Kommunen siger nej til Ukendt Kunstners Grav

Filminstruktøren Carina Randløv har ihærdigt forsøgt at få den afdøde kulturspasmager Knud Pedersens sidste projekt, Ukendt Kunstners Grav, gjort til virkelighed.

Hun har sendt forslaget om at anlægge en falsk grav, hvor der på gravstenen står skrevet ”Ukendt Kunstners Grav” foran Statens Musem for Kunst til Københavns Kommune.

Men nu har forvaltningen for Byens Drift afvist projektet. 

”Normalt findes der ikke gravsteder i byens parker, og for brugere af parken, og som ikke kender baggrunden for kunstværket, vil det måske forekomme ubehageligt at blive konfronteret med et gravsted et sted som normalt ’bare’ er en park,” skriver Ole Suadicani, der er fagansvarlig hos Byens Drift.

”Gravsteder hører til på kirkegårde vil mange sikkert mene. For at undgå denne unødvendige konfrontation kan vi ikke anbefale etableringen,” konkluderer Ole Suadicani.

Det uopnåelige
Knud Pedersen udfordrede den traditionelle kunstopfattelse med provokerende Fluxus-events, ligesom han drev gæk med det etablerede system – fra kongehuset til NATO.

Det kan man se i Carina Randløvs dokumentar Det Uopnåelige, der følger med det aktuelle nummer af Ekko. Filmen tegner et muntert portræt af anarkisten og kommer ind på nogle af hans omkring 1000 projekter, hvoraf mange kan betegnes som uopnåede.

Et af de umiddelbart realiserbare var etableringen af Ukendt Kunstners Grav foran Statens Museum for Kunst. Med det ville Pedersen sætte fokus på de mange kunstnere, der – ligesom han selv – aldrig bliver anerkendt.

Pedersen nåede ikke at gennemføre projektet inden sin død forrige år, og nu er Carina Randløv gået videre med det. Men med kommunens svar ser altså heller ikke det projekt ud til at blive til noget.

Over for Ekko uddyber den ansvarlige for Byens Drift begrundelsen.

”Vi prøver at sætte os i brugernes sted. Det ser ud som et gravsted. Det vil blive meget kryptisk for rigtigt mange mennesker, især dem som ikke går hen og nærlæser sådan nogle ting,” siger Ole Suadicani og fortsætter:

”Desuden har vi lige for 22 millioner kroner fået lavet en ny have, som vi ønsker at fastholde i sit arkitektoniske udtryk uden kunstværker eller andet i.”

Pis i kog
Dette argument sætter Carina Randløvs pis i kog, som hun selv udtrykker det. 

”De mennesker, som har truffet beslutningen, er gået helt galt i byen. De prøver at sætte sig i brugernes sted, men det kan man jo ikke, når vi taler om kunst. Kunst skal udfordre og ikke tænke på, hvad brugeren vil have,” siger Carina Randløv til Ekko.

”Værket ville kunne rejse spørgsmål ved idéen om det at være kunstner. Vi kender alle de ukendte grave, og vi kender betegnelsen ’kendt’ eller ’ikke-kendt’ kunstner,” lyder Randløvs argumentation.

”At lave et gravsted med placering foran Statens Museum for Kunst vil få publikum til at reflektere over kunstneren som fænomen inden eller efter et besøg i de etablerede kunstneres sale. Hvem bestemmer, hvem der skal være kendt?”

Vil ikke give op
Trods afslaget nægter Carina Randløv dog at give op. Hun har sendt en anke til den ansvarlige for Byens Drift og samtidig oprettet en Facebook-side for folk, der ønsker at bakke op om projektet.

Randløv er også gået i gang med at lede efter et andet sted, hvor kunstværket kan blive sat op.

”Men det skal ikke være på en kirkegård, for så går idéen jo fløjten. Det er et kunstværk, ikke en autentisk grav,” siger Carina Randløv og tilføjer:

”Knud Pedersen gnægger nok i skægget over, at det projekt, som han faktisk selv troede kunne blive til noget, i stedet endte med at ramme en absurd mur i systemet.”