Farlig rejse til narkoens kilde

Midt i den colombianske jungle står en lille gruppe mænd og kigger nervøst på hinanden.

Det ekstremt voldelige narkokartel Clan Del Golfo er i området, og hvis de fanger gruppen det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, er det ikke til at sige, hvad der kan ske.

Gruppen består af fotograferne Morten Skov Andersen og Thomas Ravn, den tyske fixer Oliver og den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack. Foran dem står endnu en mand med et kamera.

Det er Dennis Khadem, som er instruktør og fotograf på Rathsack og narkokrigen. I serien, hvor første afsnit har premiere på TV 2 i dag, følger den tidligere jægersoldat krigen mod narko og oplever produktionen af colombiansk kokain.

40-årige Khadem har egentlig en baggrund som tilrettelægger af letbenede reality-programmer som Gustav & Linse på udebane og Live & liderlig, men også tunge dokumentarer som Det utilgivelige og Må Mathilde dø?

”Som barn var jeg fascineret af Rambo og actionhelte, og jeg har samtidig altid været meget nysgerrig. Så jeg kunne ikke sige nej til muligheden for at komme ud med en gammel jægersoldat og undersøge et farligt miljø,” fortæller Dennis Khadem.

Men midt i junglen indser han for alvor, at det ikke er en skoleudflugt, men noget af det mest risikable tv, man kan forestille sig.

”’Fuck, hvad er det, jeg har sagt ja til?’ tænker jeg. Jeg har en familie, jeg skal tilbage til.”

Dennis Khadem måtte have det ene øje på kameralinsen og det andet på udkig efter landminer under optagelserne i den colombianske jungle (foto: René Gundesbøl).

Der produceres ifølge en undersøgelse omkring 1100 ton kokain i Columbia til en værdi af 660 milliarder danske kroner om året. Det svarer til 64 procent af verdens kokainproduktion.

Før holdet tog afsted til Columbia, blev Dennis Khadem og de andre rådgivet af sikkerhedsvirksomheden Guardian. Og så skulle der ellers skaffes et utal af tilladelser – på begge sider af loven.

”Vi fik kontakt til fixeren Oliver, som havde mange års erfaring med at bevæge sig i området. Så begyndte vi ellers bare at ringe til folk, indtil vi fik fat i generalen for det hele, General Vargas, som gav os lov til at filme,” siger Dennis Khadem.

”Fixeren skaffede også på en eller anden måde grønt lys fra narkokartellet, som angivelig gav os lov til at være i deres område.”

”Men vi har ikke fået et stykke papir med ’Velkommen til’. Vi var nødt til at have blind tillid til en mand, vi aldrig havde mødt. Han kunne lige så godt have kidnappet os alle sammen og krævet en stor løsesum af vores familier.”

De farlige optagelser var lige ved at gå i vasken, allerede før de startede.

Kort før holdet skulle afsted, var Oliver sendt i forvejen for at tjekke op på sine lokale kilder, men pludselig kunne de ikke komme i kontakt med ham.

”Vi var tæt på at afblæse det hele, for vi ringede både til hans kone og alle, han kendte, men ingen kunne finde ham. Efter tolv dage ringede han så, og det viste sig, at han var blevet tilbageholdt af gangstere, fordi de troede, han var undercoveragent,” fortæller instruktøren.

”Til sidst slap de ham fri, og han virkede ikke specielt påvirket af episoden. Han havde nok prøvet det før.”

Maskeret lejemorder
Selv om det indebar en stor fare, var det afgørende for Khadem at give et fordomsfrit indblik i narkoproduktionen.

”Jeg havde brug for, at vi kunne tale med nogle af dem, der er med til at lave kokainen. Verden er ikke sort-hvid, og de her mennesker har også en historie. Hvordan ser deres liv ud?”

Derfor bestod optagelserne både af lange dage med den colombianske anti-narkostyrke og mere hemmelige sekvenser, hvor den lille gruppe er helt alene med kokabønder, narkosmuglere og sågar en maskeret lejemorder.

”Det er vigtigt, at man som seer får sympati for kokabonden og narkokureren. Og med lejemorderen håber jeg, at man kan fornemme et menneske bag den voldsomme brutalitet. Han er også i den grad fanget i et spindelvæv, han ikke kan komme ud af.”

Thomas Rathsack spørger lejemorderen, hvordan han udfører sit arbejde, når en arbejder skal straffes. Pludselig hiver han sin pistol frem, peger den direkte mod Morten Skov Andersens hoved og trykker af.

”Skydevåbnet var ikke ladt, men det var rimeligt uhyggeligt. Og Morten blev selvfølgelig chokeret. Han begyndte at smågrine, fordi han ikke kunne overskue at forholde sig til det.”

