Ekko Film Cup: Kønskamp og flyttedag
Efter fire år på Avedøre Stadion holder Ekko Film Cup flyttedag og rykker tættere på byen, når sjette udgave af filmbranchens prestigiøse fodboldturnering, arrangeret af Filmmagasinet Ekko, løber af stablen fredag den 29. august klokken 14.00.
Det sker hos Valby Boldklub, Værkstedvej 56, i den københavnske provins. Den er valgt for at tækkes publikum med sin geografiske nærhed til byen. Og måske, fordi de mindre baner kræver mindre løberi, både fra mål til mål, men vigtigere endnu: ud til fadølsanlægget og klubhuset, hvor efterfesten finder sted.
Igen i år er der prominente stemmer i kommentatorboksen, hvor skuespiller Bjarne Henriksen, der viste sin fodboldbegejstring som driverten Mogens i kultfilmen Let’s Get Lost, skal sætte ord på løjerne sammen med en medkommentator.
Den iltre indpisker
Fadøllene sørger turneringens hovedsponsor FAF igen for – filmmedarbejderforeningen, der samtidig har stolte traditioner på grønsværen, efter at de i fjor blev det andet hold til at genvinde det uofficielle DM i filmfodbold med en finalesejr over Nordisk Film.
Nordisk Film får mulighed for at revanchere det smertelige finalenederlag, når de allerede i gruppespillet tørner sammen med FAF, der igen føres an af den pågående angriber/filminstruktør Kenneth Kainz og den iltre indpisker på trænerbænken, filmfotograf Henrik ”Buller” Jongdahl (se alle holdlisterne efter artiklen!).
Fra Nordisk Film kan nævnes Dirch-producer Mikael Rieks, holdleder og pålidelig målmand, instruktør Michael Noer, der forevigede den første Ekko Film Cup på film, og ikke mindst den tidligere Superliga-spiller og nuværende træner for GVI i 2. division Søren Fjorting.
Produktionen.dk, der blandt andet sørger for pavilloner, er uomtvistelig underdog i denne dynamitpulje på tre hold, hvoraf to går videre til slutkampene.
Drøn af en åbningskamp
Også i gruppe 1 er der meget på spil, når Zentropa skal forsøge at tilbageerobre den fodboldtrone, de har siddet på to gange før.
I år hviler der dog et særligt tungt ansvar på skuldrene af superteknikeren Charlie Medina med tilnavne som ”Messi” og ”Maradona”. Filmselskabet må nemlig klare sig uden deres anden store stjerne – skuespiller, driblekonge og målmager Cyron Melville. Til gengæld kan de glæde sig over, at Det Danske Filminstitut ikke er der til at holde skærpet tilsyn med dem, efter at instituttet er taget på medarbejderudflugt og i stedet forbereder sig frem mod Ekko Film Cup ’15.
Melville er dog med i Valby, for der er en new kid in town, og debutanterne Meta Film har som en anden oliesheiks nyrige legetøj købt voldsomt ind og ligner en farlig outsider. Foruden Melville, der skal op mod sit gamle hold i turneringens drøn af en åbningskamp, lægger man mærke til instruktør Kasper Barfoed og skuespillere som Jon Lange og Allan Hyde, turneringens bedste bud på en Luis Suarez, hvis han er lige så bidsk som i True Blood.
Og så er der en vis Christian ”Krølle” Nielsen, tidligere Superliga-spiller for FC Nordsjælland og den altoverskyggende profil på det Cosmo-hold, der vandt jomfru-udgaven af Ekko Film Cup i 2009.
Alle øjne vil være rettet mod de to hold i gruppen, som også tæller SF Film, en dark horse med mange ubekendte kort, for eksempel anfører Nico Bille med kælenavnet ”Skraldemanden”, ”den lille tykke” Lars Hauch og pigerne ”Labre Laura” og ”Godte Charlotte”. Endelig er der filmmiljøet Skofabrikken (Fridthjof Film, Postyr og Gi’ Lyd), hvor Rasmus Heide på ny agerer sikker sidste skanse i målet.
Kvindekvote og pigecomeback
Spillestedet er ikke den eneste nyhed i årets turnering, der også introducerer en ny regel: kvindekvoten.
I tillæg til den for længst knæsatte regel om, at pigemål tæller dobbelt, stilles der nu også krav om, at mindst én af de syv spillere på banen skal være kvinde. Alternativet er at spille med en mand i undertal. Måske ikke nok til at bestå en Bechdel-test, men det er da en start …
Om det er denne regelændring, der har lokket turneringens lyserøde darlings Girls United, udgjort af kvinder fra filmbranchen, til at gøre comeback, er uklart. Men tilbage er de under alle omstændigheder.
