Kaos ved det sidste retsmøde

Striden mellem på den ene side den berømte forfatter bag bestselleren Dødevaskeren, Sara Omar, og på den anden side instruktøren Manyar Parwani og komikeren Omar Marzouk har vakt stor opmærksomhed.

Det er en sag af stor betydning for de involverede parter.

Sara Omar kæmper efter eget udsagn for at stoppe to mænd, som ifølge hende vil begå et karaktermord i form af en dokumentarfilm om forfatteren. Imens plæderer filmskaberne for, at Sara Omar forsøger at stoppe filmen, fordi de har beviser på, at hun er en løgner.

I dag fandt fjerde og sidste retsmøde sted i Retten på Frederiksberg. Opgaven for dommeren er at afgøre, hvem der har retten til de over 300 timers optagelser af Sara Omar.

Her var modsat seneste retsmøde ikke nogen vidner, men det gjorde ikke sagen mindre dramatisk.

Dramaet startede med, at dommeren afviste at lade en lydoptagelse indgå i sagen. Manyar Parwani har i det skjulte optaget Sara Omar, og den ville ifølge de sagsøgte kaste lys over land.

Men fordi optagelsen blev introduceret så sent i sagen, ville dommeren ikke lade den indgå. Og dermed henstår meget af mystikken stadig. Hvad er det for kompromitterende udtalelser, hun kommer med?

Anspændt stemning
Stemningen var fra start anspændt, men gemytterne var nogenlunde rolige i de første to timer, hvor sagens hovedpersoner for sidste gang gik i vidneskranken.

Her havde advokaterne mulighed for at stille opfølgende spørgsmål til Sara Omar, Manyar Parwani og Omar Marzouk. Instruktøren slog ligesom resten af den sagsøgte side til lyd for, at optagelserne skal være tilgængelige for offentligheden.

”Hvis optagelserne blev fremlagt, ville samtlige anklager fra modparten blive modbevist,” sagde Manyar Parwani.

Sara Omar var meget på vagt over for advokaternes spørgsmål. Parwanis advokat Asaf Mohammad Fazal spurgte flere gange ind til forfatterens beskyttelse, og om det danske politi eller PET havde haft noget med hendes sikkerhed at gøre.

Da Omar Marzouks advokat Tyge Trier kom på banen med et kritisk spørgsmål, svarede Sara Omar, at advokaten havde en skjult agenda.

Det fik igen dommeren til at hæve stemmen og kræve, at der efter bedste evne skulle svares på spørgsmålene. Det er et af sagens mange svære forhold: Den handler om det, som ikke er tilgængeligt, nemlig optagelserne.

Psykisk terror
Sagens dommer havde på forhånd udtrykt bekymring for, om advokaterne ville være i stand til at holde sig inden for den afsatte tid.

Det skabte derfor et kort øjebliks comic relief, da Sara Omars advokat Erik Nyborg inden sine afsluttende bemærkninger kunne berette, at man var et kvarter foran tidsplanen. Dernæst blev det hurtigt blodig alvor.

Erik Nyborg fremhævede undervejs, at Manyar Parwani havde kontaktet Sara Omars far. Dermed havde instruktøren ifølge advokaten bragt forfatteren i fare.

”En kurdisk patriark forsvarer ikke sin ære ved at skrive et læserbrev i Politiken,” sagde Erik Nyborg.

Den sætning fik først Manyar Parwani til at smile, men pludselig eksploderede det hele i anklager om racisme og råb, så dommeren måtte kæmpe for at holde orden. Det var svært at fange, hvem der egentlig sagde hvad.

”Det er alle de dumme journalisters skyld,” sagde Manyar Parwani, som indtil da havde været den roligste af alle i retslokalet, men nu forlod han salen ophidset.

”Lad dem se filmen!” råbte han til en ligeledes ophidset og råbende Sara Omar, før han smækkede døren. Instruktøren blev fulgt af sin søster Khaterah Parwani, der højlydt beskyldte forfatteren og hendes advokat for at udøve psykisk terror.

Sådan laves dokumentarer
Den pludselige episode faldt midt i knap så opsigtsvækkende procedurer af hovedpersonernes advokater, der opsummerede og henviste til lignende domme.

De brugte i dagens løb omtrent en times tid hver på at fremføre deres sag. Først Erik Nyborg, dernæst Asaf Mohammad Fazal og endelig Tyge Trier.

Sidstnævnte har tidligere forsvaret navnebroren Lars von Trier, da instruktøren blev beskyldt for antisemitisme efter en nazi-joke i Cannes. Advokaten repræsenterede også selskabet Plus Pictures, da Anja Olsen i Ekkos spalter kæmpede for retten til at sige nej til at medvirke i dokumentaren om ubådsmorderen Peter Madsen, Into the Deep.

”Er det et demokratisk samfund værdigt at have den her sag?” spurgte Asaf Mohammad Fazal i sine afsluttende bemærkninger og henviste til kunstnerisk frihed og ytringsfrihed. Det samme gjorde Tyge Trier, der ligeledes gjorde sagen til et spørgsmål om, hvordan dokumentarfilm fungerer.

Advokaten fortalte, at han selv har medvirket i flere dokumentarer og aldrig underskrevet en aftale om sin medvirken. Det er ikke normalen i filmbranchen, mente advokaten, og at ændre på det vil ifølge Tyge Trier være indgriben i produktionsmiljøets processer.

”Retten på Frederiksberg skal ikke skabe en helt ny retstilstand om, hvordan vi laver dokumentarer her i landet.”

Filminstituttets direktør Claus Ladegaard har dog i Ekko netop været ude med riven efter branchen, hvad angår aftaler med medvirkende.

”Der er ingen tvivl om, at dokumentarbranchen i dag ikke er på niveau, når det kommer til at lave klare aftaler. Det har vi fokus på, og det har mange af filmselskaberne fokus på. For det her skal være i orden,” har Claus Ladegaard sagt.

Et sted mellem to yderpunkter
Det blev flere gange nævnt af advokaterne, at medierne har spillet en rolle i sagen, fordi parterne har udtalt sig forskellige steder, før retssagen fik i gang.

Frihedsbrevets dækning blev citeret, mens Erik Nyborg adskillige omgange henviste til Omar Marzouks ytringer i Ekko.

”For at være helt ærlig så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes,” sagde Marzouk, der blandt de fleste er bedst kendt som komiker, sidste år.

Den sætning blev central i Erik Nyborgs afsluttende bemærkning. Advokaten mener, at udtalelsen beviser, at filmfolkene har haft slette hensigter. Ifølge dem selv ville de lave et smukt portræt af en indflydelsesrig kvinde, men opdagede undervejs en anden side.

Normalt siger man i den slags tvivlssager, at sandheden ligger et sted mellem to yderpunkter. Men efter at sagen er blevet vendt og drejet i retten, kan man ikke bebrejde, hvis nogle af mange tilhørere føler sig forvirrede.

Meget lidt står klart, så hvad vil dommeren træffe sin afgørelse ud fra?

Det finder vi først ud af efter næste uges vinterferie, hvor Retten på Frederiksberg afgiver sin dom og bestemmer om nyere tids mest omtalte film – der endnu ikke er færdig – nogensinde vil se dagens lys.