Shortlist: Tronstolen vakler under Ladyboy

In absentia betyder ”i fravær”, men David Metz’ kombinerede ungdoms- og kupfilm af samme navn har været alt andet end fraværende for Ekkos læsere i den forløbne uge.

Den vitale film går direkte ind på andenpladsen af top 10 og får følgeskab af Niels Holstein Kaas knugende udflugtsdrama Sidste weekend, som erobrer femtepladsen. Aske Bangs Ladyboy er nummer et for syvende uge i træk, men med to så stærke, fremstormende film er det spørgsmålet, om damedrengen må abdicere i næste uge.

I det hele taget har det været en halvdårlig uge for Aske Bang.

Hans musikvideo The Timber Will Fall falder fra andenpladsen og ned på fjerdepladsen, mens Brødrene Olsen-komedien Fly On the Wings of Love, som han har instrueret med Allan Hyde, ryger helt ud efter fire uger på top 10 (men den fortsætter som andre film på All Time Shortlist, der i modsætning til den ugentlige top 10 er en rangering af filmene på baggrund af deres samlede popularitet i den tid, de har været i spil).

En fin gestus
Johannes Picos fascinerende Sammen for evigt holder tredjepladsen for fjerde uge i træk, mens dokumentarperlen Otgon,om en lille pige med store ambitioner, går en enkelt plads frem til sjettepladsen.

Endnu mere fremgang er der til den charmerende kærlighedskomedie Alting, der i sidste uge lige akkurat krøb ind på tiendepladsen, hvilket instruktøren Renee Tyle Petersen fejrede med en hilsen til skuespillerne og alle dem, der har fremhævet filmen i Shortlist-kommentarfeltet. En fin gestus.

I denne uge er der endnu mere at fejre, for Alting springer op på ottendepladsen og understreger dermed en tendens: Det er svært at komme ind på top 10, men er man først kommet ind, bliver man båret yderligere frem af den opmærksomhed, som det i sig selv skaber at være på top 10.

Astronaut mangler ilt
Det samme skete for nogle uger siden for Nikolaj Feifers eksistentielle rumrejse Junk Love, men nu ser astronauten ud til at mangle ilt i sit rumskib, der daler tre pladser til en syvendeplads. Sidsel Møller Johnsens Mellem træerne sitrer måske på sidste vers på niendepladsen, og så behøver jeg vel ikke sige, at Patienten på mirakuløs vis lever videre på tiendepladsen.

Én uge mere og så har Cecilie McNairs fedme-debatterende drama ligget de maksimale tretten uger på top 10 – en ære, den i så fald vil dele med Ask Hasselbalchs Vilddyr.

Komedien Bjørneliv, den politiske Ignorance og den innovative musikvideo The Ball and the Wall bobler videre, og der er især grund til at lægge mærke til sidstnævnte, som ville være kommet ind på top 10, hvis der ikke havde været en regel om, at højst to boblere kan komme ind pr. uge. Måske samler den nok points ind i denne uge?

Hjælp, bedemanden kommer!
Mens mange mennesker har trukket stikket ud og nyder sommerferien i fulde drag, må det være på sin plads at forkæle dem, der på trods af varmen er tro mod Ekko Shortlist og følger ivrigt med.

Derfor har vi i denne uge fundet noget af det bedste, vi kan præsentere på Ekko Shortlist, og det bliver uhyre spændende at se, hvilke af de tre nye boblere der vil klare sig bedst.

Fra The Animation Workshop i Viborg kommer The Backwater Gospel med ikke færre end elleve festivalpriser i ryggen. Da bedemanden ankommer til western-byen Backwater, skulle det ifølge sagnet betyde døden. Men ingenting sker, og så bryder helvedet løs.

”Stærkt inspireret af to death country-bands og deres fælles referencepunkt Biblen, i særlig grad Det gamle Testamente, har jeg forsøgt at lave en film, der med sort humor og kraftig stilisering behandler temaer som ’personligt ansvar’, ’flokmentalitet’ og ’religion’,” skriver instruktøren Bo Mathorne til Ekko og fortsætter:

”Det er en dødedans i Sergio Leones ånd, indsvøbt i et ligklæde af drukkenskab, vold og religiøse under- og overtoner. Det er også et forsøg på at gøre op med de mange dogmer, der hersker inde for 3D-animation. Jeg vil vise, at det unge medie har andet end Pixar og Dreamworks i sig, og at det ikke kun egner sig til at fortælle historier om søde dyr for hele familien.”

Ingen animationsfilm har endnu hittet på Ekko Shortlist, så få for dælen set denne drabelige satire og giv den mange stjerner!

Sjælden magisk-realisme
Religion spiller også en central rolle i Fili Seiferts symbolmættede drama Trold om en trettenårig pige, der under sin strengt religiøse fars tyranni udsættes for seksuelle overgreb. Hun overlever i kraft af sin egen tro og vennen Sigurd.

”Trold er udsprunget af de mange frygtelige historier, der har set dagens lys, hvor børn er blevet misbrugt af voksne,” skriver Fili Seifert, der både har instrueret, skrevet manuskriptet og produceret filmen. ”Hvordan overlever man som et helt menneske et så krænkende, voldeligt, fysisk og psykisk overgreb?”

Det er en utrolig barsk, men samtidig meget smuk film, der har et tårnhøjt ambitionsniveau. Den forener noget så socialrealistisk som seksuelt misbrug med magisk-realisme og ligner ikke noget, man har set i dansk film i mange år.

”Trold er i bund og grund en symbolsk historie om tilgivelse og tilgivelsens nødvendighed, når man skal overleve livets helt store smerter,” skriver 38-årige Fili Seifert, der til daglig arbejder som klipper i tv-branchen og har en række kortfilm bag sig.

Far ved et tilfælde
Ugens tredje og sidste nye bobler, Dicte, er en dokumentarfilm, der vitterlig er optaget, mens de uforudsigelige begivenheder udspiller sig. Filmen starter, da den 23-årige drengerøv Simon får et opkald fra en kvinde, han har haft et one-night stand med. Hun fortæller, at hun er gravid med deres barn!

Simon er en del af instruktøren Jesper Dalgaards vennekreds fra opvæksten i Thy, og pludselig står Dalgaard med muligheden for at lave sin første film.

”Det er først og fremmest en procesfilm og en kærlighedserklæring til mine venner,” skriver Jesper Dalgaard i en mail og forklarer, at den store udfordring var at træde i karakter som instruktør.

”Det kunne føles som et overgreb på vores venskab. Netop de venner i Jylland, jeg havde rejst fra, fordi jeg ville lave dokumentarfilm, var jeg ironisk nok nu i gang med at lave en film om. Vi måtte stole på den gensidige tillid, hvor den kompromisløse fortælling kunne sætte os i ubehagelige situationer.”

Dicte har skaffet den i dag blot 23-årige Jesper Dalgaard ind på Den Danske Filmskoles dokumentarlinje, hvor han starter efter sommerferien. Og det forstår man godt, for Dicte er en både morsom og rørende beretning fra det virkelige liv, som leder tankerne hen på Woody Allens kloge udsagn: ”Life is messy.”

Der er kort sagt lagt op til en rigtig herredyst om hvert eneste view og hver eneste stjerne, som læserne kan nå at afgive, inden vi næste mandag klokken 12 offentliggør en ny top 10 sammen med Shortlist-bestyrerens reportage.