Nyhed
15. feb. 2018 | 07:11

Premiere: Kom og mød Idioten

Foto | Agapi Triantafillidis
Thomas (Mohamed Ali Osman) er god til at lege med børnene, men bliver mobbet af de voksne kolleger i børnehaven Solstrålen.

Banebrydende webserie om voksenmobning blandt pædagoger kan nu streames på Filmmagasinet Ekkos hjemmeside.

Af Nicki Bruun

Det hele starter godt, da Thomas bliver ansat som pædagog i børnehaven Solstrålen, hvor hans barnlige sind gør ham til et hit blandt børnene.

Men der går ikke længe, før Mads Riisoms satirisk-psykologiske webserie Idioten dykker ned i pædagogikkens mørke dybder.

Efter at have begået en fejl bliver Thomas nemlig groft voksenmobbet af sine kolleger.

Alle seks afsnit af Idioten kan nu ses eksklusivt her.

Det er første gang, at en serie har fundet vej til Filmmagasinet Ekko hjemmeside, der er kendt som hjem for kortfilm med onlinehitlisten Ekko Shortlist. Vi er glade og stolte over at kunne præsentere Idioten, der er blevet lavet for nul kroner og en masse passion.

Hovedrollen som Thomas spilles af Mohamed Ali Osman, men rollelisten tæller også etablerede navne som Bodil-vinderen Patricia Schumann, Tina Gylling Mortensen og Ole Boisen.

Trailer: Idioten

Kommentarer

Idioten i Ekko #77

Alle afsnit af webserien Idioten kan ses eksklusivt her.

Læs om tilblivelsen af Idioten i det nye nummer.

Magasinet kan købes i kiosker eller bestilles her.

© Filmmagasinet Ekko