Nyhed
11. mar. 2021 | 00:23

Joy Mogensen skrider ind over for filmbestyrelse

Foto | uoplyst
Kulturminister Joy Mogensen gjorde i marts 2020 Poul Nesgaard til næstformand i bestyrelsen på Det Danske Filminstitut, men udpegningen var i virkeligheden i strid med filmloven.

To medlemmer af Det Danske Filminstituts bestyrelse er på kant med filmloven og må trække sig fra filmfaglige tillidsposter for at kunne blive siddende.

Af Claus Christensen

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti stillede den 12. februar kulturministeren et spørgsmål om, hvorvidt flere medlemmer af Det Danske Filminstituts bestyrelse er på kant med loven.

Filmlovens § 3, stk. 6 siger, at et medlem ikke må have ”filmfaglige tillidsposter”.

Nu har Joy Mogensen (S) og Kulturministeriet undersøgt de syv medlemmer af instituttets bestyrelse, og man er kommet frem til, at to medlemmer ikke overholder filmlovens krav.

Den ene er næstformand Poul Nesgaard, der også sidder i bestyrelsen for De Københavnske Filmfestivaler, som årligt modtager omkring fire millioner kroner fra Filminstituttet. Nesgaard blev udpeget i marts 2020 af netop Joy Mogensen, som på det tidspunkt åbenbart ikke var opmærksom på lovteksten.

Også Eva Novrup Redvall er på kant med filmloven, idet hun samtidig har en bestyrelsespost i foreningen Danske Filmkritikere, der modtager en årlig støtte til afholdelse af Bodil-festen.

”De to medlemmer har i forbindelse med deres redegørelser oplyst, at de er indforstået med at trække sig fra bestyrelsesposterne i henholdsvis De Københavnske Filmfestivaler og Danske Filmkritikere,” skriver Joy Mogensen.

Mistanke om kammerateri
Eva Novrup Redvall har også en række andre filmfaglige tillidsposter, som Ekko har nævnt, for eksempel Carl Th. Dreyers Mindesfond. Men det har ministeren tilsyneladende valgt at se bort fra.

Joy Mogensen fokuserer på, om bestyrelsesmedlemmer har poster i foreninger og fonde, der modtager støtte af Filminstituttet, selv om filmloven rent faktisk ikke foretager den skelnen.

Ifølge lovens bogstav må man slet og ret ikke have berøringsflader med filmbranchen. Det sker for at undgå mistanke om kammerateri og inhabilitet for de personer, der udstikker retningen for det store magtcentrum, som Det Danske Filminstitut er i dansk film.

”I filmloven er inhabilitetsreglen blevet skærpet meget specifikt. Bestemmelsen udelukker ret konkret filmbranchen fra at have medlemmer i Filminstituttets bestyrelse,” har professor Frederik Waage forklaret i Ekko.

Morten Messerschmidt stillede også spørgsmål til et tredje bestyrelsesmedlem, nemlig Peter Zinck, der også er bestyrelsesformand for TV 2/Fyn. Men Zinck bliver frikendt af ministeren, da de regionale TV 2-virksomheder ikke kan søge om støtte hos Det Danske Filminstitut.

Altså igen en vurdering, der går på det økonomiske aspekt.

Underskrift kræves
Filminstituttets bestyrelsesformand Anders Kronborg har fortalt Ekko, at han ikke har været opmærksom på denne paragraf i lovgivningen.

Det har Kulturministeriet i de senere år åbenbart heller ikke været. Eller også har man set igennem fingre med bestemmelsen, fordi man har ønsket at skabe en filmfaglig stærk bestyrelse. Det sidste har Filminstituttets direktør Claus Ladegaard slået til lyd for.

Men nu skal praksis laves om, erklærer Joy Mogensen.

Fremover bliver kandidater til Filminstituttets bestyrelse bedt om at redegøre for, hvilke andre poster og erhverv, de har.

”Samtidig vil tiltrædende bestyrelsesmedlemmer forud for deres udpegning fremover skrive under på, at de agter at overholde bestemmelserne i filmloven,” lyder det fra Joy Mogensen.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko