Kim Ki-duk er død med coronavirus
Den sydkoreanske mesterinstruktør Kim Ki-duk er død i en alder af 59 år som følge af komplikationer af coronavirus.
Det skriver førende branchemedier som Deadline Hollywood og Variety på baggrund af nyheder fra asiatiske medier og lokalmedier i Letland, hvor instruktøren er gået bort.
De citerer den russiske dokumentarinstruktør Vitaly Mansky, der bor i Letland og står for festivalen ArtDocFest. Sydkoreaneren blev behandlet for coronavirus i det baltiske land, hvor han angiveligt ansøgte om borgerskab.
Kim Ki-duk var en af de store instruktører i den internationale kunstfilmverden.
Han har vundet priser på de største festivaler i Cannes, Venedig og Berlin for sine eksperimenterende og kontroversielle film.
Instruktøren vandt i 2012 Guldløven i Venedig for Pieta, der herhjemme blev vist som månedens film i Cinemateket. Det blev heller ikke til bred biografdistribution for de sex- og voldsudforskende Moebius og One on One, der blev vist på Cph Pix i henholdsvis 2014 og 2015.
Kim Ki-duk skabte film til et smalt publikum, men var en af de mest kompromisløst opfindsomme instruktører fra sin generation af dygtige, sydkoreanske filmskabere.
Makabre fiskekroge
Den anerkendt auteur blev født i den sydkoreanske provins Bonghwa og ville have fyldt 60 år den 20. december.
Kim Ki-duk studerede i Paris i starten af 1990’erne og vendte efterfølgende hjem til Sydkorea. Her debuterede han i 1996 med den kritikerroste Crocodile, hvor en kvinde med selvmordstanker og en voldelig kriminel danner et særligt bånd.
Det internationale gennembrud fik han i 2000 med den hårrejsende The Isle, der huskes for makabre scener – ikke mindst, når den kvindelige hovedperson bruger fiskekroge på en noget anden måde, end de er tiltænkt.
På det tidspunkt stod det klart, at Kim Ki-duk i sine film havde et særligt fokus på martrerede mennesker ude af stand til at vise følelser på en sund måde – der også kan tolkes som en kommentar til det koreanske samfund.
Efterfølgende lavede Kim Ki-duk dog sine mest fascinerende værker, hvor det minimalistiske billedsprog får tilført eksistentielle betragtninger.
Instruktørens mest kendte film er Forår, sommer, efterår, vinter … og efterår, der fortæller en cyklisk historie fra et buddhistisk perspektiv. Den overjordisk smukke film fra 2003 bruger tidens simple fremdrift til at fortælle en historie om at vokse op.
Bin-jip – Tomme huse fra 2004 handler om en mand, der bryder ind i folks huse, men uden at stjæle noget. På den måde møder han en hjemmegående kvinde, som han skaber et specielt forhold til.
Som alle Kim Ki-duks film bliver metafysiske tanker og rå kropslighed blandet i et fascinerende portræt af ødelagte mennesker.
Kvinder som ludere
Kim Ki-duk var en særdeles produktiv filmskaber, der oftest stod bag mindst en film om året. Som instruktør er han krediteret for 25 titler.
Hans anden film fra 2004, Samaritan Girl, skaffede ham instruktørprisen i Berlin for historien om en ung prostitueret kvinde, der er i konflikt med sin far.
I 2011 lavede han dokumentaren Arirang, der handler om hans egen karriere som instruktør. Filmen vandt prisen i konkurrencen Un Certain Regard på Cannes-festivalen.
Kim Ki-duk blev undervejs i karrieren kritiseret for sine grænseoverskridende film, hvor kvinder ofte er ludere. Feminister har da også anklaget ham for at nære et had til kvinder.
I 2017 blev instruktøren anklaget anonymt af en skuespiller, som hævdede, at Kim Ki-duk havde slået og presset hende til en sexscene under optagelserne af Moebius.
Året efter beskyldte flere kvinder ham for overgreb, og han endte med at betale en bøde for vold. Men han blev ikke dømt for seksuelle overgreb.
Hans sidste film blev den russiske Dissolve, der handler om to kvinder, som løsriver sig fra deres traditionsbundne familier.
Kommentarer