Kokain er en milliardforretning for narkokartellerne, og hærens laboratorieafbrændinger og beslaglæggelser gør ikke den store forskel (foto: René Gundesbøl).

Da holdet endelig når til Columbia, viser det sig, at kampen mod narkoindustrien er et deprimerende foretagende.

Hver gang soldaterne lander deres helikoptere i junglen og brænder et narkolaboratorium ned, bygger kartellet det lynhurtigt op igen.

Alligevel risikerer soldaterne hver gang liv og lemmer for en elendig løn.

”Det værste øjeblik under optagelserne er, da jeg sidder i en Black Hawk-helikopter med 23 soldater omkring mig. Vi bliver briefet om, at dagens mission indeholder farer for miner, snigskytter og skudveksling. Soldaterne slår korsets tegn foran sig.”

På den anden side af loven passer kokabønden sit lige så triste, men marginalt mere indbringende arbejde.

Hovedsagelig består arbejdet i at plukke kokablade, som bonden hjemme, hvor han bor med kone og fem børn, finhakker og kommer i en stor balje med cement, acetone, batterisyre og en hjemmelavet kemisk væske.

”Det stinker virkelig slemt. Vi prøvede også at smage på det, men tungen blev helt følelsesløs af bare en dråbe. Tankevækkende nok er disse ingredienser i det stof, som unge mennesker herhjemme putter i næsen hver weekend.”

Bonden og hans familie indånder dagligt stanken, og det er en udsigtsløs tilværelse.

”Deres hus er ekstremt interimistisk. Et træhus i junglen med et køkken, et gasblus og hængekøjer. Vi overnattede der, og høns kaglede hele natten, så man var ved at blive sindssyg.”

”Bonden er den lille mand. Og når du først er en del af kartellets system, kommer du ikke ud. Hvis du forsøger at flygte, finder de dig, eller også myrder de alle, du har kært,” siger instruktøren.

Skræmt fra vid og sans
Dennis Khadem var uforvarende ved at skræmme sin egen mor fra vid og sans, da han skrev hjem og spurgte, hvad hans egen blodtype var. Et ganske almindeligt spørgsmål for militæret, men ikke for bekymrede mødre.

Det tog sin tid for ham at omstille sig efter oplevelserne i Columbia, hvor filmholdet undervejs havnede i golfklanens højborg og kortvarigt blev et angrebsmål for kartellet.

”Når man har levet et liv, hvor ens adrenalin er på et helt andet niveau end hos almindelige mennesker, er det virkelig svært at komme tilbage. Det ved Thomas Rathsack alt om, og jeg oplevede det selv.”

”Jeg sov ikke meget i den første tid, og det var mærkeligt at sidde på selskabet Monday og se optagelserne, mens det største problem på kontoret var, at kaffemaskinen ikke virkede. Vi er privilegerede i Danmark.”

Thomas Rathsack er tidligere jægersoldat, og frygten var ikke til at mærke på ham under de farlige optagelser til Rathsack og narkokrigen (foto: Morten Skov Andersen).

Khadem er ikke adrenalinjunkie og sagde faktisk nej til at dække krigen i Ukraine, hvor dokumentaristen Maxim Levin døde under sine egne optagelser. Han er imidlertid ikke færdig med farerne i Columbia.

Instruktøren håber at kunne lave en anden sæson af Rathsack og narkokrigen og drømmer om at skaffe det første rigtige interview med Clan del Golfos leder, der underligt nok selv lever et trist liv, konstant på flugt fra ordensmagten.

”Jeg ville gerne spørge ham om, hvorfor han gør det. Det virker meningsløst, når han er nødt til at løbe fra det ene klamme gulv til det andet uden at kunne bruge sine mange penge. Han lever et liv utroligt langt fra gangsterne i Netflix-serien Narcos. Og så ville jeg spørge, hvordan han har det med al den lidelse, han forårsager.”

Dennis Khadem er blevet overrasket over, at narkoproduktionen er så velorganiseret.

”Både narkokureren og lejemorderen er på fast løn, og lejemorderen får desuden en bonus for hvert drab. Jeg forestiller mig en regnskabschef, der sidder et eller sted og holder styr på økonomien.”

Khadem betragter Rathsack og narkokrigen som en tematisk efterfølger til Shilas sidste chance, et afsnit af TV 2-udsendelsen Misbrug (2019), hvor han følger narkomanen Shila og hendes lidelser på tæt hold.

”Med de to dokumentarer håber jeg at vise de store konsekvenser af stofmisbrug, og det vanvittige system, man støtter, hvis man tager det. Det er hele den klamme kartelindustri, man propper i næsen. Vi har et valg, men det har menneskene i Columbias jungle ikke.”