Holdet, der tidligere har markeret sig ved at stille med to målmænd, ryge i taberfinalen to gange og stjæle vandrepokalen og indgravere deres navn på listen over vindere, har godt nok flere mænd med end tidligere set.
Hele ni ud af de atten udvalgte, der altså skal kæmpe særdeles hårdt om spilletiden på turneringens største hold, har et Y-kromosom. På holdlisten finder man blandt andre filminstruktør Asger Leth og skuespiller Kenneth M. Christensen, der skal skifte både boldstørrelse og legemsdel efter rollen som håndbold-Andreas i Arvingerne.
Talent-tvekamp
Girls United er i gruppe med et spændende ASA Film-mandskab, der ledes af direktøren for det hele, Henrik Møller-Sørensen. Desuden er Sebastian Klein, hvis far var notorisk fodboldhader, tilbage, efter at han som få evnede at vinde publikums gunst for to år siden.
Skuespillerne Emilie Semmelroth, den danseglade eksbingovært Joakim Iversen og Ahmad El-Ali står også på holdkortet. Sidstnævnte har en fortid i 2. division. Og så er der komponist og skuespiller Jeppe Kaas, bror til Nikolaj Lie ditto.
Gruppe 2 byder også på et drabeligt arvefjendeopgør mellem talentfabrikkerne Den Danske Filmskole og Super16.
Filmskolen fik håneretten med en 4-1-sejr for to år siden, og Super16-formand Emil Dinsen, hans Shortlist-aktuelle navnebror Emil Falk og resten af Super16-holdet vil uden tvivl tørste efter revanche. De agter dog tilsyneladende at spille med seks mand, idet der ingen piger er blandt de forhåndsudtagne.
Filmskolens hold tæller blandt andre den markante Shortlist-instruktør Aske Bang og har spillere fra samtlige linjer på skolen.
Hyggebold
Endelig er der gruppe 4, hvor værterne Ekko føres an af chefredaktør Claus Christensen, der endnu ikke helt har formået at få sit hold til at spille som forbilledet Barcelona. Det hidtil bedste resultat er en semifinale i 2012.
I år stiller man med et hold af skriverkarle, heriblandt René Fredensborg, der sikkert vil udfordre spillets grænser med sin uforudsigelige gonzostil. Journalisterne suppleres blandt andre af instruktør Jonas Elmer, som Ekko i sin tid hvervede ved at hjælpe ham med den forsinkede dvd-udgivelse af Let’s Get Lost. Til gengæld er der tvivl om eks-proffen Peter Rewers’ deltagelse.
Miso Film vil tilsyneladende spille i undertal efter kun at have forhåndsudtaget seks mænd. Det mest markante navn er skuespilleren Søren Malling, en passioneret FCK-fan, der nok skal holde holdkammeraterne i ørerne og uddele opsange, hvor de kræves. Producerne Jonas Allen og Christian Potalivo er blandt profilerne på holdet, der i fire forsøg aldrig er kommet længere end kvartfinalerne.
Endelig er der Danske Dramatikere med navne som Jannik Tai Mosholt, Andreas Garfield, standupperen Jacob Tingleff og sidste års stærkeste kvindelige spiller, Jenny Lund Madsen. Dramatikerne debuterede i 2013 og slap ikke videre heldigt fra det med tre nederlag, blandt andet med en 0-4-lussing fra Ekko, som de nu kan få revanche imod.
Tilskuere er mere end velkomne på Valby Boldklubs baner (Værkstedvej 56) tæt ved Grønttorvet, hvor Ekko skruer op for det sociale samvær og lægger trykket på ”hygge” frem for ”bold” med grillmad og to dj’s, der forhåbentlig i samspil med den bekvemmeligere geografi kan holde festen kørende indtil den lyse morgen.
Åbningskampene går i gang klokken 14.00, og der er finale omkring klokken 18.20.
Lodtrækning til Ekko Film Cup '14
Gruppe 1
Zentropa
Meta Film
Skofabrikken
SF Film
Gruppe 3
FAF
Produktionen.dk
Nordisk Film
Gruppe 2
Girls United
Super16
Filmskolen
ASA Film
Gruppe 4
Miso Film
Filmmagasinet Ekko
Danske Dramatikere
Kampprogram
Gruppespil
14.00: Zentropa – Meta Film (Bane 1)
14.00: Skofabrikken – SF Film (Bane 2)
14.20: Girls United – Super16 (Bane 1)
14.20: Filmskolen – ASA Film (Bane 2)
14.40: FAF – Produktionen (Bane 1)
14.40: Miso Film – Ekko (Bane 2)
15.00: Zentropa – Skofabrikken (Bane 2)
15.00: SF Film – Meta Film (Bane 1)
15.20: Girls United – Filmskolen (Bane 2)
15.20: Super16 – ASA Film (Bane 1)
15.40: FAF – Nordisk Film (Bane 2)
15.40: Miso Film – Dramatikerne (Bane 1)
16.00: Zentropa – SF Film (Bane 2)
16.00: Meta Film – Skofabrikken (Bane 1)
16.20: Girls United – ASA Film (Bane 2)
16.20: Super16 – Filmskolen (Bane 1)
16.40: Produktionen – Nordisk Film (Bane 1)
16.40: Ekko – Dramatikerne (Bane 2)
Trøstefinaler
17.00: Nr. 3 Gruppe 1 – Nr. 3 Gruppe 2 (Bane 2)
17.00: Nr. 3 Gruppe 3 – Nr. 3 Gruppe 4 (Bane 1)
Kvartfinaler
17.20: Vinder gruppe 1 – Nr. 2 gruppe 2 (kamp A) (Bane 1)
17.20: Vinder gruppe 2 – Nr. 2 gruppe 1 (kamp B) (Bane 2)
17.40: Vinder gruppe 3 – Nr. 2 gruppe 4 (kamp C) (Bane 1)
17.40: Vinder gruppe 4 – Nr. 2 gruppe 3 (kamp D) (Bane 2)
Semifinaler
18.00: Vinder kamp A – Vinder kamp C (kamp A) (Bane 1)
18.00: Vinder kamp B – Vinder kamp D (kamp B) (Bane 1)
Finale
18.20 – 18.40: Vinder kamp A – Vinder kamp B (Bane 1)
Holdlister
Zentropa
Alexander Skaarup / producerassistent
Frederik Nemeth / økonomidirektør
Emil Hobel / kommunikationskonsulent
Kristian Eidnes / tonemester & komponist
Andreas Bak / småtte
Phillip Templer / receptionist
Charlie Medina / producerassistent
Jon Hammer / producerassistent
Kasper Dissing / producerassistent
Brian Dyrby / tonemester & lyddesigner
Clara Thyssen / producerassistent
Sanne Tatjana / producerassistent
Christense Skousen / skuespiller
Kine Eliassen / salgsassistent
Julie Hjort / klippeelev
Aron Rungsted / køkkenmester
Pernille Fjeld / producerassistent
Caspar Jexlev / skuespiller
Meta Film
Gustav Giese / skuespiller
Kim Arnt Torp / produktionsleder
Johannes Lassen / skuespiller
Fie Liv Bratfeldt / producerassistent
Morten Vang Simonsen / skuespiller
Jon Lange / skuespiller
Christian”Krølle” Schultz Nielsen / fodboldtræner
Camilla Albrechtsen / producerassistent
Allan Hyde / skuespiller
Kasper Barfoed / instruktør
Cyron Melville / skuespiller
Nina Bisgaard / producer
Marcel Zyskind / fotograf
Mads Grage / manuskriptforfatter
Skofabrikken
Rasmus Heide / instruktør
Morten G. Larsen / klippe Trainee
Mette Drisgaard / postkoordinator
Kasper Folman / AV/IT tekniker
Tina Hedegaard / klipper
Sune Kiefer Klippe / trainee
Asger Peder Mortensen / VFX trainee
Fynn Laue / VFX trainee
Nils Zidore / klippe trainee
Iben Larsen / postkoordinator
Tino Zidore / IT tekniker
Gitte Kronborg / postkoordinator trainee
Magnus Ohrt / revisor
SF Film
Nico Bille (Anfører) (Skraldemanden) / controler
Rasmus Holm (Brø’torten) / trainee
Thomas Sjøberg (Skodberg) / production manager
Morten Astinger (Asser) / booking manager
Brian Debois (Per B) / booking assistent
Peter Buur (Hovski Snovski) / sales manager
Jimmi Krall (Mr. Teflon) / sales coordinator
Laura Nydam Andersen (Labre Laura) / trainee
Lars Hauch (Den lille tykke) / production coordinator
Charlotte Urhøj Jensen (Godte Charlotte) / account assistent
Girls United
Yrsa Wedel (træner) / tv-producer & klipper
Molly Malene Stensgaard (træner) / klipper
Karoline Leth (holdleder) / producer DR Drama
Mie Andreasen (holdleder) / producer Happy Ending Films
Lea Løbger / producer Nimbus Film
Mette Lybæk / promotion producer TV2
Marie Rønn Dalsgaard / instruktør & tv-vært
Live Hide / produktionskoordinator
Anna Louise Engberg / klipper
Hanna W. Grue / produktionsleder
Maria Hørmann / designer & regissør
Tatjana Haddow / web producer
Sara Kjems / produktionsleder
