Klimaproblemer trækker kunstnere til Grønland

Hvad har filminstruktøren Annette K. Olesen tilfælles med musikeren Tina Dickow, forfatter Hans Jakob Helms og den islandske forfatter Yrsa Sigurðardóttir? Ikke meget – men alligevel. De har alle sammen anvendt Grønland som kulisse i deres kulturelle produktioner.

Annette K. Olesen er i Grønland for at præsentere sin nye film Skytten, der har Grønland som et underliggende tema og handler om en geofysiker og skarpskytte, der tager miljøsagen i egen hånd. Olesen mener, at klimaforandringer, som er særligt aktuelle i Arktis i disse år, spiller en stor rolle for kunstneres valg af Grønland som kulisse.

”Det, der i øjeblikket sker i Grønland og hele det arktiske område, påvirker resten af verden. Når danske kældre står under vand, eller der opstår en oversvømmelse i Bangladesh, så relaterer det sig gennem en lang række af kædereaktioner blandt andet til nedsmeltningen af indlandsisen,” siger instruktøren, som er inviteret til Nuuk af NAPA – Nordens Institut i Grønland.

Ryster vores selvforståelse
Når isen forsvinder, er der adgang til råstofferne – og dermed konflikterne. Og for kunstnere er det naturligt at beskæftige sig med tendenser, der er oppe i tiden.

”Hele klimaspørgsmålet viser også noget andet,” siger Annette K. Olesen.

”Vi har i mange år haft den opfattelse, at vi kunne kontrollere naturen. Især de sidste 150 års industrialisering er en eksponent for denne tankegang. Men de aktuelle klimaproblemer viser, at det forholder sig omvendt: Vi er underlagt naturen. Det er en enorm spændende problemstilling at arbejde med, fordi det grundlæggende ryster vores selvforståelse.”

Man skal selvfølgelig heller ikke skal glemme, at det er muligt at tage fantastiske naturbilleder i Grønland, der er med til at gøre en film endnu mere storslået og dramatisk. Det giver nogle helt andre visuelle muligheder, fremhæver Annette K. Olesen:

”Der er i det grønlandske landskab både en helt fantastisk skønhed og samtidig en kæmpe brutalitet. En problematik, som min film også symbolsk spiller på.”

Derudover er hun heller ikke i tvivl om, at hele det arktiske område bliver et endnu større must for kunstnere fremover, også uden for Skandinavien og Europa.

”Problemstillingen om klimaforandringer forsvinder ikke. Den bliver kun mere hot.”

Flere scener fra Grønland
Modsat hos det danske anmelderkorps bliver Skytten godt modtaget i Grønland.

En af deltagerne til arrangementet med Annette K. Olesen i kulturhuset Katuaq i Nuuk er journalist Mads Ullerup fra KNR (Grønlands pendant til DR). Han hæfter sig særligt ved filmens gode dilemmaer, den fine fortælling og stærke skuespillerpræstationer – ikke mindst af Trine Dyrholm, som på en karakterfyldt måde får illustreret de presseetiske dilemmaer, hun i rollen som en idealistisk journalist bliver sat i.

Omvendt drypper KNR-journalisten også lidt malurt i bægeret. Han savner flere scener fra Grønland.

”Det vil uden tvivl gavne filmen, hvis en del af handling foregik heroppe. På den måde kunne man måske få en bedre forståelse for Kim Bodnias vanvittige handling, og hvorfor han brænder så meget for miljøsagen, da klimaforandringerne sker i Grønland. Det ville uden tvivl have styrket filmen,” mener Mads Ullerup.

Globale klimaforandringer
Skyttens oprindelige tema fra filmen af samme navn fra 1977 er den konkrete grund til, at Annette K. Olesen beskæftiger sig med Grønland.

I den oprindelige film med Jens Okking var det højaktuelle energi-spørgsmål atomkraft. I dag er det de globale klimaforandringer. Og når Olesen spurgte miljøfolk og journalister med miljø som speciale, pegede de alle sammen i den samme retning: Grønland.

”Da vi begyndte at opdatere manuskriptet for to år siden, var Grønlands rolle endnu slet ikke så synlig og aktuel, som det er nu på grund af råstofferne,” forklarer Annette K. Olesen, som gerne vil understrege, at filmen ikke er et indlæg i forholdet mellem Grønland og Danmark. Et spørgsmål, som hun ofte er blevet mødt med.

”Jeg kan godt se, hvorfor den forventning opstår, for der er mange følelser forbundet med forholdet mellem os. Men det kunne lige så godt have været den svenske regering, der i fællesskab med USA havde købt sig ind på et oliefelt i Nordøstgrønland. Det er vigtigt for mig at understrege. Emnet er globalt.”

Mere end flot natur
Filminstruktøren erkender, at den store interesse for Grønland ikke primært er rettet mod Grønland som samfund, men hvad det betyder for kloden, når indlandsisen smelter.

Personligt kunne hun sagtens forestille sig at lave en film, der tog udgangspunkt i Grønland. Efter et par ophold i Menneskenes Land, som det arktiske land også kaldes, fandt hun ud af, at det store vidtstrakte land har meget mere at tilbyde end en flot natur.

”For når man bevæger sig i den kæmpe store grønlandske natur, føler man sig meget lille og enormt ydmyg. Og derfor kommer man meget nemt til at tænke på, hvordan de lokale inuitter i århundreder har kunnet overleve i et sådant barskt klima og natur,” kommer det fra Annette K. Olesen.

Hun har fået flere ideer til menneskelige historier de få gange, hun har været i Grønland, end alle de gange, hun har spadseret rundt i Paris.

Men trods mange gode emner til en historie er det ikke nok, hvis man ønsker at lave film i Grønland. Økonomien skal også være på plads. Det erfarede hun på den hårde måde, da Skytten skulle realiseres.

Billigere flybilletter til Grønland
I Skytten er der flotte panorama-scener fra den grønlandske natur og kælvende isfjelde. Men filmholdet har ikke selv taget billederne – de er købt. Det ærgrer Annette K. Olesen.

”Det var ellers meningen, at der skulle filmes et par scener med Kim Bodnia i Grønland, men det ville have kostet op mod en halv million kroner – måske mere. Det var der ikke plads til i budgettet,” siger instruktøren, der opererede med et internationalt set beskedent budget på 18,2 millioner kroner.

I den forbindelse har Annette K. Olesen en klar opfordring til de grønlandske politikere:

”Prisen på en flybillet til Grønland skal ned, hvis udenlandske filmhold skal derop. Hvis dette sker, vil det uden tvivl betyde flere film med grønlandsk natur og måske på sigt i samproduktion med grønlandske filmfolk og skuespillere. Det vil have en stor branding-værdi for Grønland, som vil være en uvurderlig værdi for landet ude i den store verden.”