brunt hår og er elegant klædt i sort bluse, sort nederdel og høje hæle.
   "Jeg har købt en jordbærkage. Drikker du nescafé?"
   Hun nikker.
   "Det er et flot blad," siger hun og tager en bid af kagen.
   "Tak, hvor har du hørt om det?"
   "Jeg så det dér billede, hvor Woody Allen står med jeres blad. Du må møde mange stjerner?"
   "Næh, det meste af tiden går foran computeren."
   Hun tager endnu en bid af kagen og ser eftertænksom ud. 
   "Hvad vil du bruge praktikken til?" spørger jeg.
   "Jeg elsker film og elske at skrive. Jeg vil gerne til Cannes."
   "Det kan jeg nok ikke love."
   "Min vejleder siger også, at du bruger megen tid på at give efterkritik."
   "Ja, alt bliver arbejdet igennem på kryds og tværs. Vi skal have fingeren på pulsen, vi skal skabe debat, vi skal sætte dagsordenen, vi skal tage de emner op, som aviserne ikke vil røre ved, fordi de er for svære eller for ressourcekrævende, vi skal give baggrund og perspektivere, vi skal være kritiske, analytiske, provokerende og det skal være suverænt godt skrevet, vi skal skabe det lækre design med internationalt format, vi skal være et kulturflagskib."
   "Har I økologisk frokostordning?"
   "Hvabehar?"
   "Økologisk frokost." 
   "Jeg ved ikke, om den er økologisk, men der ligger en god bager ovre på hjørnet."

Tre dage senere kommer der en mail.
   "Kære Claus, den 7. maj var jeg til samtale hos dig. Du var meget imødekommende, men i mellemtiden er jeg kommet frem til at arbejdet, selv om det lyder utroligt spændende og udfordrende, nok ikke lige er noget for mig. Fortsat held og lykke med det flotte blad. Cecilie."

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko