Nekrolog: Danmarks flittigste filmjournalist

Det er stort set umuligt at opdrive oplysninger om Kim Kastrup på nettet.

Det siger noget om ydmygheden hos en mand, der vel må have skrevet flere artikler om film end nogen anden dansk journalist i de sidste 25 år.

Kim Kastrup døde onsdag den 10. februar.

Han faldt om på en gåtur ved Søerne i København. En hurtig og smertefri død, mange ønsker sig, men for familien, vennerne og alle os, der kendte Kim Kastrup som en ualmindeligt god kollega, er pludseligheden brutal.

Og hans død kom alt for tidligt. Kim Kastrup blev kun 64 år.

”Kim var på Ekstra Bladet i en menneskealder. Han elskede avisen … han havde det der særlige ekstrabladske gen for at lave de historier, som andre medier var for fine til at lave, men som vi danskere elsker at læse.”

Sådan skriver avisens chefredaktør, Poul Madsen, på sin private Facebook-side. Men en nekrolog har avisen ikke ofret på sin myreflittige medarbejder gennem en menneskealder.

Til gengæld fandt Ekstra Bladet få dage senere plads til en artikel, hvor Poul Madsen jubler over i en alder af 58 år at være blevet far igen.

Heller ikke andre medier har skrevet noget. Nyhedsjournalister, der hver dag knokler for at levere avisens kernestof, bliver sjældent værdsat efter fortjeneste.

Næse for historier
I sine mindeord glemmer Poul Madsen at nævne, at Kim Kastrup faktisk har fået den lille Cavling-pris, nemlig Kristian Dahls Mindelegat.

Det var i 1999, hvor han sammen med fem andre journalister fra Ekstra Bladet gik i clinch med indspistheden i kunstbranchen i en artikelserie med titlen Statens Klike for Kunst.

”Kim havde ikke en graverjournalists tålmodighed, men han havde en ufatteligt næse for den gode historie. Og selv om kunst dengang var et helt nyt stofområde for ham, fik han hurtigt blod under neglene,” fortæller journalist Michael Holbek, der var med til at lave serien.

Kim Kastrup levede og åndede for sit arbejde og det sociale samvær med kollegerne. Når han holdt ferie, var det gerne i Sydamerika, hvor han elskede varmen og vanviddet.

Det fine samarbejde med Michael Holbek udviklede sig til et venskab. De mødtes med jævne mellemrum og spillede billard.

”Kim var meget diskussionslysten. Vi var ofte uenige, og det kunne blive så ophedet, at Kim rev hessian af væggen. Han var skidesjov at være sammen med,” fortæller Holbek.

Fremragende håndværker
Michael Enggaard var filmjournalist for den konkurrerende avis Jyllands-Posten, men det stod ikke i vejen for, at han fik et tæt forhold til Kastrup. De fulgtes ofte ad, når Cannes-festivalen i Sydfrankrig skulle dækkes.

”Kim var en dygtig og samvittighedsfuld Ekstra Bladet-journalist. Han gik altså rundt i Cannes’ gader om natten og var altid på jagt efter stof,” erindrer Enggaard i en mail til Ekko.

På sine rejser til Cannes for at dække den franske filmfestival var Kim Kastrup altid ude på gaden for at fange gode historier om store instruktører som Nicolas Winding Refn.

”Han var ikke fin på den. Han var sindssygt godt selskab og havde den sjældne egenskab, at han ikke havde ondt i røven, når andre havde succes eller held med noget.”

”Det slår mig, at Kim aldrig – så vidt jeg ved – har anmeldt en film, selv om det var hans stofområde i mange år. Han var mest optaget af historierne i filmene og rundt om filmene – dem, der var med på rollelisten eller stod bag kameraet. Det kan jo også være en forklaring på, at han altid kom igennem til alle. Han var en virkelig fremragende håndværker og ikke nogen dommer.”

Et skridt foran
Kim Kastrup var kvik i pæren og havde ild i enden. Han blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1988 og tre år senere ansat på landets største avis, Ekstra Bladet.

Først var han på kriminalredaktionen, men siden kom han til at skrive om sin store passion: film og tv-serier.

Kastrup havde en spartansk kontorplads på avisen på Rådhuspladsen, altid på dupperne med sit charmerende smil og klar til at opsnappe en nyhed eller en kulørt historie.

Selv om han skrev for Ekstra Bladet, var Kim Kastrup en afholdt mand i filmbranchen, hvor folk som Hella Joof gerne lod sig fotografere med ham.

Da Ekko #26 i 2006 var på trapperne med et interview, hvor Mads Mikkelsen lovede Se og Hørs daværende redaktør Henrik Qvortrup bank, var Kim Kastrup naturligvis straks i telefonen for at få et eksemplar bragt ind på redaktionen.

Kort tid efter havde han skrevet en artikel med Qvortrups reaktion. Han var gerne et skridt foran andre journalister.

Men selv om han kunne være fræk som en slagterhund og arbejdede på en avis, som bestemt ikke er comme il faut i kunstkredse, nød Kim Kastrup stor respekt i filmbranchen.

Han var sådan én, de store stjerner gerne ville sidde og sludre med efter Bodil-festen.

Rørende stolthed
Knap så glad for Ekko var Kim Kastrup, da René Fredensborg ironisk omtalte ham som den ”rutinerede filmrejseskribent” i en herostratisk berømt artikel om en såkaldt journalistisk ludertur, hvor alt var betalt af filmselskabet.

Men det var hurtigt glemt igen, og da den første Ekko Shortlist Awards løb af stablen i 2014, dukkede Kim Kastrup op med et varmt klap på skulderen.

”Du har skabt noget kult,” sagde han anerkendende til mig, og det var tydeligvis ikke kun, fordi hans nevø – instruktøren Aske Bang – havde vundet en af priserne.

Det blev en lang nat på et værtshus, og det var rørende at opleve, hvor stolt Kim Kastrup var over Aske Bang. Kim fik ikke selv børn, men han så Ib Kastrups – tvillingbroren og manuskriptforfatteren – børn som sine egne.

Aske Bang flankeret af sin far Ib Kastrup (tv.) og onkel Kim Kastrup (th.), som har henholdsvis skrevet og været med til at producere Robert-vinderen Silent Nights fra 2016.

”Kim og jeg var meget tætte. Da jeg var atten år, flyttede jeg ind i hans store lejlighed på Nørrebro,” skriver Aske Bang i en sms.

”Jeg elskede at bo der, og derfor gik der ti år, før jeg flyttede ud igen. Kims lejlighed blev i alle årene brugt som filmkontor, klippesuite og også location til nogle af mine film.”

”Kim var large som ingen anden. Han brokkede sig aldrig, selv om vi nogle gange festede til klokken 7 om morgenen. Han elskede bare, at hans lejlighed var fyldt med liv og unge filmskabere.”

Onklen stillede altid op, når Aske Bang havde brug for en hånd med en gratisproduktion.

Han spiller kunde hos den prostituerede i debuten Dværgen og luderen, og han er transvestit i gennembrudsfilmen Ladyboy, som pt. ligger på en fornem ellevteplads blandt mere end 1100 film på All Time Shortlist.

Aske Bang vil dedikere sin kommende spillefilmdebut, Welcome to the Moon, til onklen, der investerede 120.000 kroner i filmen.

Henvist til SoMe
Kim Kastrup skrev sin sidste artikel den 1. februar.

Den handler om en amerikansk teenagepige, der har vakt opsigt på TikTok med en video. Moren tog et billede af hende i en fodgængerovergang, og først da pigen kom hjem og betragtede billedet, opdagede hun, at selveste Paul McCartney står ved siden af hende.

Det var den type historier, Kim Kastrup endte med at lave, efter at Ekstra Bladet stoppede med at betragte film som et væsentligt nyhedsområde.

Det lykkedes han at holde fast i sine elskede reportagerejser til Berlinalen og Cannes-festivalen, indtil også de blev sparet væk.

Med Kim Kastrups bortgang mister vi således ikke bare en kollega, men også en filmjournalist af den gamle skole med celluloid i blodet.

Kim Kastrup knæler på Hollywood Walk of Fame ved stjernen for en af sine yndlingsinstruktører: Martin Scorsese.