Julian Assange på fri fod i Australien

For første gang i fjorten år er 52-årige Julian Assange tilbage i hjemlandet Australien.

I går ankom han til lufthavnen i Canberra, hvor en flok fremmødte bød ham velkommen med klapsalver. Mange hylder ham som ytringsfrihedens helt, der med livet som indsat har kæmpet for, at verdens magthavere ikke kan skjule vigtige oplysninger fra borgerne.

Andre mener, at han selv undviger konsekvenserne af meget uansvarlige handlinger.

Siden 2010 har han været forhindret i at forlade Storbritannien, fordi han og lækageorganisationen WikiLeaks, som han er stifter af, lækkede tusindvis af klassificerede dokumenter, blandt andet fra USA’s militær.

Mange vil huske den lækkede video fra en amerikansk helikopter, der skyder og dræber journalister fra nyhedsbureauet Reuters i Irak, hvorefter de skyder på et køretøj, som kommer for at hente de sårede.

Historien om lækket blev til Hollywood-filmen The Fifth Estate, hvor Benedict Cumberbatch spiller rollen som Assange.

Voldtægtsanklage
Efter lækket blev Assange eftersøgt af USA, og få måneder efter blev han eftersøgt af Interpol for voldtægt – specifikt for uden samtykke at tage sit kondom af under samleje – begået i Sverige.

Assange meldte sig selv til politiet i London, men da det i 2012 blev afgjort, at han skulle udleveres fra Storbritannien til Sverige, søgte han asyl på Ecuadors ambassade i London.

Syv år senere i 2019 blev han frataget sit asyl, og siden har han siddet i britisk fængsel.

Det førte til en kompliceret juridisk sag om, hvorvidt Assange skulle udleveres til USA, som ønskede at retsforfølge ham for de omfattende lækager, der kan have kostet menneskeliv.

Blandt andet blev afghanske informanternes identiteter ikke slørede i de offentliggjorte dokumenter, og den amerikanske stat påstår, at de siden da ikke har kunnet komme i kontakt med visse af dem.

Intet var for stort
Det første tidligere medlem af WikiLeaks til at vende sig imod Assange og vidne imod ham var den islandske hacker Sigurdur Thordarson.

Hackeren var kun atten år gammel, da han arbejdede for organisationen.

Ifølge Thordarson – som er hovedperson i en dokumentar, der kan ses på DRTV – beordrede Assange sine folk på WikiLeaks til at benytte ulovlig hacking til at skaffe de fortrolige oplysninger, der skulle lækkes.

”Vi hackede os ind i CIA, den amerikanske kongres, NASA, Ruslands efterretningstjenester, store finansselskaber, e-mails, tilhørende Assad, Obama og Sarah Palin. Intet var for stort,” sagde Sigurdur Thordarson til Ekko, da vi mødte han i april.

”Hele Julians budskab er, at folk skal være transparente og holdes ansvarlige for deres gerninger. Men han flygter selv fra sit ansvar,” sagde Thordarson.

Han understregede, at han personligt håbede på en løsladelse til Assange.

Dømt for spionage
Ikke desto mindre har de resterende medlemmer af WikiLeaks, ytringsfrihedsforkæmpere og den australske regering lobbyet entusiastisk for, at Assange skulle løslades.

Den 24. juni indgik Assange en aftale med det amerikanske justitsministerium om, at han ville erklære sig skyldig i ét tilfælde af overtrædelse af spionageloven og blive dømt til 62 måneders fængsel.

Det vil sige samme antal måneder, som han allerede havde tilbragt i et britisk fængsel, altså i praksis en løsladelse.

Det gav ham mulighed for at tage til Australien, hvor han nu er, men Assange er teknisk set en dømt kriminel i USA, og det vil kræve særlig tilladelse, hvis han vil besøge landet igen.

Assanges advokat siger til BBC, at arbejdet med Wikileaks vil fortsætte.