Filmkonsulent fordeler støtten ligeligt

Norske Silje Riise Næss har vakt opsigt med udtalelser om, at hun som konsulent på Det Danske Filminstitut vil fordele støtten ligeligt mellem mandlige og kvindelige instruktører.

”Procentregning er blevet en rygmarvsreaktion hos mig,” sagde hun for nylig i et interview på Filminstituttets egen hjemmeside.

Kun hver fjerde instruktør og manuskriptforfatter, der ansøger Filminstituttet om støtte til spillefilm, er kvinde, og andelen af bevilget støtte er omtrent det samme.

Det vil konsulenten ændre på.

Hun arbejder med en top down-tilgang, hvor beslutningstagere sender et signal ned i filmbranchen om, at man vil have en ligelig kønsfordeling. Og det har åbenbart båret frugt. Konsulenten kan i interviewet med Filminstituttet afsløre, at kvindelige filmskabere udgør halvdelen af ansøgningsbunken.

Ledelsen af Filminstituttet bakker op om konsulenten, men er modstander af egentlige kønskvoter. Bestyrelsesformand Anders Kronborg har til Filmmagasinet Ekko udtalt, at hvis konsulenten forsøger at fordele støtten 50/50, er hun ikke så god til at regne.

Ekko har undersøgt Næss’ støttetildelinger, siden hun blev ansat den 1. januar 2019. Det viser sig, at hun er ganske udmærket til at regne og faktisk lever op til sine egne ord.

Det kan ses i skemaet efter denne artikel. På grund af ferien har Filminstituttet ikke mulighed for at kontrollere oplysningerne, men de stammer fra instituttets egen hjemmeside.

Fire spillefilm er søsat
Silje Riise Næss har foreløbigt støttet 41 filmprojekter. 21 har en mandlig instruktør, mens nitten har en kvindelig instruktør. Et af projekterne har en kvindelig manuskriptforfatter (Sine Ingemann), men hverken en instruktør eller et filmselskab.

Fordelingen giver ikke en total ligelig fordeling mellem kønnene, men det er tæt på: 48/52 procent i mændenes favør.

De fleste af 41 projekter er på et tidligt stadie og har derfor kun fået manuskriptstøtte. Nogle af projekterne har fået en efterfølgende udviklingsstøtte. Det er en del af Filminstituttets støttesystem, at kun nogle af de mange projekter når frem til målstregen og får produktionsstøtte.

Det er tilfældet med fire projekter, som vi altså inden for de næste par år med sikkerhed vil kunne opleve det hvide lærred.

Her er støtten helt ligeligt fordelt – 50/50 – idet Silje Riise Næss har givet produktionsstøtte til to mandlige og to kvindelige instruktører: Christoffer Boe (Smagen af sult), Niels Arden Oplev (Rose og Gyldensol), Charlotte Sieling (Margrete den første) og debutanten Marianne Blicher (Miss Viborg).

Kvindelige manuskriptforfattere er involveret i nitten af projekterne. Det giver en procentvis fordeling på 46/54 i mændenes favør.

Garvede og yngre talenter
På ét punkt er der dog en væsentlig forskel mellem kønnene. 21 mandlige instruktører har fået støtte, mens tretten kvindelige instruktører bærer næsten halvdelen af projekterne på deres skuldre.

Frederikke Aspöck – der sidste år fik et biografhit med fængselskomedien De frivillige – har således fået støtte til hele fire forskellige projekter, hvilket er usædvanligt. Projekterne befinder sig dog på vidt forskellige stadier i udviklingsprocessen.

Charlotte Sachs Bostrup (Mødregruppen) har to projekter i udvikling, og det samme har Marie Grahtø, der er kendt fra Ekko Shortlist og i 2019 spillefilmdebuterede med Psychosia.

Mændene må derimod nøjes med at få støtte til et enkelt projekt af Silje Riise Næss.

Hun støtter garvede kræfter som Bille August, Ole Bornedal, Martin Zandvliet og Janus Metz, men også yngre talenter som Gustav Møller (Den skyldige), Hlynur Pálmason (Vinterbrødre), Milad Avaz (Mens vi lever) og Ulaa Salim (Danmarks sønner).

Også kvindesiden er en blanding af erfarne instruktører og yngre talenter. Pernille Fischer Christensen (Unge Astrid) og May el-Toukhy (Dronningen) er de mest etablerede, mens Isabella Eklöf (Holiday), Jeanette Nordahl (Kød og blød) og Malou Reymann (En helt almindelig familie) har en enkelt spillefilm bag sig.

Listen giver mulighed for et vaskeægte comeback. Cæcilia Holbek Trier har ikke lavet en spillefilm siden Send mere slik i 2001, men nu har hun fået en mindre støtte til en film med titlen Agnes.

Overraskende ligestilling
Silje Riise Næss har kigget på Ekkos opgørelse.

”Jeg kan ikke 100 procent validere den på grund af ferien. Listen ændrer sig jo løbende, og nu befinder vi os mellem to opdateringer. Billedet vil ændre sig i august, når de seneste støttetildelinger inkluderes,” skriver Silje Riise Næss i en mail.

”Alt det her startede, da Filminstituttets webjournalist påpegede, at jeg havde en 50/50-fordeling af støtten. Det blev jeg glad for. Og det svarer til fordelingen af ansøgninger, der lå på mit skrivebord på min første arbejdsdag på Filminstituttet i 2019 – overraskende nok, fordi det ikke er i tråd med den generelle statistik.”

”Derefter fortsatte jeg med at lave statistik. Men som jeg har påpeget, giver statistikken mest mening, når man ser tilbage efter et vist stykke tid, da vi trods alt opererer med forholdsvis små tal,” skriver konsulenten, der håber, at den kønsmæssige fordeling vil være lige, når hun en dag forlader sin magtfulde stilling.