Kasper Leick / klipper
Poul Berg / manuskriptforfatter
Morten Højbjerg / klipper
Boris Bertram / dokumentarfilminstruktør
Thomas Hoby / revisor
Steen Gori / filmjurist
Johan Stensgaard / runner
Asger Leth / instruktør
Kenneth M. Kristensen / skuespiller
Super16
Emil Kramhøft Dinsen / producer
Jacob Katz / manuskriptforfatter
Tommy Oksen / manuskriptforfatter
Emil Falke / instruktør
Morten Visby Pape / manuskriptforfatter
Niels Holstein Kaa / instruktør
Kristian Sejrbo Lidegaard / instruktør
Filmskolen
Esben Bay / klipper
Mik Stampe / klipper
Daniel Mühlendorph / producer
Jonas Hjort / instruktør
Aske Bang / instruktør
Christian Scheuer / tonemester
Ala'a Mohsen / dokumentarist
Jonas Kirkegaard / tonemester
Valdemar Cold / fotograf
Troels Hansen / fotograf
Torben Pedersen / vicevært
Catrine Le Dous / tonemester
Nanna Van Tabor / producer
ASA Film
Sebastian Klein / skuespiller
Joakim Ingversen / skuespiller
Emilie Semmelroth / skuespiller
Joen Højerslev / skuespiller
Frans Bak / komponist
Jeppe Kaas / komponist
Anders Wøldike / producer
Dennis Albrethsen / stuntman
Anders Hansen / B-fotograf
Hans Ungfelt / produktionsleder
William Høeg / producerassistent
Henrik Møller-Sørensen / producent
Marcella Dichmann / producent
Ahmad El-Ali / skuespiller
FAF
Kenneth Kainz / filminstruktør
Jakob Østergaard / lysmester
Søren Schou / grip
Martin Brændstrup / location manager
Ian Tomkins / filmfotograf
Niklas Herskind / skuespiller
Anne Skamris / B-fotograf
Tore Wanscher / produktionsleder
Lars Høgsted / stillfotograf
Produktionen.dk
Daniel William / ejer Produktionen.dk
Mikkel Damkiær / ejer Produktionen.dk
Joakim Harder / produktionsleder
Stephan Risgaard / produktionskoordinator
Casper Nilsson / rekvisitør
Rasmus Riise / location manager
Ditte Lønow / produktionsassistent
Nanna Wallin / produktionsassistent
Benny Holmgård / buschauffør Produktionen.dk
Adrian Oskar Jacobsson / rekvisitør
Christian Rathmann / ejer Wonderland & Rekvisitudlejningen.dk
Nordisk Film
Mikael Rieks / producer
Steffen Lauritsen / sales manager
Tommy Jeppesen / produktion
Allan E- Poulsen / grafiker
Jørgen Fuglsang / NF klub
Mark Mikkelsen / regnskabschef
Michael Noer / instruktør
Søren Fjorting / konsulent og fysisk træner
Dan Lindegaard Petersen / salgskonsulent
Anna Engberg / klipper
Oscar Giese / skuespiller
Miso Film
Christian Potalivo / producer
Christian Gamst / manuskriptforfatter
Jonas Allen / producer
Søren Malling / skuespiller
Søren Grinderslev / manuskriptforfatter
Carsten Søsted / klipper
Filmmagasinet Ekko
Morten Scriver Andersen / journalist
Jeppe Mørch / journalist
Kasper Sølvsten / journalist
Peter Engel Redaktør / producer
René Fredensborg / journalist
Jonas Elmer / instruktør
Martin Schantz Faurholt / journalist
Peter Rewers / journalist
Mette Flink / grafiker
Claus Christensen / chefredaktør
Fanan Imad / journalist
Anders Kristensen / fotograf
Rune Bruun Madsen / journalist
Danske Dramatikere
Jesper N. Christiansen / manuskriptforfatter
Andreas Garfield / manuskriptforfatter
Lasse Kyed Rasmussen / manuskriptforfatter
Mikkel Rosenberg / manuskriptforfatter
Jannik Tai Mosholt / manuskriptforfatter
Thomas Markmann / manuskriptforfatter
Jenny Lund Madsen / manuskriptforfatter
Mira Noltenius / manuskriptforfatter
Merlin P. Mann / manuskriptforfatter
Line Mørkeby / manuskriptforfatter
Mathias Madsen Munck / manuskriptforfatter
Jacob Tingleff / manuskriptforfatter
Ekko Film Cup
En årlig begivenhed, hvor Filmmagasinet Ekko samler hele den danske filmbranche til en fodboldturnering.
Startede i 2009, hvor Michael Noer både spillede for Nordisk Films hold og lavede en meget personlig film om turneringen.
Året efter dokumenterede instruktøren Christoffer Boe sejre og nederlag.
I 2011 blev turneringen foreviget af instruktøren Nikolaj Feifer, der som barn led af boldangst.
De tidligere vindere
FAF: 2013
Zentropa: 2012
FAF: 2011
Zentropa: 2010
Cosmo Film: 2009
Kommentarer